Der er brug for en grøn akutpakke med konkrete tiltag, der kan bringe Danmarks udledning af drivhusgasser hurtigt ned.

Det kræver Enhedslisten, efter Klimarådet i en ny rapport løfter et rødt flag og advarer om, at Danmark - med den nuværende politik - ser ud til at misse både vores egne og EU's klimamål.

- Det er en syngende lussing til klimaindsatsen, siger Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten.

Også SF og de Radikale retter kritik af regeringen og efterlyser at regeringen nu skifter til et højere gear for at nå i mål.

Uret tikker

Danmark har i alt tre klimamål.

Det første ligger kun få år ude i fremtiden - nemlig i 2025, hvor udledningen af drivhusgasser skal være reduceret med 50 til 54 procent - set i forhold til hvor meget der røg ud i atmosfæren i 1990.

Det næste kommer kort efter i 2030, hvor 70 procent af drivhusgasserne skal være fjernet.

Det er ikke lang tid til at lave så omfattende forandringer, som der er brug for, understreger Klimarådet.

- Uret tikker rigtig hurtigt, og derfor er vi nødt til at få mere handling nu, siger formand Peter Møllgaard.

Han understreger, at der er mindre end 100 måneder til at nå 2030-målet.

Kritikken fra Klimarådet får Enhedslisten til at kalde klimaminister Lars Aagaard (M) i samråd, hvor han skal svare på, hvordan regeringen vil leve op til målene i klimaloven.

Det er Enhedslisten ikke de eneste, der vil. Også SF og De Radikale vil kalde landbrugsminister Jacob Jensen i samråd, hvor han skal svare på, hvordan landbruget - der i dag står for en tredjedel af udledningerne - skal blive grønnere.

- Det står klart i sol og måne, at landbruget skal til at levere klimagasreduktioner, og det skal gå hurtigere, siger Signe Munk.

Klimarådet fremhæver i rapporten netop landbruget, som et af de områder, hvor der er brug for mere handling hurtigt. Ikke kun for at opfylde de danske klimamål, men også for at leve op til klimamålene i EU.

EU har hævet sit klimamål, hvilket stiller større krav til Danmark. Især på landbrug og transport, hvor vi halter bagud.

Det er i ti år ikke lykkedes at nedbringe udledningerne i landbruget, som i dag står for en tredjedel af reduktionerne.

Og lige nu venter regeringen på konklusionerne fra en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til en CO2-afgift på landbruget, før de vil gøre noget. Men den rapport er udskudt af to omgange, og kommer først om et halvt år.

Klimaministeren har i dag meldt ud, at man trods kritikken stadig vil vente på ekspertgruppen.

Helt på månen

Det var partierne på venstrefløjen, som fik den tidligere S-regering med på at vedtage klimamålene ved lov. Og siden har stort set alle partierne på Christiansborg sluttet op om målene.

I dag mener partierne, at målene kan falde på gulvet.

De er især utilfredse med, at klimaministeren i januar meldte ud, at regeringen først vil komme med ny klimapolitik til april, hvor Energistyrelsen kommer med en status på de danske udledninger.

I den kan det vise sig, at vi er kommet tættere på 2025-målet, fordi krigen i Ukraine kan have fået os til at spare så meget på energien, at det giver os en gevinst.

- Her får vi det samlede opdaterede billede af, hvor langt vi er fra at nå i mål med vores fælles målsætninger,” lød det fra Lars Aagaard til Altinget.

Men den udmelding bekymrer SF og er ifølge Enhedslisten "helt på månen" set i lyset af Klimarådets rapport.

Klimarådet er klar over, at krigen i Ukraine og de høje energipriser kan betyde lave udledninger, men skriver, at "den samlede effekt heraf de næste år er uvis".

Også De Konservative vil have regeringen til at svare på, hvad den vil gøre.

- Vi er nødt til at bede regeringen om at komme med sit bud på, hvordan vi når 2025-målet, som hænger i en tynd tråd. Og anskueliggøre, hvordan vi når 2030-målet, siger klimaordfører Mona Juul.

Især på landbruget, hvor De Konservative mener, at det er vigtigt, at de danske landmænd hurtigere får klar besked om, hvad der skal ske med deres erhverv.

- Hvis den her regering er kommet til at skubbe ekspertgruppens anbefalinger lidt for langt ud i fremtiden, så må man sætte sig til bordet og finde ud af, hvordan vi kan vi komme hurtigere i gang, siger hun.

Selvfølgelig kommer der mere politik

Klimaminister Lars Aagaard (M) anerkender, at der skal mere til for at nå klimamålene og lover, at regeringen vil fremlægge ny politik.

- Jeg kommer blandt andet til at kigge på vores indsats i forhold til styrket CO2-lagring og til at bygge flere vindmøller og solceller. Vi har en proces, hvor vi selvfølgelig skal lave yderligere politik, siger han.

Dog understreger han, at regeringen ikke kommer til at se på en CO2-afgift på landbruget før ekspertgruppen har fremlagt sine anbefalinger.

- Det er det hurtigste vi kan gøre, siger han.

- Fødevareerhvervet er ikke den letteste nød, vi har tilbage at knække, og derfor skal man have et ordentligt gennemarbejdet forslag, før man man skyder fra højre og venstre omkring, hvordan man så vil sikre de reduktioner, som fødevareerhvervet også kan bidrage til, siger han.