Det helt store, altoverskyggende spørgsmål bliver selvfølgelig, hvem der vinder.

Får Emmanuel Macron yderligere fem år i Élyséepalæet, eller skal han til at se sig om efter en flyttemand, så Marine Le Pen kan overtage gemakkerne? Og med hvilket resultat?

Da de duellerede om præsidentposten i 2017, vandt Emmanuel Macron med 66,1 procent af stemmerne mod 33,9 procent til Marine Le Pen. Men denne gang har der været et noget tættere løb i meningsmålingerne mellem de to ærkerivaler.

Det er to vidt forskellige verdenssyn, som kæmper om magten, og det kommer også til at få stor betydning for hele Europa, om det bliver endnu en le président, eller om franskmændene får deres første la présidente nogensinde.

Her kan du se, hvad der er på spil i det franske præsidentvalg:

Hvor den centrumliberale Emmanuel Macron vil gøre Frankrig til en åben iværksætternation, hvor folk skal arbejde mere og længere, vil den højrenationale Marine Le Pen føre en 'Frankrig først'-politik, styrke franskmændenes købekraft, så de har råd til at købe baguettes, vin og benzin, samt føre en stram udlændingepolitik.

Hun vil blandt andet forbyde muslimske tørklæder i det offentlige rum og give franske statsborgere fortrinsret til job og almennyttige boliger.

- Den franske nation skal beskytte sit folk, sagde Marine Le Pen, der vil lede landet "som en mor med sund fornuft", tidligere på måneden under et vælgermøde.

Og hvor Emmanuel Macron er en selverklæret supereuropæer, der ønsker mere samarbejde på tværs af de europæiske landegrænser, vil den stærkt EU-kritiske Marine Le Pen have meget mindre af det og stække EU-institutionernes magt.

Selvom det ikke er noget, der i givet fald kommer til at ske fra den ene dag til den anden, vækker det alligevel bekymring i mange af de europæiske hovedstæder, da Frankrig er et af de helt store, toneangivende medlemslande.

- Det her bliver en folkeafstemning for eller imod Europa, har Emmanuel Macron sagt.

Derudover vil Marine Le Pen trække Frankrig ud af Natos militære samarbejde, hvilket vil være en våd klud i hovedet på Danmark og de andre medlemslande, som ellers har brugt de seneste måneder på at hylde det fornyede sammenhold efter Ruslands invasion af Ukraine.

En af de helt store ubekendte ved dette præsidentvalg er stemmeprocenten.

Millioner af franskmænd er nemlig stærkt utilfredse med det politiske system og hele det politiske landskab i Frankrig, som groft skitseret er opdelt mellem Emmanuel Macrons midterparti og de to yderfløje til henholdsvis højre og venstre.

Mange føler, at de hverken kan spejle sig i Emmanuel Macron, Marine Le Pen eller nogle af de andre politikere, der kæmpede om præsidentposten i valgets første runde. Og de føler heller ikke, at politikerne gider at lytte til dem og løse de problemer, de står med i hverdagen. Ikke mindst når det kommer til fattigdom, hvor 9,3 millioner franskmænd i dag lever under landets fattigdomsgrænse på knap 8.000 kroner om måneden. Det er den højeste andel i 20 år.

Derfor er spørgsmålet, hvor mange der enten vælger at blive helt væk fra stemmeboksene eller stemme blankt i protest over tingenes tilstand.

Ved den første valgrunde i midten af april valgte mere end hver fjerde franskmænd at blive væk, og iagttagere vurderer, at mellem 25 og 30 procent af vælgerne bliver hjemme på sofaen i dag. Og hvis den kommende franske præsident bliver valgt på baggrund af en lav valgdeltagelse, vil det også svække det folkelige mandat, som magten hviler på.

Den store taber ved præsidentvalgets første runde var den franske venstrefløj, som ellers fik omkring hver tredje stemme. Ikke mindst Jean-Luc Mélenchon fra den yderste del af venstrefløjen, som manglede lige knap en halv million stemmer for at få en af de to eftertragtede pladser i anden og afgørende valgrunde.

Blandt de unge vælgere under 35 år var han den foretrukne kandidat, og mange har efterfølgende været stærkt frustrerede over valget mellem Marine Le Pen og Emmanuel Macron. De står nu over for at skulle vælge mellem det, som de ser som to onder – hvis de da overhovedet vælger at stemme på nogen af dem.

