Dagen før dagen...

I morgen stemmer amerikanerne om, hvem der skal være den næste præsident i USA. Som sædvanlig sker det i en november måned - så afstemningen sker efter høsten, men før det hårde vintervejr.

Omkring 235 millioner registrerede amerikanske vælgere kan afgive deres stemme. Flere millioner har faktisk allerede gjort det, fordi USA har tradition for at brevstemme. I år ventes antallet af brevstemmer ifølge CNN at slå rekord.

Men resultatet kender vi formentlig først tidligt onsdag morgen dansk tid - hvis ikke det bliver for tæt.

To hovedpersoner har været altdominerende i valgkampen, hvor historier om private e-mails og kvindesyn har fyldt godt op ved siden af emner som udenrigspolitik, økonomi og klimaforandringer:

Få overblik over præsidentkandidaternes liv

Her står kandidaterne politisk

Udover de to hovedpersoner stiller flere meget mindre synlige kandidater også op til posten. De ser ikke ud til at få særlig mange procent af stemmerne, men kan måske få betydning for udfaldet af valget.

270 valgmænd afgør valget

Meningsmålinger viser tæt løb mellem de to kandidater, og når valget finder sted i morgen, retter alle øjnene mod de såkaldte svingstater - som for eksempel Florida og North Carolina.

Det er stater, hvor udfaldet af valget er yderst usikkert, og hvor de to store partier skiftes til at vinde fra valg til valg.

Det amerikanske valgsystem er bygget sådan op, at det er 538 valgmænd, som vælger en ny præsident. Valgmændene er fordelt, så de 50 amerikanske stater og Washington D.C. hver har et antal valgmænd - antallet afhænger af indbyggertallet i staten.

For eksempel har Florida 29 valgmænd, og hvis Trump vinder i Florida, vil de 29 valgmænd alle pege på Trump som ny præsident.

Den præsidentkandidat, som har støtte fra over halvdelen af vælgmændene, det vil sige 270 valgmænd, vinder præsidentvalget.

Systemet kan betyde, at valgets vinder ikke nødvendigvis er den kandidat, som får flest stemmer på landsplan.

Måske resultat tidligt onsdag morgen

Det forventes, at medierne sætter navn på valgets vinder tidligt onsdag morgen. Ved sidste valg skete det omkring klokken fem.

Det kan dog ske, at valget bliver så tæt i nogle stater, at stemmerne skal tælles om. I det tilfælde kan der ifølge CNN gå flere dage, inden resultatet foreligger.

Hvis Donald Trump vinder, vil Mike Pence indtage vicepræsidentembedet. Hvis Hillary Clinton vinder, vil Tim Kaine blive vicepræsident.

Fredag den 20. januar 2017 finder den store indsættelsesceremoni sted i den amerikanske hovedstad Washington D.C. Her bliver den valgte præsident og vicepræsidenten taget i ed og kan efterfølgende indtage præsidentembedet for de næste fire år.

Mere end et præsidentvalg

Det er ikke kun den næste præsident, amerikanerne vælger i morgen.

I morgen vælger amerikanerne også, hvem der skal sidde i Kongressen, der har den lovgivende magt. Kongressen er delt i to kamre - Repræsentanternes Hus og Senatet.

Alle pladser i Repræsentanternes Hus er på valg, mens 34 af Senatets 100 pladser er på valg.

Samtidig har flere stater også andre emner til afstemning - fx dødsstraf og medicinsk marijuana.

Læs vores korrespondenters analyser af valget