Der er kommet flere blomster på de europæiske bjergtoppe. Temmelig mange faktisk.

For det er ikke længere kun de mest hårdføre og nøjsomme plantearter, der kan leve på toppen.

I løbet af de sidste 10 år er antallet af plantearter på de europæiske bjergtinder steget fem gange så meget, som de gjorde i perioden 1957-66.

Det konstaterer et internationalt forskerhold i et studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Siden 1870erne har forskere overvåget, hvordan planterne har rykket sig i 320 europæiske bjergtoppe. Forskerne kan se, at arter, som normalt hører til længere nede i bjergene, nu lever på toppen.

- På grund af den systematiske gennemgang kan vi tydeligt se, at den her acceleration i arter skyldes den globale opvarmning. Udviklingen er ikke knyttet til nedbør, og det kan heller ikke forklares ud fra menneskelige aktiviteter i bjerglandskaberne, siger professor Jens-Christian Svenning, leder af Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, som har medvirket i forskningsprojektet.

- Det er vigtig forskning. Det er jo en illustration af, at de her klimaændringer er ekstremt gennemgribende, og at effekten af den globale opvarmning er accelererende, fortsætter han.

Kan true eksisterende arter

Forskerne bag undersøgelsen mener ikke, der er nogen grund til at slå alarm vedrørende bjergtoppenes biodiversitet lige nu.

Men de allerede eksisterende arter på bjergtinderne vil sandsynligvis blive truede i fremtiden.

- Nogle af de arter, som gennem årtusinder har tilpasset sig de kolde og klippefyldte forhold på bjergtinderne, vil sandsynligvis forsvinde på længere sigt. De har ingen andre steder at flytte hen, og de kan ikke udvikle sig hurtigt nok til at kunne konkurrere med indflytterne, som er højere og har større bladareal, siger studiets hovedforfatter, Manuel Steinbauer, tidligere postdoc ved Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Ifølge Jens-Christian Svenning viser ændringerne i plantelivet, at økosystemerne allerede nu forandrer sig meget hurtigere end tidligere.

- På sigt må vi forvente, at flere arter bliver pressede. De vil ikke kunne nå at tilpasse sig klimaændringerne. Globalt set vil færre arter kunne leve, siger Jens-Christian Svenning.

Kan bedre forudsige fremtidens klima

Forskningen i plantelivet i bjergtoppene kan ifølge Jens-Christian Svenning være med til at forbedre forskernes forudsigelser.

- Vi har udviklet fremtidsscenarier for klimaet og for økosystemerne. Det er enormt vigtigt at kunne teste disse forudsigelser mod, hvad der rent faktisk sker, siger han og fortsætter:

- Derved kan vi bruge de her data til at blive endnu bedre til at forudsige, hvad der sker med klimaet i fremtiden.