Da verdens ledere i december blev enige om en global klimaaftale under COP21 i Paris, åndede mange lettet op, fordi det lykkedes at få verden til at bevæge sig samlet mod en løsning af klimaproblemet.

Ganske vist er der generel enighed om, at selve aftalen ikke er tilstrækkelig til at opnå den ønskede begrænsning af temperaturstigningerne, men i aftalen er der åbnet for opstramninger på et senere tidspunkt.

Underskrivelsen sker på "Earth Day"

Aftalen blev dog ikke underskrevet i Paris, da FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, gerne ville have den ceremoni flyttet til FN-bygningen i New York. Det skal foregå i morgen, den 22. april, hvilket næppe er tilfældigt, da denne dag samtidig er den internationale "Jordens dag" - Earth Day.

Når de mange statsledere og ministre underskriver aftalen, er den ikke automatisk trådt i kraft. Det vil først ske i 2020, når mindst 55 lande har vedtaget aftalen i de respektive parlamenter, og disse lande samtidig er ansvarlige for mindst 55 procent af de samlede udledninger af drivhusgasser.

Den globale temperatur sætter nye rekorder

Men underskrivelsen sker også i lyset af de seneste data for den globale temperatur. Begyndelsen af 2016 har vist en fortsættelse af den betydelige temperaturstigning, der forekom i sidste halvdel af 2015.

Stigningen bekymrer klimaforskere, fordi den globale temperatur nærmer sig den grænse, der er sat for, hvad klimatilpasningen med rimelighed kan klare. Den kraftige el Niño, der har påvirket klimaet globalt, er nu ved at svækkes, så forskerne har en forhåbning om, at temperaturen senere på året begynder at falde.

Klimapåvirkningen er mærkbar mange steder

Kloden over ses da også mange konsekvenser af de høje temperaturer. Selv om en enkelt hændelse ikke i sig selv med sikkerhed kan tilskrives den globale opvarmning, er forskerne enige om, at de mange usædvanlige hændelser er et resultat af opvarmningen.

De mange oversvømmelser - senest i Houston i Texas - hænger sammen med stor fordampning fra de varme oceaner.

Det fordampede vand kommer ned igen som nedbør, og da de høje temperaturer giver energi til skyerne, bliver nedbøren mere voldsom.

Koralrevene verden over lider under også under de høje temperaturer.

En ny undersøgelse af verdens største koralrev - Great Barrier Reef ved Australien - har vist, at 93 procent af revet er påvirket, og især den nordligste del er meget alvorligt påvirket af blegning. Korallerne vil kunne gendannes i løbet af nogle år, hvis temperaturerne bliver mere normale, men forskerne er bange for, at der ikke vil være tid nok, før den næste varme periode forekommer.

Risikoen for tørke er ifølge IPCC - FN's klimapanel - tiltagende. Det skyldes større fordampning fra jordoverfladen og forandringer af udbredelsen af nedbøren. Samtidig er den voldsomme nedbør fra skybrud ikke så anvendelig til at give vand til afgrøder, da det meste vand strømmer væk fra jordoverfladen i stedet for at sive ned i jorden.

Isen smelter

I Arktis smelter isen hurtigt. Her i 2016 ligger isudbredelsen et godt stykke under gennemsnittet fra 1981-2010 og også under 2012, der førte til den rekordlave udbredelse i september samme år.

Afsmeltningen fra Grønland, Antarktis og gletsjerne kloden over medfører, at havspejlet er stigende. I øjeblikket er stigningen tre-fire mm om året, og det sætter kysterne under pres. Ikke mindst er nogle af verdens største byer beliggende ved havet, og her bliver der sat ind med kystbeskyttelse.

Klimaflygtninge er en risiko

Den globale opvarmning medfører en lang række af risici, hvor mange politikere nu åbent diskuterer, om klimaændringer medfører en forøget strøm af flygtninge, der forlader de områder, hvor klimaændringerne gør det svært at overleve.

Ban Ki-moon vil ved underskrivelsen af Parisaftalen igen få verdens ledere til at sætte fokus på klimaproblemet.