Danmarks udslip af klimaskadelig drivhusgasser er steget for første gang i flere år.

Det viser en ny rapport fra Energistyrelsen, den såkaldte Klimastatus- og fremskrivning 2023.

Ifølge rapporten steg udledningerne i Danmark med 0,3 millioner ton fra 46,0 millioner ton CO2 i 2020 til 46,3 millioner ton CO2 i 2021.

Men det bekymrer ikke klima- og energiminister Lars Aagaard (M).

- Det er aldrig en succes, når udledningerne mellem årene går op, men trenden er heldigvis, at det går nedad, siger han og understreger, at 2021 var et år præget af coronapandemien, hvor den økonomiske aktivitet var lav.

Tæt på at nå 2025-målet

Selvom udledningen af drivhusgasser er steget det seneste år, så forventer Energistyrelsens fremskrivning faktisk, at udslippet vil falde markant de kommende år, og at Danmark er tæt på at have kurs mod at nå klimalovens mål for 2025.

Med de politiske aftaler, der er indgået indtil nu, forventer Energistyrelsen, at Danmarks udledninger i 2025 er faldet med 49,8 procent i forhold til 1990, hvilket er snublende tæt på den nedre grænse for klimalovens mål for 2025, som er 50-54 procent.

Fremskrivningen viser dermed, at der kun vil mangle yderligere politiske tiltag, der fører til reduktion af 0,2 millioner ton CO2 for at nå målet i 2025.

Og for at komme det sidste stykke over målstregen, vil regeringen tage et kontroversielt redskab i brug: De vil putte mere biobrændsel i diesel og benzin.

Det er en metode, som Socialdemokratiet tidligere selv har kritiseret, og som regeringens egne rådgivere i Klimarådet direkte advarer mod at bruge for at opnå klimamålene.

- Når vi stopper biobrændstoffer i tanken, så skal de gro et sted. Hvis det betyder, at man skal lave noget afskovning for at skabe plads til for eksempel en rapsmark, så betyder det i virkeligheden at vi reducerer mængden af skov, og det kan være skadeligt for klimaet, siger klimarådets formand, Peter Møllgaard.

Biobrændstoffer kan enten laves på afgrøder som raps eller halm, hvilket kaldes førstegenerationsbrændstoffer.

Derudover kan de laves på affaldsprodukter som for eksempel fritureolie eller slagteriaffald, og det kaldes andengenerationsbrændstoffer.

Regeringen har allerede besluttet at sætte et loft for brugen af førstegenerationsbrændstofferne, som er opdyrket alene for at blive hældt på biler og lastbiler.

Men ifølge Peter Møllgaard er det heller ikke optimalt at give mere plads til andengenerationsbrændstofferne.

- Det vil betyde, at der vil blive brugt flere biobrændstoffer lavet på restprodukter. Problemet med dette er, at det kan give tilskyndelse til at lave flere restprodukter, hvis det er tilstrækkeligt værdifuldt, siger han.

I Klimarådet anbefaler man i stedet regeringen at hæve afgiften i diesel for at nå 2025-målet.

Enhedslisten: Ubæredygtigt og usikkert

Hos Enhedslisten er politisk ordfører og klimaordfører Mai Villadsen heller ikke begejstret for, at regeringen vil fylde endnu mere biobrændstof i danskernes biler.

- Det er en meget ubæredygtig og usikker vej til at nå vores klimamål, og vi burde gøre noget andet, siger hun.

- Det er jo nogle gange fødevarer, der burde være brugt et andet sted, som man putter i tanken. Derudover beslaglægger det et stort areal rundt omkring i verden, hvor der skal opdyrkes, og hvor vi ikke tæller klimaudledningerne.

Men klima- og energiminister Lars Aagaard holder fast i, at det er en god ide at øge mængden af biobrændsel.

- Vi skal have noget, der virker på den korte bane. Og så har vi en tro på, at det kan understøtte, at sandsynligheden for, at vi har gode biobrændstoffer at hælde i tanken frem mod 2030, i stedet for bare at hælde diesel på vores biler, det kommer indenfor rækkevidde.

Gør det ikke indtryk på dig, at så mange eksperter – inklusiv jeres eget klimaråd – siger, at det er en dårlig løsning?

- Vi lytter altid til de råd, vi får, og jeg hører også, at partierne har forskellige ønsker til, hvordan vi skal må 2025-målet.

- Jeg er åben for input, men der er også noget af det, jeg hører, man gerne vil, som koster ret mange penge, og det er jo også en del af ligningen.

I siger selv, at biobrændsel i blandt andet biler ikke er en varig strategi, og at det kun skal bruges i et par år. Hvis det er så grønt, hvorfor går I det så ikke til en varig løsning?

- Det, vi har fokus på frem mod sommer, er at lukke det, der mangler for at komme i mål med 2025-målet. Så får vi en klimafremskrivning igen næste år, som vi tager bestik af.

I Klimarådet er man dog ikke begejstret for de kortsigtede løsninger.

- Det er vigtigt, at regeringen indretter klimapolitikken, så den bliver langsigtet, og derfor bidrager til de langsigtede mål, siger Peter Møllgaard.

Du kan høre mere om biobrændstoffer i den nyeste udgave af 'Guld og grønne skove' i DR Lyd.

Artiklen er rettet kl 13.55 1. maj 2023. Tidligere fremgik det, at stigningen i udledninger i 2021 var 1,3 mio ton CO2. Men det rigtige tal er en stigning på 0,3 millioner ton CO2. Fejlen skyldes, at DR ikke var opmærksomme på, at Energistyrelsen har ændret metode til opgørelse af udledninger.