Ti erobrede provinshovedstæder.

Det er status efter Taliban-bevægelsens erobringstogt den seneste uge. Eksperter advarer om en lurende borgerkrig og påpeger, at den afghanske regering risikerer et decideret kollaps.

Den forværrede sikkerhedssituation får nu Tyskland til midlertidigt at sætte en stopper for hjemsendelser af afghanere. Det oplyser det tyske indenrigsministerium til mediet Deutsche Welle.

Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, som tidligere har talt for at deportere afghanere på trods af den voksende konflikt i Afghanistan, forsvarede i går den nye kurs.

- Personer, der ikke har ret til at bosætte sig, skal forlade Tyskland igen. Men en retsstat har også ansvaret for at sikre sig, at udvisninger ikke udgør en fare for dem, det drejer sig om, lød det fra den tyske minister.

Ifølge det tyske indenrigsministerium har landet omkring 30.000 afghanere, der står til udvisning.

Vendt på en tallerken

I går meddelte Holland ligeledes, at landet vil suspendere hjemsendelsen af afghanere i et år som følge af den forværrede sikkerhedssituation i landet.

Med suspenderingen er der tale om noget af et kursskifte fra begge lande.

Så sent som i sidste uge var de nemlig med til at opfordre EU til at fortsætte med hjemsendelser af afviste afghanere. Sammen med Danmark, Belgien, Grækenland og Østrig argumenterede landene for, at et stop for hjemsendelser ville "sende det forkerte signal", og at det var sandsynligt, at det ville få flere afghanere til at forlade deres hjemland.

I et brev til EU Kommissionen skrev landene, at man forventer, at Afghanistan vil fortsætte med at være kilde til ulovlig indvandring til EU, og det derfor er vigtigt at hjemsende personer, der ikke reelt har brug for beskyttelse.

Brevet kom, efter den afghanske regering i juli bad EU-landene om at stoppe hjemsendelserne i tre måneder.

Tidligere i denne uge anbefalede EU's ambassadører i Afghanistan, at der bliver sat en foreløbig stopper for tvungne hjemsendelser til det kriseramte land, beretter nyhedsbureauet DPA.

26 organisationer, herunder Amnesty International, har tidligere sendt en fælles udtalelse med opfordringer om et stop for tvangshjemsendelser, skriver Ritzau.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet gennemførte den såkaldte Hjemrejsestyrelse i slutningen af sidste måned en enkelt frivillig udsendelse af en afvist afghansk asylansøger, mens omkring 50 afghanske afviste asylansøgere befinder sig i udsendelsesposition.

Der finder dog ikke tvangshjemsendelser sted i øjeblikket, fordi Afghanistan i sidste måned anmodede om at få dem sat på pause i tre måneder.

Her til formiddag lyder meldingen fra EU, at man ikke umiddelbart vil gå nærmere ind i sagen omkring de afviste asylansøgere.

Meldingen kommer fra Adalbert Jahnz, talsmand for EU-Kommissionen, som siger, at "det er op til hvert enkelt land at foretage en individuel bedømmelse af, om det er muligt at vende hjem under nogle specifikke omstændigheder".

- Men det er ikke noget, som EU specifikt vil regulere, lyder det fra talsmanden over for Euronews, fortæller Ritzau.

Taliban stormer frem

I løbet af weekenden lykkedes det Taliban at erobre fem af landets 34 provinshovedstæder.

Siden er yderligere fem faldet, hvilket betyder, at halvdelen af Afghanistans befolkning ifølge BBC nu bor i områder, hvor Taliban enten har kontrol eller har åbenlys tilstedeværelse.

Tilbage i april annoncerede USA's præsident Biden, at han ville have de sidste amerikanske kamptropper ud af Afghanistan inden 11. september i år. Siden har USA og landets Nato-allierede sat gang i en stor tilbagetrækning, og i slutningen af juni forlod de sidste danske soldater landet.

De vestlige styrkers tilbagetrækning har ført til et magtvakuum, som blandt andet Taliban har udnyttet. Indledningsvis erobrede den militante bevægelse tyndt befolkede områder, men i den seneste tid har Taliban også angrebet større byer. I weekenden lykkedes det blandt andet bevægelsen at overtage den store by Kunduz i det nordlige Afghanistan.

Talibans fremmarch skaber frygt for en afvikling af blandt andet skolesystemet og afstraffelse af personer, der har arbejdet for de vestlige styrker eller regeringen. Sidstnævnte frygt er baggrunden for, at et bredt flertal af Folketingets partier i aftes landede en politisk aftale, der skal hjælpe lokalt ansatte, som har hjulpet Danmark i Afghanistan.

Den betyder blandt andet, at nuværende ansatte på Danmarks Ambassade i Kabul samt tidligere ansatte to år tilbage på ambassaden eller i Forsvaret tilbydes evakuering.

Iagttagere peger på, at der med de vestlige styrkers tilbagetrækning og Talibans fremmarch tegner sig et billede af et Afghanistan, der står over for enten barskt fundamentalistisk styre eller blodig borgerkrig.

De dystre udsigter har fået endnu flere til at flygte fra Afghanistan, og New York Times kunne i slutningen af sidste måned berette, at 30.000 personer flygter fra Afghanistan hver uge.

Tallet er mellem 30 og 40 procent flere, end før de internationale tropper begyndte at trække sig ud af landet, skriver den amerikanske avis. Endnu flere er internt fordrevne i landet.

DR afventer i øjeblikket en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Opdateret klokken 11:50 med udtalelse fra EU-Kommissionen. Rettelse: Det fremgik tidligere, at Kunduz er Afghanistans tredjestørste by. Det er dog ikke korrekt. Vi beklager fejlen.