Regeringen bliver nu presset fra flere sider for at oppe sig på klimaområdet.

Med den nuværende politiske kurs risikerer regeringen, at Danmark misser vores klimamål - der blandt andet siger, at vi skal fjerne 70 procent af de klimaskadelige gasser, vi lukker ud, i 2030.

Og som noget nyt ser Danmark heller ikke ud til at leve op til EU’s klimamål.

Kritikken kommer fra Klimarådet - regeringens grønne vagthund - i en ny rapport.

- Uret tikker rigtig hurtigt, og derfor er vi nødt til at få mere handling nu, siger formand Peter Møllgaard.

Han understreger, at der er mindre end 100 måneder til at nå klimamålene. Derfor tæller hver måned.

Dumpet for tredje gang

En gang om året vurderer Klimarådet, om Danmark ser ud til at leve op til de klimamål, som Folketinget er blevet enige om. Mål, der skal sikre, at vi leverer vores bidrag til at holde klodens temperatur nede og dermed undgår de værste klimakatastrofer.

Og for tredje år i træk konkluderer Klimarådet, at det stadig ikke er lykkedes Folketinget at vise, at Danmark rent faktisk vil nå målene.

Hverken i 2025, hvor de danske udledninger af klimaskadelige gasser skal reduceres med 50 til 54 procent - set i forhold til hvor meget vi lukkede ud i 1990.

Eller i 2030, hvor 70 procent af udledningerne gerne skulle være barberet væk.

Oveni opgaven med at løse de nationale klimamål er der landet en ekstra opgave på regeringens bord.

Den kommer fra EU, der har hævet sine klimamål fra 40 procents reduktion i 2030 til 55 procents, hvilket stiller højere krav til Danmark.

Mens det herhjemme ofte er blevet fremhævet, at vi har et af de mest ambitiøse klimamål i verden og derfor ingen problemer med at leve op til kravene fra EU, er det ifølge Klimarådet ikke længere sådan.

- Danmark har været tidligt ude med ambitiøse klimamål for drivhusgasreduktion, og det har efterladt et indtryk af, at vi er langt foran de fleste andre lande. Men realiteten er, at EU's klimapolitik på flere områder går længere end den danske, står der i rapporten.

Hvor det danske klimamål handler om, hvor meget vi har reduceret et givent år - 2030 - så ser EU's mål i stedet på, hvor meget vi reducerer over hele årtiet. Det nytter altså ikke noget at have løst opgaven i 2030, hvis man i årene frem mod målet har lukket en masse CO2 ud.

- Det betyder dybest set, at Danmark bliver nødt til at reducere markant hurtigere, end vi ellers havde planlagt, siger Jens Mattias Clausen, EU-chef i den grønne tænketank Concito.

Klimarådet har nu for første gang regnet på, hvad det præcis ser ud til at betyde for Danmark og er kommet frem til, at vi - hvis vi lever op til klimamålene - stadig vil skulle reducere yderligere seks millioner ton CO2 i 2030.

Samtidig er EU's mål ikke blot et samlet mål som i Danmark, hvor vi kan vælge at reducere mere nogle steder end andre. EU's mål kræver, at der bliver reduceret i alle sektorer. Det betyder, at Danmark kommer i klemme på landbruget og transporten, som endnu ikke har knækket kurven og stadig mangler politiske aftaler til at nedbringe udledningerne.

- Specielt inden for landbruget har vi stået i stampe i nogle år. Her er det vigtigt, at vi kommer i gang nu, siger Peter Møllgaard.

Kan teknologien fikse klimaet?

Den forrige regering har forrige år præsenterede en plan for, hvordan klimamålet i 2030 skal nås. Men ifølge Klimarådet bliver der satset for højt på teknologier, som stadig er under udvikling og derfor ikke med garanti kan give de reduktioner, der er brug for.

Med andre ord: Planen er for usikker.

- Der er på nuværende tidspunkt for høj risiko for, at regeringens skitserede vej ikke vil bringe Danmark i mål, lyder det i rapporten.

Klimarådet er blandt andet skeptiske over for, om det vil lykkes at fange og lagre op mod 3,2 millioner ton CO2 allerede i 2030. Det svarer til mere end en syvendedel af den CO2, der samlet set skal væk.

Selv om der i øjeblikket er gang i forskellige projekter med at fange og lagre CO2, er der stadig meget, der mangler, før man kan fjerne så store mængder CO2.

For eksempel findes der endnu ikke anlæg, der kan fange CO2 fra de danske skorstene i stor skala. Man har også kun prøvet at lagre mindre mængder CO2, og dertil kræver teknologien meget infrastruktur - blandt andet specialbyggede skibe - der kan transportere de store mængder CO2.

- Det er en betragtelig udfordring, og dermed er der betydelig risiko for, at dette centrale element i regeringens plan ikke kommer til at levere i tide og i det ønskede omfang, lyder det i rapporten.

Men er Klimarådet ikke for teknologi-pessimistiske?

Nej, lyder det fra Peter Møllgaard.

- Vi vil gerne se konkret evidens, for at de virker, siger han.

- Det er nye teknologier, og derfor kan vi ikke være helt overbevist om, at vi kan nå det fulde potentiale.

Landbruget er den største hovedpine

Det samme mener Klimarådet om de teknologier, som man politisk satser på skal fjerne en stor del af udledningerne fra landbruget.

Landbruget står i dag for en tredjedel af udledningerne herhjemme.

Politisk venter man lige nu på et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til en CO2-afgift, som skal hjælpe omstillingen på vej.

Men på grund af Folketingsvalget er ekspertgruppen blevet forsinket til efter sommer. Det er altså sandsynligt, at det først bliver til næste år, der reelt kommer en CO2-afgift på landbruget.

- Det er meget ærgerligt, at vi skal vente så længe på drivhusgasafgift i landbruget, siger Peter Møllgaard.

- For tiden går rigtig hurtigt i øjeblikket, og hvis den afgift skal have effekt, så skal vi have den så tidligt som muligt, siger han.

Stol på mig

Klimaminister Lars Aagaard (M) anerkender, at der skal mere til for at nå klimamålene.

Mens Klimarådet vil se håndfaste beviser for, at det lykkes at nå klimamålene, appellerer klimaministeren til danskerne om at stole på, at regeringen finder løsninger på problemet.

- Jeg føler mig helt sikker på - at fordi vi vil gøre mere - kommer vi i mål. Det kan jeg mærke inde i hjertet, så det må man jo så tage mit ord for, siger han.

Klimarådet hæfter sig især ved, at man satser på nogle teknologier, der ikke er færdigudviklede, og det er for risikabelt for at nå i mål. Hvordan ser du på det?

- Det er måske et af de punkter, hvor jeg er mere optimistisk stemt end Klimarådet. Det er klart, at der er usikkerhed ved nye teknologiske løsninger. Men for eksempel CO2-fangst, ved vi godt, hvordan man skal gøre, siger Lars Aagaard.

Er Klimarådets advarsel et hint om, at man skal se at komme i gang og arbejde mere målrettet for at komme i hus med en CO2-afgift på landbruget nu?

- Regeringen kommer til at reagere hurtigt, lige så snart vi har anbefalingerne fra ekspertgruppen. De kommer efter sommer, og så snart vi har den rapport, vil vi indlede politiske drøftelser af, hvad vi skal gøre ved det, siger han.