Hvis du troede, at fisk svømmer rundt i fred og ro under havoverfladen, så tager du fejl.

Alverdens oceaner, have og farvande er fyldt med støj. Og det kommer fra mennesker.

Det er især skibstrafik, boreplatforme, minedrift på havbunden og geologiske undersøgelser, der larmer.

Støjforureningen er så massiv, at det påvirker livet i havet. For eksempel er delfiner tvunget til at råbe højere for at overdøve den menneskeskabte larm.

Det viser en ny forskningsartikel, der er offentliggjort i Biology Letters.

Delfiner vil overdøve larm

Forskere fra amerikanske University of Maryland har indsamlet 300 lydoptagelser med delfiner flere forskellige steder i Nordatlanten.

Og i de mest støjende havområder bruger delfinerne en langt højere, mere skinger og mindre kompleks fløjten til at kommunikere end i de områder, hvor der er mere fredfyldt.

- Det er lidt det samme, som hvis du går til en rockkoncert og forsøger at snakke med din kammerat ved siden af dig. Så hæver du også lydtrykket, og stemmen bliver mere skinger, siger Thorsten Balsby, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Balsby er dog ikke havbiolog som sine amerikanske kolleger, der har lyttet til de skingre delfiner. Thorsten Balsby har blandt andet forsket i, hvordan fugle og især gulspurve reagerer på menneskeskabt støj.

Skinger solsortefløjt i byer

For de højlydte mennesker er et problem i hele naturen. Ikke bare i vandet. Og nogle gange er det nemt at høre, fortæller Thorsten Balsby.

- Jeg kan høre det, når jeg cykler gennem Aarhus, at solsortene er mere skingre end i den landsby, hvor jeg kommer fra, siger Thorsten Balsby.

Fugle fløjter for blandt andet for at markere deres territorium. Og så skulle naboen jo gerne kunne høre, hvad der foregår. Fuglene smuglytter også for at lytte og vurdere, om nogle af de andre fugle måtte være i dårlig form, så man kan møve sig ind på deres territorium.

Men hvis de ikke kan høre signalerne og vurdere dem, så er der kun en løsning tilbage, og det er at kaste sig ind i en kamp om pladsen.

- Hvis man ikke kan høre hinanden, så går de her fantastiske lyde, der er udviklet over hundreder af generationer, jo tabt. Og så er der kun tilbage for fuglene at mødes til mere og mere aggressive møder, siger Thorsten Balsby.

Larm gør fugle ældre

Støjen påvirker også fuglene fysisk. Noget forskning tyder på, at trafikstøj kan påvirke fugles kromosoner og gener, så de ældes hurtigere. Det viser blandt andet dette studie fra Journal of Experimental Biology.

Det samme ser man også andre steder på kloden. For eksempel i Brasilien, hvor støjen fra minedrift påvirker lokale abers kommunikation.

Og så er der hvalerne.

- Der er optagelser med hvaler fra 1950erne, som man har sammenlignet med nye optagelser, og her kan man se på baggrundsstøj og frekvenser, at baggrundsstøjen er steget markant, og at frekvensen i deres kommunikation er blevet højere, siger Thorsten Balsby.

Ny forskning viser endda, at pukkelhvaler helt stopper med at synge og kommunikere, når de bliver forstyrret af skibstrafik.

Og selv østers, der ikke har ører, er påvirket af menneskestøjen og lukker sig sammen, når de bliver stressede af lyde på bestemte frekvenser.

Støj overalt på kloden

Efterhånden er der meget få steder på Jorden, hvor der ikke er menneskeskabt støj, som kan påvirke dyrelivet.

Forskning viser, at der i for eksempel USA er mere end 60 procent af fredede områder med larm fra menneskelige aktiviteter. Og mange af de amerikanske områder er tyndt befolkede.

- Der er slet ikke så tæt befolket som her i Europa og Danmark, hvor der er større befolkningstæthed. Der er menneskeskabt støj over det hele, siger Thorsten Balsby.