På den internationale scene er Danmark kendt for at holde den grønne fane højt.
Men under forhandlingerne om en stor, grøn reform i EU har Danmark arbejdet for at begrænse en klimaskat på shipping.
Dokumenter, DR har fået aktindsigt i, viser, at den tidligere socialdemokratiske regering aktivt forsøgte at få EU-Kommissionen til at undtage en klimaskat på rederiernes internationale trafik ind og ud af EU i de første år, reformen bliver gældende.
Det skete, efter blandt andre Mærsk over for Søfartsstyrelsen pressede på for netop dette, afslører mails fra aktindsigten.
Og det tyder på, at regeringen var ”meget lydhør overfor Mærsk”, vurderer Mikael Skou Andersen, der er professor ved Aarhus Universitet og forsker i international klimapolitik.
- Vi kan se, at Danmark, da forhandlingerne (om reformen i EU, red.) starter, lægger sig i det samme spor som Mærsk - nemlig at forsøge at undgå, at der skal være CO2-beskatning på de internationale udledninger. Og det er meget overraskende, vurderer Mikael Skou Andersen.
I dag er shipping som den eneste branche i EU helt undtaget fra at betale skat eller afgift for de klimaskadelige drivhusgasser, skibene udleder, når sejler varer rundt i verden.
Men i denne uge er en reform vedtaget i EU, der for første gang lægger en klimaskat på forureningen fra shipping.
Både SF og Enhedslisten kritiserer den daværende socialdemokratiske regering.
- Jeg synes, det er ret skandaløst, at vi har haft en regering, der på den ene side påstod at kæmpe den ambitiøse, grønne kamp i EU. Som vi ved gud har behov for. Nu viser det sig, man har gjort det stik modsatte, siger Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten.
Milliarder på spil
Regeringen og Mærsk lykkedes altså ikke med deres pres.
Reformen står nu til at koste Mærsk op mod 2,8 milliarder kroner om året. Heraf 1,9 milliarder kroner for den internationale trafik ind og ud af EU, som Mærsk og den danske regering altså arbejdede for at friholde beskatning til at starte med.
Det viser DR’s beregninger på baggrund af data fra Mærsk.
- Den position Danmark har indtaget i forhandlingerne, er et kæmpe paradoks, mener Mikael Skou Andersen.
- Det er ikke noget, der vil styrke mulighederne for, at Danmark med sin ambitiøse klimapolitik kan stimulere andre lande til at gøre noget. Når man ser, at vi holder hånden over en så stor forurener, så kan det kun give et dårligt indtryk, vurderer eksperten.
Mærsk har et udslip af klimaskadelige drivhusgasser på 34 millioner ton året. Det er næsten lige så stort, som hele det danske samfund - inklusive landbruget, industrien og alle danske husholdninger tilsammen.
Men der er ingen internationale regler, der pålægger rederierne at reducere deres udslip. Og de er i dag helt fri for at betale for deres forurening af klimaet. Meningen med EU’s reform er, at det bliver dyrt for rederierne at forurene klimaet. Og det så skal presse dem til at investere i grønnere brændstoffer fremover.
- Regeringen har jo modarbejdet klimahandling, når det gælder shippingbranchen, for at beskytte Mærsks interesser, mener Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten.
Både Enhedslisten og SF vil nu indkalde erhvervsminister Morten Bødskov (S) i samråd.
- Det er ekstremt uklædeligt, siger Lisbeth Bech Nielsen, erhvervsordfører for SF.
Er det ikke meget naturligt, at regeringen lytter til Mærsk i sådan en vigtig sag?
- Ikke når det handler om, at der er to modsatrettede interesser overfor hinanden. Der er Mærsk, som ikke vil betale deres klimaskat, og der er den danske regerings forpligtelse til at gøre alt, hvad man kan, for at få mindsket udledningerne (af drivhusgasser, red.) og sikre, at vi kommer i mål med både vores egen klimamålsætninger og Paris-aftalen. Og det her det går stik imod Paris-aftalen, mener Lisbeth Bech Nielsen.
