Danmarks førende forsker i CO2-fangst kritiserer nu regeringens klimaplan for at være for usikker.

De politiske løfter om at fange klimaskadelige gasser fra landets skorstene allerede i 2025 og 2026 er for optimistiske, lyder det fra Philip Fosbøl. Han er ikke hvem som helst, når det gælder CO2-fangst.

Han er lektor på DTU Kemiteknik, har arbejdet med CO2-fangst i flere årtier og har været inde over stort set alle de CO2-fangstanlæg, der har været stillet op i Danmark.

- Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det er umuligt, siger han.

- Vi kan aller-allertidligst fange CO2 om fire år, siger han.

Regeringen har nølet

Han kritiserer, at både den tidligere og nuværende regering har været for langsomme til at få sat gang i konkrete planer med at fange CO2.

- Vi har ventet og ventet og ventet, siger han.

- Nu er det fuldstændig urealistisk.

Konkret betyder det, at CO2-fangst ifølge Philip Fosbøl ikke vil hjælpe med at opfylde det danske klimamål i 2025, hvor vi skal have skåret landets udledning af drivhusgasser ned med 50 til 54 procent.

Af den seneste rapport fra Energistyrelsen, der vurderer, hvordan de danske udledninger vil udvikle sig, fremgår det, at CO2-fangst og -lagring vil give en reduktion på 0,9 millioner ton i 2025 og 1,1 millioner ton i 2026.

Rapporten er af flere blevet kritiseret for at male et for grønt billede af den nuværende klimakurs.

Da den udkom forrige uge stod flere embedsfolk i Energistyrelsen anonymt frem og fortalte til mediet Zetland, at de var blevet presset af Klima- og Energiministeriet til at ændre deres regnemetoder og antagelser, så de danske klimamål så ud til at være knap så vanskelige at nå.

Embedsmændene nævnte blandt andet CO2-fangst som et af de områder, hvor de er blevet presset til at være mere optimistiske, end de mente, at der var belæg for.

Philip Fosbøl giver de forsigtige embedsmænd ret.

- Det kommer ikke til at fungere til 2026. Derfor er det lidt ærgerligt, at man forsøger at bilde folk det ind, siger han.

Hvorfor har du ikke selv sagt noget før?

- Der var noget i gang med at stable det på benene, så jeg har været optimist. Måske også lidt naiv optimist. Jeg tror, at nu er det ret tydeligt, at nu kan det ikke lade sig gøre længere. Nu er det urealistisk, siger han.

Minister for klima, energi og forsyning, Lars Aagaard (M), er 'sådan set enig med forskeren', siger han i et interview med DR Nyheder.

- Den bekymring deler regeringen sådan set, siger han.

- Det er ikke særlig sandsynligt, at det bliver nået i 2025, siger ministeren.

Han glæder sig dog over, at forskere generelt set bakker op om, at CO2-fangst er en del af fremtidens løsninger.

- Det er muligt at nå og få en masse CO2-fangst op inden 2030, og det er jeg enig med Philip Fosbøl i. Jeg tror ikke, det bliver let, og det politiske arbejde er ikke færdigt, men jeg glæder mig over, der er opbakning til teknologien, siger ministeren.

Det er ikke som at købe en pose slik

Hvis det skal lade sig gøre at nedbringe Danmarks - og resten af verdens - udledninger, er eksperter fra FN's Klimapanel til det danske Klimaråd enige om, at der skal fanges og lagres CO2.

Philip Fosbøl er da også helt sikker på, at teknologien kommer til at virke. Bare ikke så hurtigt som regeringen siger.

Hans anke er, at de fleste elementer, der skal til for at bygge et anlæg, som kan fange CO2'en fra for eksempel en fabrik, skal specialfremstilles. Og den slags tager tid.

- Det her er ikke hyldevarer. Det er ikke som at gå ned og købe en pose slik eller et eller andet, siger han.

Kunne det ikke tænkes, at man kunne købe det andre steder i Europa?

- Der er nogle virksomheder, som længe har sagt, at de kan sælge sådan nogle anlæg, men der er jo ikke blevet bygget nogen af dem endnu, siger han.

Klimarådet er også bekymrede

Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål, har flere gange advaret regeringen om, at planerne for CO2-fangst er for optimistiske.

Det gentager rådsformand Peter Møllgaard i dag efter at være blevet præsenteret for Philip Fosbøls kritik.

- Vi er også bekymrede for, om det kan nås, siger han.

- Vi har vurderet i vores seneste statusrapport, at det endnu ikke er anskueliggjort, at vi når 2030-målet. Og at vi heller ikke kan se præcis, at vi når i mål med 2025-målet.

Regeringen lovede dog på et møde på Marienborg i sidste måned, at den ville opfylde 2025-målet.

- Det er helt afgørende, at når vi er et af de lande, der opstiller de mest ambitiøse klimamål, så skal vi også realisere dem. Det kommer vi til at gøre, sagde statsminister Mette Frederiksen.

Regeringen har tidligere erkendt, at der kan være usikkerheder om reduktionerne fra CO2-fangst og -lagring, men har endnu ikke præsenteret en tydelig plan b for, hvor reduktionerne så skal findes.

De har fremlagt et forslag om at finde ekstra reduktioner for at nå 2025-målet ved at blande flere biobrændstoffer - lavet på for eksempel raps eller brugt fritureolie - i benzin og diesel.

En løsning, som flere eksperter efterfølgende har kritiseret som dyr og med tvivlsom klimaeffekt.

Men den løsning vil stadig give resultater i forhold til at reducere CO2-udslippet, siger Lars Aagaard.

- Vi har lagt forslaget på bordet på en måde, så det giver en CO2-gevinst, som kompenserer for det, som regeringen også tvivler på, nemlig at vi kan nå at fange CO2 allerede i 2025, siger ministeren.

I løbet af maj bliver det offentliggjort, hvem der har vundet det første statslige udbud til CO2-fangst og dermed vil få statsstøtte på 8,2 milliarder kroner til at fange og lagre den første CO2.

Det er en del af udbuddet, at det skal lade sig gøre at fange CO2'en fra 2026 eller tidligere for at få udbetalt støtten. Lige nu er det kun Ørsted og Vestforbrænding, der deltager i udbuddet. Ingen af dem har ønsket at stille op til interview om tidsplanen, men Ørsted skriver i en mail, at de stadig tror, at de kan nå målet.

Lars Aagaard tror også, at det vil være muligt for et af de to selskaber at leve op til vilkårene i udbuddet og dermed fange CO2 fra 2026, siger han.

- De har fremsat et bud og kender vilkårene, så må de jo have en anden vurdering end forskeren, siger Lars Aagaard.

Artiklen er opdateret med citater fra ministeren, Lars Aagaard (M).