Voldelige demonstranter, der bryder ind på politikeres kontorer. Folkevalgte, der evakueres fra Kongressens kamre. Og slagsmål og dødsfald på de bonede gulve i det amerikanske demokratis hovedsæde.

Det var scenerne i Washington D.C. i onsdags. Tilbage står verden med spørgsmålet: Hvordan kunne det lade sig gøre?

Ifølge det amerikanske medie NBC News skyldes det blandt andet, at Kongressens politistyrke, Capitol Police, ikke formåede at indsætte nok mandskab. Betjenene, der til daglig har til opgave at sikre den store bygning, var ikke nok og var ikke blevet iført fuld kampuniform, lyder det blandt andet.

Ifølge det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, havde embedsmænd fra Washington D.C og føderale politimyndigheder kun anmodet om moderat støtte fra nationalgarden, fordi man ikke forventede omfattende vold.

- Vi blev informeret om, at der ikke var brug for yderligere støtte fra forsvarsministeriet, lyder det fra Pentagon-talsmand Jonathan Hoffman ifølge NBC News.

Derfor blev bidraget fra Pentagon begrænset til 300 ubevæbnede soldater, som primært havde til opgave at hjælpe med undergrundsstationer og trafikale kontrolposter.

Først efter demonstranterne stormede bygningen, annoncerede forsvarsministeriet, at yderligere 1.100 soldater fra nationalgarden ville blive sat ind for at støtte det lokale politi.

Nu vil politikere, forbundspolitiet FBI og anklagemyndigheden have placeret ansvaret.

'En ydmygelse'

I nat bekræftede Kongressens politi, at en af styrkens politibetjente er død af sine kvæstelser efter onsdagens uroligheder. I en erklæring oplyser man, at betjenten "blev såret, mens han var i fysisk kontakt med demonstranter" og nu er afgået ved døden.

Dermed har fem personer mistet livet i forbindelse med angrebet på den amerikanske parlamentsbygning. En af dem er en kvinde, som blev skudt af en betjent, mens tre andre mistede livet under protesterne som følge af "medicinske komplikationer".

Ifølge det demokratiske kongresmedlem Tim Ryan, som er formand for udvalget, der administrerer kongresbygningen, havde han i dagene op til onsdagens afstemning i Kongressen spurgt ind til, om der var styr på sikkerheden.

- Jeg havde samtaler med den mødeansvarlige og chefen for Kongressens politi, der forsikrede mig om, at alle forholdsregler blev taget, at vi havde mandskab nok, og at vi ville kunne holde folk væk fra Kongressen, lød det i går fra Ryan, beretter NBC.

Sammen med flere andre politikere søger han nu svar efter begivenhederne, som han sammenligner med hjemlig terror.

Blandt andet disse optagelser fra CBS viser, at betjentene ikke kunne holde folkmængden tilbage ved onsdagens optøjer:

Samtidig siger den demokratiske senator Mark Warner, der sidder i Senatets Efterretningsudvalg, at han havde været i kontakt med toppen af forbundspolitiet, FBI, som forsikrede ham om, at man både havde oplysninger og ressourcer nok til at håndtere den planlagte demonstration.

- De tog fuldstændigt fejl. Det blev en ydmygelse, siger han til Wall Street Journal.

"Vores betjente gjorde deres job"

Der er ikke tvivl om, at der er et stort efterspil på vej, fortæller Steffen Kretz, DR’s USA-korrespondent.

- Når man ser videoerne, kan man se, at der er et meget tyndt besat politikorps til stede. Nogle politifolk fjerner afspærringer og lader Trump-tilhængere komme ind, fortæller han.

- Når man samtidig får at vide, at FBI og Pentagon på forhånd havde tilbudt at stille med forstærkninger, fordi man vidste, at der som minimum ville blive tale om en meget ophedet demonstration, men blev afvist af Kongressens politikorps, så er der noget, der tyder på, at der er foregået noget, som skal undersøges, siger korrespondenten.

Han peger på, at chefen for Kongressens politikorps, Steven Sund, i nat har trådt tilbage. Flere amerikanske medier beretter, at chefen annoncerede sin fratræden, efter formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, havde krævet hans opsigelse.

Kongressens betjente er "vrede og demoraliserede" over, hvordan manglende lederskab underminerede indsatsen overfor den store folkemængde, lyder meldingen fra betjentenes fagforeningsleder, Gus Papathanasiou, fortæller NBC.

- Vi prioriterede liv over ejendom og førte folk i sikkerhed, skriver Papathanasiou i en pressemeddelelse.

- Ikke et eneste kongresmedlem eller deres assistenter blev såret. Vores betjente gjorde deres job. Det gjorde vores lederskab ikke, siger fagforeningslederen, der kalder sine medlemmers indsats "heroisk".

Hvem sendte nationalgarden ind?

Onsdagens dramatiske begivenheder udløste spekulationer om blandt andet, hvor nationalgarden blev af, og om præsident Trump forhindrede, at soldaterne blev sat ind.

Men ifølge præsidenten var det ham, der tilkaldte forstærkningerne. Det siger han i en video, han har delt på sin Twitter-konto i nat.

- Jeg indsatte straks nationalgarden og forbundspolitiet for at sikre bygningen og få de ubudne gæster ud, siger han.

Men der har været spekulationer om, at det rent faktisk var vicepræsident Mike Pence, der traf beslutningen. Det er ikke til at vide, men det kan bestemt ikke udelukkes, siger Jørn Brøndal, leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

- Meget tyder på, at det var Mike Pence, der gjorde det. Det skal siges, at det i første omgang er forsvarsministeren, der gør det i konsultation med præsidenten – det er i hvert fald traditionen. Meget tyder på, at det var den fungerende forsvarsminister, der gjorde det i konsultation med Pence, siger Jørn Brøndal til P1 Morgen.

- Den første til at hævde, at det var Trump, der stod bag, var hans ofte ikke særligt pålidelige pressesekretær, Kayleigh McEnany, og nu har Trump fulgt efter. Det er ikke første gang – eventuelt – at Trump har sagt ting, der ikke nødvendigvis er helt sande.