Det kan føles som et gedemarked at navigere i bivirkninger, når kvinder skal finde den rette beskyttelse.

Men det vil et svimlende stort forskningsprojekt prøve at gøre en tand mere enkelt.

Inden længe sender en gruppe danske forskere de første spørgeskemaer ud til i alt én million kvinder. Det betyder, at størstedelen af alle kvinder i Danmark mellem 15 og 45 år potentielt kan bidrage til studiets resultater.

De første kan regne med at få en besked i e-Boks inden for et par uger.

Dermed skyder forskerne også gang i Danmarks - måske verdens - største spørgeskemaundersøgelse af hormonel prævention.

Det hele skal forhåbentlig munde ud i en app, som gør det nemmere at træffe et valg om, hvilken prævention man skal vælge, forklarer en af forskerne bag.

- Vi håber at kunne lave et online værktøj, hvor man kan indtaste sine oplysninger og få et kvalificeret bud på, hvad ens bivirkninger vil være ved forskellige typer prævention, siger Amalie Lykkemark Møller, som er postdoc og medstifter af forskningsprojektet ved navn Safe Choice.

Safe Choice er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Nordsjællands Hospital og Københavns Universitet.

De mange svar skal gøre forskerne - og i sidste ende kvinder - klogere på, hvilke ulemper der er ved hver type prævention.

For eksempel skal man nemt kunne sammenligne forskellige præventionsformers risiko for blandt andet:

Svar målrettet den enkelte kvinde

Som det er nu, er det nemlig alt for svært for at få et overblik over bivirkningerne for læger og kvinder selv, siger Amalie Lykkemark Møller.

- Hvis en kvinde ser ud til at have en høj risiko ved nogle præparater frem for andre, er det oplagt at rådgive hende mod andre muligheder, for at mindske hendes risiko for bivirkninger, siger forskeren og tilføjer:

- Det gør vi ikke i særlig høj grad i dag, da vi mangler viden.

Målet er groft sagt, at man skal kunne tage højde for den enkelte kvinde og derudfra komme med et bedre bud på, hvilken prævention der er bedst for lige nøjagtig hende.

Det er faktorer så som: BMI, psykisk sygdom i familien, fysisk aktivitetsniveau og sygdomshistorik.

Det kræver lang tid, når man kaster sig ud i at lave et af verdens største studie af hormonel prævention, og derfor går der lang tid, før resultaterne reelt set kan gøre en forskel for kvinder i Danmark og potentielt resten af verden.

Dataindsamlingen i sig selv vil tage et år og formentlig dobbelt så lang tid at behandle og analysere de mange svar. Så vi skal nok regne med en tre år i hvert fald.

Et hul af viden

Studiet har egentlig til formål at undersøge hormonel prævention som p-piller, minipiller, hormonspiral, p-ring og p-plaster, men for at kunne sige noget om prævention med hormoner, må forskerne også vide noget om dem uden.

Det handler ikke om, at den ene type prævention er mere rigtigt end den anden. Det handler om, det er på tide at få ordentligt styr på, hvilke konsekvenser de kan have.

- Jeg er slet ikke modstander af hormonel prævention, jeg tror, at det kan være den rigtige løsning for mange, men jeg synes, at det meget vigtigt, at kvinder har adgang til viden om, hvilke bivirkninger der kan opstå, så de har mulighed for at træffe et informeret valg, siger postdoc Amalie Lykkemark Møller.

Nogle bivirkninger er allerede velkendte - for eksempel risiko for blodpropper. Andre er der brug for mere viden om - for eksempel forøget risiko for kræft og depression.

Og måske der dukker helt nye sygdomme om, som viser sig at have en sammenhæng med typen af beskyttelse eller hormoner.

Det potentielt enorme datagrundlag kommer forhåbentlig også til at give forskerne mere viden om andre emner, som for eksempel unge kvinders mentale helbred.

Salget af hormonel prævention falder, viser de nyeste tal, og der har indfundet sig en frygt for hormonprævention blandt nogle unge, mener Sex & Samfund. Læs mere nedenfor.