Hver dag kører omkring 7.000 lastbiler over grænsen ved Padborg.
Mange af dem holder ind ved Padborg Transportcenter, der strækker sig som en stor grålig plet mellem marker og småbyer. En verden af spedition. Flade lagerbygninger, truckstops, dækcentre og tankstationer, der reklamerer med truckdiesel.
Det sidste er hovedårsagen til, at så mange lastbiler kommer forbi. For dieselen er billigere på vores side af grænsen, og det har gennem årene gjort Padborg til et af Europas største dieseltanksteder.
En af dem, der stort set altid tanker her, er den tyske vognmand Michael Nissen, som ejer transportfirmaet MNTS.
- For mig er det jo fantastisk, siger han og fortæller, at dieselen lige nu er mellem 50 til 60 øre billigere per liter i Danmark.
Det lyder måske ikke af meget, men hvis man som Michael Nissen har omkring 50 lastbiler på vejene, så sparer man omkring 750.000 kroner om året på at tanke i Danmark.
- Det er jo et væsentligt beløb, siger han.
Flere penge i statskassen
For den danske statskasse er det også et væsentligt beløb.
Danmark tjener årligt omkring en milliard kroner på grænsehandel med diesel for hele landet. Og vi kan se frem til at tjene endnu mere, når tyskerne fra nytår hæver deres dieselafgift med omkring 50 øre.
Det vil få endnu flere tyske vognmænd til at tanke i Danmark, vurderer Skatteministeriet i et notat. Alt i alt vil det betyde ekstra 0,4 milliarder kroner i statskassen.
CO2-udledning stiger med grænsehandlen
Men grænsehandlen betyder ikke kun flere skattekroner.
Det betyder også, at Danmarks udslip af drivhusgasser kommer til at vokse. For den diesel, der bliver solgt i Danmark, tæller med i vores klimaregnskab - også selvom den bliver lukket ud af udstødningsrørene i andre lande.
Skatteministeriets skønner, at der fra nytår vil blive solgt 100 millioner liter diesel mere ved grænsen på grund af den tyske afgiftsstigning.
Grænsehandlen med diesel kommer så op på omkring 400 millioner liter i alt, hvilket svarer til godt en million ton CO2.
Skal man sætte det lidt i perspektiv, skal Danmark i 2030 spare 20 millioner ton CO2 for at leve op til vores klimamål, og grænsehandlen med diesel udgør altså en tyvendedel af det.
At dieselafgiften i Danmark er lavere end i Tyskland er helt forkert, mener De Radikale.
- Danmark skal ikke være et sted, man tager til for at købe fossile brændsstoffer, siger klimaordfører Ruben Kidde (R).
Partiet vil derfor have et krav om en højere dieselafgift med, når partierne efter sommerferien skal forhandle flere klimaplaner på plads.
Sværere at nå målene
Klimarådet - som er regeringens vismænd på klimaområdet - understreger, at det ikke som sådan gør en forskel på klimaet, om dieselen bliver solgt på den ene eller anden side af grænsen.
Alligevel så rådet gerne, at dieselafgiften bliver sat op.
- I Danmark har vi nogle mål, vi skal leve op til. Og når der bliver tanket mere på dansk side, bliver det sværere at nå dem, siger Niels Buus Kristensen, der er medlem af Klimarådet og leder af Transportøkonomisk Institutt i Oslo.
- Når tyskerne hæver deres dieselafgift, bliver det også nemmere at gøre herhjemme. Generelt kan man sige, at det er til gavn for hele klimapolitikken i Europa, hvis vi har en ensartethed i vores energi- og brændstofafgifter, siger han.
DF: Det handler om at finde nye veje
I den anden lejr står blandt andet Dansk Folkeparti, som ikke vil have hævet afgiften.
- På den lange bane handler det om, at vi skal udvikle nye brændstoffer, som slet ikke udleder CO2. Det er jeg mere optaget af. Det kommer til at koste nogle penge, så derfor skal vi have nogle penge i statskassen, siger Morten Messerschmidt, klimaordfører for Dansk Folkeparti.
Den socialdemokratiske regering vil ikke svare på, om de mener, at dieselafgiften skal sættes op eller blive, hvor den er.
- Vi går efter sommerferien i gang med en grøn skattereform, hvor de her emner selvfølgelig bliver en del af forhandlingerne, siger skatteordfører Troels Ravn.