69 dage.
Så lang tid er Barack Obama stadig præsident for USA og dets over 300 millioner indbyggere.
Men selvom han er præsident af titel, så er det meget begrænset, hvad Obama rent faktisk kan udrette af politik i den sidste periode af hans embede.
For selvom præsidenten har præcis de samme beføjelser, som inden Donald Trump onsdag morgen dansk tid blev valgt til USA's kommende præsident, så er Obama nemlig det, man i amerikansk politik kalder, en "lame duck" - en halt and.
Det fortæller ekspert i amerikansk politik og professor ved Institut for statskundskab Københavns Universitet Peter Kurrild-Klitgaard.
- Han kan gøre nogle symbolske handlinger. Han kan stille sig op og holde nogle taler. Han kan få det meste ud af den sidste opmærksomhed, han har, men erfaringen viser, at det er meget begrænset, hvor stor realpolitisk betydning, det har, siger han.
Hvis Clinton havde vundet...
Det havde været en ganske anden situation, hvis Clinton havde vundet valget, og hvis der også var kommet en demokratisk flertal i Kongressens kamre, fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.
- Så ville hans forhandlingsstyrke være større, og det ville komme til at handle om, hvad Republikanerne ville gå med til her i slutrunden i forhold til, at de måske kunne blive udsat for noget endnu værre, så snart Clinton og det demokratiske flertal kom til i Kongressen.
- Men det er ikke den situation han er i nu. Han har ikke flertal i nogen af kamrene og kan sandsynligvis ikke få noget igennem.
De ting, som kan føres ud i livet, vil derfor først og fremmest være dem, som Republikanerne i forvejen støtter op om. Men selv der, kan den siddende præsident blive udfordret.
En af Obama-administrationens ufærdige opgaver er blandt andet ratificeringen af handelsaftalen TTIP, som har fået støtte i Kongressen - også af Republikanerne, men som den kommende præsident, Donald Trump er stor modstander af.
- Sammenholdet mellem Republikanerne er nok relativt stort lige nu, så derfor er det meget begrænset, hvad han kan.
Gyldig til 20. januar
Præsidenten kan dog benytte sig af såkaldte excecutive orders - men selv dem kan den kommende præsident omgøre, så snart han indtager embedet den 20. januar.
- Obamas mest vidtgående magt er en, der kun rækker til 20. januar, siger Peter Kurrild-Klitgaard.
Der er dog én relativt upolitisk handling, som Obama kan gøre - uden at Trump kan omstøde det efter den 20. januar, og det er benådninger.
Tidligere præsidenter har før benyttet sig af muligheden for at benåde dømte i den allersidste tid af deres embedsperiode. Det sker uden godkendelse fra andre grene af regeringen, og benådningerne gælder med øjeblikkelig virkning.
- Det kan han gøre, men det er der ikke nogen politiske konsekvenser af, siger Peter Kurrild-Klitgaard.
Senest har de såkaldte 'presidential pardons' vakt opmærksomhed, da FBI tweetede om en benådning, som tidligere præsident Bill Clinton gav, inden han forlod præsidentembedet. Benådningen gik nemlig til en person, som havde doneret store pengesummer til Clinton-familiens fond.
Benådet på forhånd
Men benådningerne gives ikke kun til tidligere dømte - de kan også gives på forhånd.
Det skete for eksempel, da siddende præsident Gerald Ford i starten af sin embedsperiode benådede tidligere præsident Richard Nixon for forbrydelser i forbindelse med Watergate-skandalen - inden Nixon var tiltalt i sagen.
Men at Obama kommer til at give den samme håndsrækning til partikollegaen Hillary Clinton og hendes nærmeste medarbejder Huma Abedin, som - hvis Donald Trump holder, hvad han lover - kan forvente at ende bag tremmer, er mere tvivlsomt.
- Jeg er ikke sikker på, at hverken Clinton-familien eller Obama selv ville være interesseret i det. Da Ford gjorde det, gjorde det ham meget upopulær, fordi folket så det som et udtryk for, at man snød med retssystemet ved at besværliggøre rettens gang, inden den overhovedet var gået i gang.
- Set fra Clintons synspunkt vil det at få en benådning, allerede inden man er tiltalt, jo få én til at se ekstra anløben ud - altså, at folk måske endda vil sige: Jamen, så er der nok noget om snakken.
Tradition for en fredelig overdragelse
Hvis man kigger på tidligere præsidenter, så er der da også tradition for, at den afgående præsident ikke laver for meget rav i den rent politisk, inden efterkommeren træder til, fortæller Peter Kurill-Klitgaard.
- Mange afgående præsidenter har gjort klogt i at prøve at gøre det på en relativt pæn måde, siger han.
Et tydeligt eksempel på, at fred og fordragelighed i overdragelsen af embedet er reglen fremfor undtagelsen, blev tydeligt, da Clinton-familien forlod Det Hvide Hus i 2001 og overlod det til George W. Bush.
Her fjernede Clinton-administrationens medarbejdere nemlig efter sigende alle w'erne fra samtlige computer-keyboards i det Hvide Hus. Men det var ikke det hele.
- Clinton-ægteparret tog også en del ting med hjem fra Det Hvide Hus, som viste sig ikke at være deres, siger Peter Kurrild-Klitgaard, som også nævner Clintons benådninger af pengedonorer som "uheldige".
- Det kom til at dominere de første par ugers mediebilleder bagefter. Så hvis Obama er smart, og det er han givetvis, så vil han sørge for at aflevere embedet, uden at der er en finger at sætte på det. Og så vil han sikkert gå i gang med at skrive sine erindringer.