Endnu en lun sommerdag venter

Det solrige sommervejr fortsætter med sol og 20-25 grader.

Ugen begynder med sol, blå himmel og temperaturer mellem 20 og 25 grader. (© DR)

Den forgangne uge satte punktum med at blive en sommerdag med 25 grader, nemlig i Vestervig i Jylland og Nakkehoved Fyr i Nordsjælland, hvor DMI målte henholdsvis 25,1 grader. Dermed tager søndagen titlen som årets første sommerdag.

https://twitter.com/dmidk/status/729321541717110786

Den meteorologiske definition på en sommerdag er, at temperaturen et eller andet sted i landet skal overstige 25 grader på en af DMI's målestationer.

Igen en tør og klar nat

Måske får vi den anden sommerdag denne mandag, hvor termometret når 20-25 grader de fleste steder, men kun omkring 15-20 grader ved kyster med pålandsvind.

Vinden, der kommer fra øst og nordøst, kommer vi ikke til at mærke meget til. De fleste steder vil den være svag til jævn, bortset fra Østersøkysten, hvor den flere steder vil være frisk.

Vejret holder natten til tirsdag tørt, og det bliver klart med svag til jævn vind. De tocifrede temperaturer falder til mellem syv og ti grader.

Det sommerlige vejr, som vi har haft i en uge, skyldes det højtryk over Sydskandinavien og Baltikum, der ligger næsten stille, og samtidig strømmer lun op til os fra sydøst.