- Hverken Emmanuel Macron eller Marine Le Pen er på folkets side. Men jeg stemmer imod Marine Le Pen, forklarede 24-årige Ava, da hun tidligere på måneden var til demonstration i Paris.

Jean-Luc Mélenchon sagde selv efter sit nederlag, at hans tilhængere "ikke må give en eneste stemme til madame Le Pen" – men ikke, at de så skal stemme på Emmanuel Macron i stedet. Men målinger har vist, at op mod hver fjerde Mélenchon-vælger overvejer at stemme på Marine Le Pen. På flere punkter, blandt andet når det kommer til EU og Nato, er der da heller ikke langt mellem de to politikere.

Målinger har også vist, at omkring 40 procent af Mélenchon-vælgerne vil stemme på Emmanuel Macron. Han har da også forsøgt at gøre sig mere attraktiv blandt de rådvilde venstrefløjsvælgere.

Han har blandt andet lovet at sætte ekstra skub på den grønne omstilling, heriblandt at plante 140 millioner træer inden 2030, og gøre sin næste premierminister ansvarlig for den grønne omstilling, så den ikke ligger i ét ministerium, men bliver hævet over alle ministerier.

Tonen under valgkampen har ofte været hård.

Begge kandidater har beskyldt hinanden for at ville trække Frankrig i en helt forkert retning, og ude på gaderne har tonen i den grad også været uforsonlig.

Emmanuel Macron bliver ofte kaldt 'arrogant', 'bedrevidende' og 'de riges præsident', og på især den yderste venstrefløj er det ikke uvant at høre Marine Le Pen blive betegnet som både 'fascist' og 'racist'. Noget, hun selv har taget afstand fra ved flere lejligheder.

Begge kandidater vækker voldsomme følelser, og uanset hvem der vinder, vil der sidde millioner af dybt skuffede franskmænd tilbage. Franskmændene er historisk kendt for at gå på gaden og vise deres utilfredshed, så det er ikke utænkeligt, at det samme vil ske, når valgresultatet står klart i løbet af aftenen. Især hvis franskmændene vælger den højrenationale Marine Le Pen, som i årevis har splittet befolkningen.

Men også på internationalt plan vil der være reaktioner. Tidligere på ugen var Tysklands kansler, Olaf Scholz, Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, og Portugals premierminister, António Costa højst opsigtsvækkende ude at advare franskmændene mod at stemme på Marine Le Pen. De frygter blandt andet for unionens fremtid, hvis en EU-skeptiker kommer til at stå i spidsen for Frankrig.

Samtidig påpeger de, at Marine Le Pen har haft et tæt forhold til den russiske præsident, Vladimir Putin, som de finder problematisk. Hun har blandt andet lånt millioner af en russisk bank med tætte bånd til styret i Moskva, som hun fortsat betaler af på. Noget, præsident Macron også selv har problematiseret.

- Når du taler med Rusland, så taler du med din bankmand, sagde han tidligere på ugen.

Lige nu er der fokus på dagens præsidentvalg, men om godt halvanden måned – den 12. og den 19. juni – skal franskmændene vælge, hvem der skal repræsentere dem i deres parlament, også kendt som Nationalforsamlingen. Det kan gå hen og få en enorm betydning for, hvad der sker i Frankrig i de kommende år.

Selvom den franske præsidentpost er særdeles magtfuld, så skal præsidenten styre landet sammen med en premierminister og en regering, som tager sig af dag-til-dag-politikken. Og selvom det er præsidenten, der udnævner premierministeren, så skal premierministeren afspejle styrkeforholdet i parlamentet.

I dag har Emmanuel Macron og hans støttepartier flertal i Nationalforsamlingen, hvilket gør det noget lettere for præsidenten at få gennemført sine tanker og ideer, og premierministeren er hans politiske allierede, Jean Castex.

Men venstrefløjspolitikeren Jean-Luc Mélenchon har været ude at sige, at han gerne vil være premierminister – uanset om Marine Le Pen eller Emmanuel Macron vinder præsidentposten. Derfor håber han, at franskmændene vil stemme på hans parti eller de andre røde partier til juni.

Hvis det sker, vil der opstå en form for politisk tvangsægteskab, det såkaldte cohabitation, hvor to modstridende politiske linjer skal forsøge at arbejde sammen. Og hvis det ikke lykkes, kan Frankrig gå nogle svære år i møde.

Du kan følge det franske valg her på dr.dk og på DRTV fra klokken 19.00.