Valg i Hongkong: Unge aktivister er de store sejrherrer

Hongkong-borgerne har stemt flere unge Beijing-kritiske aktivister i byrådet ved det første større valg, siden demokratiprotester lammede byen for to år siden.

23-årige Nathan Law (til højre) fra partiet Demosisto ønskes tillykke med sejren af medstifteren Joshua Wong. (Foto: © TYRONE SIU, Scanpix)

De vil have mere frihed fra styret i Beijing.

Og nu er en gruppe unge aktivister blevet valgt ind ved gårsdagens valg til Hongkongs lovgivende forsamling, hvor rekordmange har afgivet deres stemme.

De unge politikere udspringer af de demonstrationer for mere demokrati og uafhængighed af Kina – den såkaldte paraplybevægelse, der lammede Hongkongs gader i 79 dage for to år siden.

En af dem er den 23-årige Nathan Law, der er frontfigur for partiet Demosisto, som han har stiftet sammen med den 19-årige Joshua Wong, der har drevet valgkampagnen fra sidelinjen, men selv var for ung til at stille op.

- Det viser, at indbyggerne i Hongkong vil have forandring. Folk stemmer på en ny vej og en ny fremtid for vores demokrati-bevægelse, siger Nathan Law til nyhedsbureauet AP.

Med sine 23 år er han den yngste nogensinde, der er blevet valgt til den lovgivende forsamling.

Krav om forskellige grader af uafhængighed

Optællingen af stemmer er endnu ikke slut, men meget tyder på, at mindst seks pladser i den lovgivende forsamling går til de yngre aktivister, som ønsker forskellige grader af autonomi fra det kommunistiske styre i Beijing.

Flertallet i den 70 pladser store lovgivende forsamling kommer dog stadig til at bestå af Beijing-loyale støtter, da valgsystemet i Hongkong er skruet sammen på en måde, hvor 30 af pladserne er øremærket repræsentanter for især handelslivet i byen. Og de hælder traditionelt til Beijings side.

Pro-demokratifløjen, som de unge aktivister også tilhører, har dog sikret sig mindst en tredjedel af pladserne, og det er nok stemmer til at bevare en vetoret overfor lovforslagene i forsamlingen.

Et land – to systemer

Nathan Law er gået til valg på et ønske om en folkeafstemning om, hvorvidt Hongkong stadig skal være en del af Kina.

Og det markerer et brud med de mere traditionelle pro-demokratiske politikere i den lovgivende forsamling, som ikke har stillet spørgsmålstegn ved, om Hongkong stadig skal være en del af Kina.

Siden den tidligere britiske koloni overgik til Kina i 1997, har der været et princip om ”et land – to systemer”. Det betyder, at Hongkong i en 50-årig overgangsperiode fungerer som et særligt administrativt område af Kina med stor autonomi.

Det betyder, at Hongkong nyder godt af en række frihedsrettigheder, som man må se langt efter på det kinesiske fastland.

Men styret i Beijing har de seneste år ifølge kritikerne strammet grebet om blandt andet ytringsfriheden, pressefriheden og domstolene.

Og det har fået de unge radikale til at miste troen på, at Hongkong kan blive ved med at bevare sine frihedsrettigheder, hvis Hongkong forbliver en del af Kina.

- Vi ønsker, at universelle frihedsrettigheder som demokrati og menneskerettigheder gælder i Hongkong. Vi vil bestemme over vores egne liv, i stedet for at den kommunistiske elite skal kontrollere vores lands fremtid, sagde Joshua Wong i et interview med DR Nyheder for nylig.