Stemmeoptællingen i USA er gået ind i sin afgørende fase. Fem stater tæller stadig stemmer, og rigtig meget er stadig uklart.
Joe Biden fører i øjeblikket og har sagt, at han er på vej til sejr, mens Donald Trump har lagt sag an i flere stater og påstår, at der er blevet svindlet med stemmerne.
I skrivende stund har Biden 264 valgmænd og er blot seks valgmænd fra at vinde præsidentposten, mens Trumps vej til sejr er en anelse længere med foreløbigt 214 valgmænd.
Det er særligt sejrene i svingstaterne Wisconsin og Michigan, der har øget Bidens føring.
Trump har dog krævet en genoptælling i Wisconsin og har lagt sag an for at stoppe stemmeoptællingen i Michigan samt i Georgia og Pennsylvania, hvor optællingen stadig er i gang.
Men hvad kan Trump egentlig få ud af det?
Urealistisk at optællinger stoppes
I delstaterne Pennsylvania og Georgia er man stadig i gang med at tælle stemmer, men her vil Trump stoppe optællingerne.
I Pennsylvania påstår hans kampagne, at de valgtilforordnede er demokrater, der gemmer republikanske stemmer væk i stedet for at tælle dem med.
Og i Georgia påstår statens republikanske leder David Shafer, at partiets observatører så en kvinde blande 50 stemmesedler med bunken af forhåndsafgivne stemmer.
Det er dog meget urealistisk, at stemmeoptællingen kommer til at blive stoppet, mener Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus i forfatningsret ved Aarhus Universitet.
- Jeg tror, det er helt usandsynligt. Han har ingen argumenter for at stoppe optællingen af stemmer, der er kommet ind til tiden, siger han.
Hvis Trump skal lægge sag an, vil han desuden skulle gøre det i domstolene i de enkelte delstater. I USA er det nemlig hver enkel stat, der styrer stemmeoptællingen.
Hvis han dog skal opnå noget, vil vejen frem for ham dog være en lidt anden, mener Jørgen Albæk Jensen
- Han vil kunne sende jurister i delstaterne, som kan påstå, at nogle af stemmerne er ugyldige. Hvis han kommer igennem med det, kan man måske finde ud af, at nogle af dem har været fejlbehæftede eller lignende. Jeg har dog stadig svært ved at se, hvad hans argument vil være for at gøre det.
Genoptælling har aldrig ændret resultatet
Den første stat, hvor Trump udviste utilfredshed med stemmerne, var i svingstaten Wisconsin. Her kræver den republikanske præsidentkandidat, at stemmerne bliver genoptalt, og hans kampagne påstår at have observeret uregelmæssigheder i flere amter.
Trump kom med sin udmelding, mens de sidste stemmer i staten blev talt op og få timer, før Biden blev erklæret for vinder af statens 10 valgmænd.
Her har Biden vundet med 0,6 procent stemmer flere end Trump, og det betyder, at Trump godt vil kunne kræve en genoptælling.
I Wisconsin er det nemlig muligt at kræve en genoptælling, hvis valget i staten afgøres med en margin på mindre end én procent.
- Det er sådan set legitimt nok, at han kræver en genoptælling. Mange stater har en lignende lov, og vi har også tidligere set, at stater er blevet genoptalt - for eksempel i Florida i 2000, hvor det var uhyre tæt mellem Bush og Al Gore, siger Jørgen Albæk Jensen.
Ved valget i 2000 endte Bush med at vinde Florida med blot omkring 500 stemmer. I Wisconsin har Biden ved valget i år fået omkring 20.500 stemmer mere end Trump.
Skulle der ske en genoptælling i Wisconsin, er det dog ikke så sandsynligt, at det vil ændre noget, vurderer Jørgen Albæk Jensen.
- Alle de andre genoptællinger, der har været ved valg i USA, har altid ført til, at vinderen stadig har været den samme. Måske har man fundet et par stemmer, der var fejlbehæftede, men så har det ofte været nogenlunde lige mange demokratiske som republikanske.
Der er ikke meget at hente for Trump
Trump vil, efter optællingen er slut, stadig kunne anfægte valgresultatet i de enkelte stater og forsøge at få det op i Højesteret.
Dog mener Jørgen Albæk Jensen, at Trumps sagsanlæg sandsynligvis allerede vil blive afvist ved delstaterne. Desto større Bidens sejr bliver, hvis han vinder, desto mindre er sandsynligheden for, at det virkelig kan trække i langdrag, mener Jørgen Albæk Jensen.
- Hvis Biden vinder Pennsylvania, vil han være så meget foran, at der ikke vil være noget at hente for Trump, vurderer han.
Uanset hvad kan vi være helt sikre på at have et resultat senest den 14. december. Her samles valgmandskollegiets, og de 538 valgmænd afgiver officielt den stemme, som de er pålagt at skulle afgive, afhængig af hvem der har vundet den stat, de hver især repræsenterer.
Som afstemningen ser ud nu, har Biden 264 valgmænd, og Trump har 214. Et flertal i valgmandskollegiet kræver 270 valgmænd.