Det er lige før, de kan hejse Dannebrog over Klimaministeriet.

Der mangler kun ganske få ekstra CO2-reduktioner, for at Danmark står til at nå den nedre grænse i klimalovens mål om en reduktion på 50-54 procent i 2025.

- Vi er tættere på at nå 2025-målet, end vi troede for nogle år siden, jubler klimaminister Lars Aagaard (M).

Ministeren bygger det på den årlige statusrapport fra Energistyrelsen, der netop er udkommet. Her fremgår det, at Folketingets partier blot mangler at aftale reduktioner af 0,2 millioner ton CO2 for at nå målet om 50 procents reduktion i 2025.

Men ifølge beregninger, den grønne tænketank Concito har lavet for DR, kan hullet være langt større, end regeringen lægger til grund.

Rapporten fra Energistyrelsen forudsætter nemlig, at selvom Tyskland har hævet afgiften på diesel til 82 øre per liter mere end i Danmark, så vil grænsehandlen med diesel ikke stige.

Men nye tal fra Skatteministeriet fastslår det modsatte. Heri fremgår det, at grænsehandlen med diesel vil stige markant til 700 millioner liter årligt, fordi tyske vognmænd i højere grad vil tanke i Danmark.

Det svarer til en fordobling af grænsehandlen med diesel. Og det vil belaste det danske klimaregnskab med yderligere 0,9 millioner ton CO2 om året, viser beregningerne fra Concito.

- Vi mener, det er forkert, når Energistyrelsen og regeringen antager, at der ikke kommer mere grænsehandel med diesel, siger Karsten Capion, senioranalytiker i Concito.

Han påpeger, at det er uholdbart, at der er to forskellige vurderinger i regeringen af, hvor meget grænsehandel med diesel bidrager til vores klimaregnskab.

- Ifølge Skatteministeriets tal er vi væsentlig længere fra at nå klimamålet i 2025, end regeringen og Energistyrelsens fremskrivning giver indtryk af, påpege han.

Tryg ved beregninger

Karsten Capion mener, at regeringen er for optimistisk i dens fremskrivning. Og det betyder, at det undervurderes, hvor meget klimapolitik der er brug for, for at Danmark når i mål.

- Det er ikke nok at nå målet på papiret. Vi skal nå det ude i virkeligheden. Og regnestykket skal gerne afspejle virkeligheden, påpeger Karsten Capion.

Også Klimarådet, der rådgiver regeringen og Folketingets partier, rejser kritik af Energistyrelsens forudsætning.

For en højere afgift på diesel i Tyskland vil have en helt bestemt konsekvens, når det gælder handel over grænsen, siger Peter Mølgaard, formand for Klimarådet.

- Det vil normalt betyde, at der vil komme større grænsehandel med diesel, siger Peter Mølgaard.

Klimaminister Lars Aagaard (M) kan ikke svare på, hvorfor hans styrelse har en antagelse, der strider imod Skatteministeriets tal.

- Jeg har fået at vide her til morgen, at Concito mener, der kan være en regnefejl. Det vil jeg selvfølgelig bede mine embedsmænd om at kigge på og se, om Concito har ret i, siger Lars Aagaard.

Men han har tillid til Energistyrelsens beregninger.

- Jeg føler mig tryg ved, at klimafremskrivningen er lavet på den rigtige måde, siger ministeren.

- Men hvis det viser sig, at der er en god årsag til, at mine embedsmænd ikke har regnet helt præcist, så tager vi bestik af det. Målet skal nås, forsikrer Lars Aagaard.

Brug for højere dieselafgift

Den grønne tænketank Concito mener også, at regeringen er for optimistisk, når det kommer til den uprøvede teknologi til lagring og fangst af CO2 i industrien og biogasanlæg.

Her forventer regeringen og Energistyrelsen at nedbringe udslippet med 0,9 ton Co2. Men ifølge Concito er det urealistisk, fordi processen med udbud og opførelsen af anlæg går langsomt.

Concito regner med, at der i 2025 højest er sikret reduktioner for 0,2 millioner ton CO2. Og holder det stik, vil det føre til et endnu større hul i regeringens regnestykke.

I det hele taget er der brug for flere tiltag fra regeringen og Folketinget for at være sikker på at nå klimamålene, mener Karsten Capion.

- Der er brug for en højere dieselafgift, så det ikke bliver attraktivt at køre til Danmark og tanke fossilt brændstof, mener han.

Han peger også på, at de kommende CO2-afgifter, som industrien skal betale for sin forurening, bør være højere og indfases tidligere. Og så bør der gøres mere for at nedbringe landbrugets udledninger.

Men klimaminister Lars Aagaard fastholder, at regeringen er på rette vej.

- Regeringen er committed (forligtet, red.) på 2025 målet. Vi bruger de fremskrivninger, vi får fra embedsværket. Og det er grundlaget for vores politik, siger han.