Raquel Torán sænker farten og kigger på det, der er tilbage af hendes families hus.
- Åh gud, siger den 32-årige kvinde så stille.
Normalt vokser der gigantiske aloe vera-planter foran det gamle stenhus, og fra grunden er der udsigt over skov til alle sider.
- Vi kunne godt lide at sidde her og nyde udsigten, siger Raquel Torán.
Hun har sat sig på en lille stenbænk foran huset, der ligger en lille time inde i landet fra den spanske kystby Valencia. Engang boede hendes bedsteforældre her. Efter de døde har huset stået tomt, men familien har brugt det som køkkenhave og udflugtsmål om søndagen, hvor de mødtes og spiste paelle.
- Og nu...ja, nu er det hele sort, siger hun og kigger ud over bakkerne. Det, der før var skov, er forvandlet til et askegråt spøgelseslandskab. Et gigantisk nedbrændt bålsted.
Stadig høj brandfare
Huset blev taget af flammerne i en af de store skovbrande, der de sidste uger har hærget flere steder i Spanien i stort omfang.
- Det bliver aldrig et hus igen, siger Raquel Torán, der sammen med sine forældre har fået tilladelse til at køre ind og se huset.
Landsbyerne i området er stadig spærret af, efter omkring 1.500 indbyggere blev evakueret, da brandene startede.
De er nu slukkede eller under kontrol, men ifølge EFFIS - Det Europæiske Informationssystem for Skovbrande - er faren langt fra overstået, og der er stadig høj brandfare i store dele af landet.
Derfor patruljerer brandfolkene også stadig på de små veje. En af dem er Adrian Ruiz, der var en af de første, der rykkede ud til brandene.
- Det er almindeligt med brande i marts, men de skulle ikke være så voldsomme allerede nu, siger han.
Indtil videre er der i Spanien brændt 41.000 hektar. Det er fire gange så meget, som gennemsnittet på den her tid af året. Og mere end der brændte på et helt år i 2008, 2010, 2014 og 2018.
Praktisk umuligt at stoppe brandene
Brandene er blevet forværret af den tørke, som hærger flere lande i Sydeuropa og har efterladt store dele af Spanien knastørt og letantændeligt. Tørken startede allerede sidste år, som var det varmeste år i Spanien nogensinde målt.
De høje temperaturer er fortsat i det nye år, hvor temperaturerne i flere byer i marts har været helt oppe på 33 grader. Samtidig er der faldet meget lidt regn, og både i Alperne og Pyrenæerne har der været mangel på sne i vinteren.
Alt det til sammen har tørret jorden og vegetationen ud og samtidig var der i sidste uge stærk vind.
- Alle forudsætninger for brandene var der, siger Adrian Ruiz og fortæller, at selv om de ankom kort efter brandene var startet, var de "praktisk umulige" at stoppe.
Det er stadig uklart, hvordan skovbrandene er opstået. I den nordvestlige del af landet - som har haft de største brande - undersøger politiet lige nu, om brandene kan være påsatte.
Men lige gyldigt, hvordan de er opstået, peger flere eksperter på, at tørke og dermed også større og voldsommere skovbrande vil blive hyppigere på grund af den globale opvarmning, der allerede har fået gennemsnitstemperaturen i Spanien til at stige 1,3 grader.
- Sandsynligheden for at opleve de her meget tørre somre efterfulgt af et vandunderskud om vinteren er meget højere i dag, end den var tidligere, siger Jens Hesselbjerg, professor i klimafysik på Københavns Universitet.
Megaskovbrandenes æra
Sidste år slog alle rekorder, da der brændte et område på størrelse med Fyn i Spanien, mens Frankrig også var ramt af brande, der tog flere måneder at slukke.
- Vi bevæger os fra æraen for store skovbrande til æraen for megaskovbrande, lød det sidste uge Pablo Martin Pinto, der er professor på Valladolid Universitet.
Den spanske vejrtjeneste Aemet kaldte også sidste uge klimaforandringerne hovedårsagen til den langvarige tørke og slog fast, at der ikke ser ud til at komme nok vand til, at det kan ændre situationen og dermed risikerer både Spanien, Italien og Frankrig endnu en tør sommer med vandmangel og stor risiko for brande.
Brandmand Adrian Ruiz er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne vil gøre brandene værre nu og i fremtiden.
- Ja, selvfølgelig, siger han.
- Vi ved, at vintrene bliver tørrere. Det er noget, vi skal tilpasse os.