Mærsk: Vil have global løsning
Mærsk er i gang med en grøn omstilling af deres godt 700 skibe. Og rederiet har mål om at være CO2-neutrale i 2040.
- For at komme i mål med det har vi faktisk brug for en så ambitiøs klimaskat som overhovedet muligt. Så det er det, vi har arbejdet for gennem hele forløbet, siger chef for bæredygtighed i Mærsk, Lene Serpa.
Hun mener ikke, at Mærsk har arbejdet for at begrænse EU’s klimaskat. Hun fremhæver, at selskabet talte for at udvide beskatningen, så reformen beskattede flere drivhusgasser end bare CO2. Men hun medgiver, at Mærsk også arbejdede for, at EU’s reform til at starte med ikke skulle pålægge rederiernes internationale trafik en klimaskat.
Hvorfor gjorde I det?
- Det har vi gjort for at rette fokus på det, vi mener. er vigtigst. Nemlig at hele verden får accelereret en udvikling hen imod den grønne omstilling, siger Lene Serpa.
Ifølge Mærsk risikerede EU’s klimaskat at forstyrre arbejdet for at blive enige om en klimaskat for shipping gennem FN’s søfartsorganisation.
- Det er vigtigt at forstå, at EU’s klimaskat dækker 20 procent af de globale emissioner. Så der er brug, at EU’s klimabeskatning bliver en affyringsrampe til en international klimabeskatning, som dækker alle globale emissioner for skibsfarten.
S: "Dialogen med Mærsk er naturlig”
Den nuværende erhvervsminister Morten Bødskov (S) afviser kritikken fra oppositionspartierne.
- Den dialog, der har været har været, er helt naturlig. Det handlede om, at både Danmark som stor søfartsnation og Mærsk som kæmpe firma med milliardinvesteringer i grøn omstilling kan presse på for det, vi gerne vil nå: Et meget ambitiøs internationalt mål om en grøn omstilling af skibsfarten, siger Morten Bødskov.
Han forklarer, at regeringen ligesom Mærsk var bekymret for, at EU’s klimaskat ville gøre det sværere at nå en aftale om en global klimaskat på shipping gennem FN.
Men hvorfor er der en modsætning mellem, at EU kan lave en klimaskat og gå foran, og så at den danske regering kunne arbejde for en global løsning?
- Der har heller ikke været nogen modsætning. Vi har arbejdet for, at vi fik mest mulig grøn omstilling i skibsfarten. Og hvordan gør man det? Det gør man selvfølgelig på det globale plan. Fordi skibsfarten er global. Det, der var risikoen, var at få begrænset muligheder for en stor global løsning.
Hvilken betydning havde det for den socialdemokratiske regering, at Mærsk også gik ind for at begrænse EU’s klimaskat?
- Det ligger før min tid, men jeg tror ikke, det har haft anden betydning, end at vi har haft et fælles strategisk sigte. Begge vil gerne have en global løsning. Og jeg synes faktisk ikke, det gør noget at have dialog med et af verdens største rederier, siger erhvervsministeren.
”En dårlig undskyldning”
EU-Kommissionen har afvist, at deres klimaskat står i vejen for at indgå en global aftale en gang i fremtiden.
Det samme mener SF og Enhedslisten
- Det er en dårlig undskyldning. Der er ringe modsætning mellem, at EU går foran og laver en klimaskat, og man så bagefter selvfølgelig påvirker en global klimaskat. Og det kan man jo også se af det, der blev vedtaget. EU skal gå foran. O hvis der kommer en global aftale, så ændrer man selvfølgelig EU-politikken, siger Mai Villadsen.
Er det ikke fair nok, hvis regeringen varetager Danmarks erhvervslivs interesser i den her sag?
- Jeg mener ikke, der kan være noget der står over klimainteresserne. Og det her handler ikke om en lille virksomhed eller en lille branche, som ikke har penge. Mærsk har rigtig mange penge, og de har fint råd til at betale for den meget voldsomme udledning, de laver, mener Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten.
Den socialdemokratiske regering endte senere i forløbet med at støtte reformen og opgive modstanden mod, at der blev indført en klimaskat på de internationale ruter ind og ud af EU.