På en bleg martsdag ligner Køge Strandeng enhver anden halvdød græsplæne med brune muldvarpeskud.
Men hvis man kommer i maj, ser her helt anderledes ud.
- Lige pludselig fra den ene dag til den anden forvandler sådan en lidt anonym, grøn græsplæne sig til et væld af... ja juveler, kan man vel kalde det, siger Niels Rolskov, der er formand for Køge Kommunes Klima- og Planudvalget for Enhedslisten.
- Det er nærmest et lille mirakel.
Juvelerne, han taler om, er planten ringplettet gøgeurt. En lilla orkide, som har status som "sårbar" på den danske rødliste over truede arter og kun vokser få steder i Danmark.
Blandt andet her på strandengen i Køge. Eller det vil sige gjorde, for bestanden er gået voldsomt tilbage.
For 20 år siden var der 4.000 til 5.000 af dem hver sommer. Sidste år var det 50.
Naturprojekter bremses
Den ringplettede gøgeurt er et godt eksempel på, at den danske natur har det dårligt og har brug for mere plads og hjælp, hvis det nuværende tab af arter skal bremses. Det er de fleste - fra eksperter til regeringen - enige om.
Alligevel har over en tredjedel af de danske kommuner oplevet at få bremset naturprojekter, der kunne hjælpe med at forbedre biodiversiteten - altså mangfoldigheden af planter og dyr i naturen.
Det viser en rundspørge, som DR har lavet i landets kommuner.
Det er blandt andet det, der er sket i Køge.
For at den ringplettede gøgeurt kan blomstre, har den brug for lys, og derfor trives og vokser den kun, hvis der er græsning på engene, som holder tagrørene - som det høje sumpgræs hedder - nede.
Strandengen er delt i to af en lille sti. Området på den ene side ejer kommunen, og her bliver der hvert år sat køer ud, som holder græsset nede.
På den modsatte side af stien er strandengen ejet af fonden Vallø Stift. Her gik der også køer, da den ringplettede gøgeurt blomstrede stærkest, men fonden har siden fjernet græsserne, og med dem er orkideen forsvundet.
- Det er da trist, siger Niels Rolskov.
Kommunen har forsøgt at få græsserne tilbage, men uden held. Vallø stiftet har ikke ønsket at stille op til interview og forklare hvorfor.
Modstand mod dræn og vilde heste
I alt 91 af landets 98 kommuner har svaret på DR's rundspørge.
Ud af dem har 39 procent måttet droppe eller udskyde naturprojekter, der ellers kunne hjælpe med at bremse tabet af biodiversitet.
Modstand fra lodsejere eller borgere er en af de årsager, kommunerne nævner som en forhindring.
Nogle af projekterne er faldet, fordi de kolliderer med jagtinteresser.
Andre fordi projekterne indebærer udsætning af vilde heste og køer - som er nødvendige for at skabe god biodiversitet, men ofte møder modstand fra borgere.
Og så er der projekter, der bremses, fordi de kræver, at der fjernes dræn, så områderne kommer til at stå under vand, som de naturligt ville gøre.
En række kommuner fortæller også om lovgivning, der spænder ben, eller mangel på finansiering.
- Det er ærgerligt, siger Birgit S. Hansen, der er formand for KL's miljøudvalg og socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn.
- Kommunerne har helt klart et ansvar for, hvordan vi speeder den her proces op. Det har lodsejeren - for eksempel landbruget - også, men det har vores regering og Folketinget jo også.
Hun efterlyste i går i DR en lov om biodiversitet og natur, som regeringen har varslet i deres regeringsgrundlag, og en plan for, hvor der skal placeres store naturområder, og hvordan de skal finansieres.
- Vi bliver nødt til at forstå, hvad det er for mekanismer, der ligger bag både modstanden fra borgere og lodsejere, hvor man kan have en oplevelse af at miste noget, siger hun.
Blandt andet kan der være uenigheder om, hvem der skal betale for projekter, og hvordan jordejere skal kompenseres.
Men er selv I gode nok til at forklare, hvad naturbeskyttelse går ud på?
- Det synes jeg nu nok, vi er. Det er jo ikke, fordi vi ikke allesammen er klar over, at vi skal passe godt på naturen. Men vi har forskellige positioner, og hvis man er lodsejer vil man gerne sikre sig, at der er god økonomi i det, og der kan vi ikke altid være med i kommuerne.
Danmark har internationalt - både under FN og i EU - skrevet under på aftaler om at beskytte naturen for at vende tabet af biodiversitet til fremgang.
I FN lyder målet, som 195 lande har skrevet under på, at 30 procent af naturen på land og til vands skal være beskyttet i 2030.
EU's mål er det samme - bortset fra en tilføjelse om at 10 af de 30 procent skal være strengt beskyttet.
Presset dansk natur
I Danmark er det kun 2,3 procent af landarealet, som i dag kan tælles med i de internationale målsætninger og dermed målet om at vende tab til fremgang. Det slog Biodiversitetsrådet - et ekspertorgan, der rådgiver regeringen - fast i efteråret.
I rapporten konstaterede de også, at det stadig går ned ad bakke for den danske natur.
En femtedel af dyr, planter og svampe er truet af udryddelse eller er allerede uddøde i Danmark.
Selv om regeringen har lovet, at der kommer en lov om biodiversitet og natur, vendte den sidste uge tommelfingeren ned, da EU-Kommissionen fremlagde et forslag om at genoprette naturen på 20 procent af arealet. Regeringen ønskede forslaget revideret, så der i højere grad tages hensyn til landbruget og opsætningen af vedvarende energi.
Miljøminister Magnus Heunicke afviste i går at sætte en dato på, hvornår regeringen kommer med et forslag til en naturlov. Ligesom han ikke vil sætte tal på, hvor meget beskyttet natur, der skal være i Danmark, og hvor meget vi skal bidrage til de internationale mål.
Men han vil gerne høre om problemerne i kommunerne.
- Jeg vil meget gerne høre kommunerne, om der er nogle konkrete regler fra statens side, som spænder ben for konkrete gode projekter i kommunerne, siger han.
Der skal drikkes noget kaffe
I Køge Kommune er man i dag afhængig af velvilje fra private lodsejere, fordi størstedelen af den potentielle natur i kommunen er privatejet eller ejet af fonde.
- Der skal drikkes rigtig mange kopper kaffe i sådan nogle situationer, for vi har ikke så mange magtmidler til at tvinge det igennem, så det er meget med godsernes velvillighed, siger han.
Har I været gode nok til det?
- Det har vi jo åbenlyst ikke, når det ser sådan ud, siger han og nikker ud over de to stykker strandeng.
Men Niels Rolskov kommer aldrig til at opgive drømmen om en lilla blomstrende strandeng. Helst med 10.000 orkideer, som han tror ville skabe glæde og trække turister til.
- Det kunne være et godt mål at sætte sig, siger han.
- Ligesom Indien skal passe på tigeren, så skal vi passe på den ringplettede gøgeurt.