”Da jeg var ung og fejrede jul, var der altid sne op helt til knæene. Ja, det var tider.”
Den historie har flere af os lagt ører til, når vores forældre eller bedsteforældre har sukket over det grå og blæsende vintervejr den 24. december.
Og juleaften har skam også været noget hvidere, hvis vi går tilbage i tiden. Men det er overraskende få gange, det er sket.
Ifølge DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, har vi haft en landsdækkende hvid jul ni gange siden, meterologerne begyndte at måle i starten af 1900-tallet. Sidst var i 2010.
Så hvorfor husker nogen det som om, at der oftere har været en hvid jul? Det kan hænge sammen med, at vi nemmere husker særlige episoder i vores liv, forklarer Thomas Alrik Sørensen, der er lektor og vidensgruppeleder for Center for Kognitiv Neurovidenskab på Aalborg Universitet:
- Hukommelsen er egentlig mest egnet til at gøre os bedre til at håndtere fremtidige situationer. Og det betyder, at de ting, som er normale og sker tit, bliver til generaliserede minder, hvor de ikke får den store betydning i hukommelsen.
- Hvorimod episoder, som skiller sig ud og betyder noget for os, ender med at fylde mere i hukommelsen. Det kan for eksempel være en meget hvid jul. Sådan et minde er nemmere at gengive. Og når det er nemmere at gengive, så tror vi måske, at det er sket noget oftere, fortsætter Thomas Alrik Sørensen.
Han understreger samtidig, at danskernes definition af en hvid jul ikke nødvendigvis er den samme som DMI’s:
- Hvis du har ventet hele december på, at den hvide jul kommer, og der så kommer en lille smule sne juleaften, så tolker du det måske som en hvid jul.
Vi blander måske dagene sammen
Mange håber, at sneen falder og bliver liggende i december. Men det er oftest på den anden side af nytåret, at vi får mest sne. Det fortæller Mikael Scharling, der er klimatolog i DMI.
- Januar er den måned, hvor vi i gennemsnit har flest snedækkedage. Det vil sige dage, hvor der ligger sne på jorden, siger han.
Og det kan ifølge Thomas Alrik Sørensen betyde, at vi kommer til at blande juleferien sammen med de efterfølgende dage i januar, når vi husker tilbage.
- Spørgsmålet er, hvor godt vi husker, hvornår den præcise dag med sne kom. Og så laver vi måske en sammenblanding af dagene. Det kunne man godt spekulere i, siger han og fortsætter:
- Og så skal vi huske på, at vi jo ikke har en særlig god monitorering af vores oplevelse med julen. Det er jo ikke sådan, at vi tænker, at nu skal jeg sætte mig ned og registrere, at det blev en hvid jul.
Mindre hvid jul i fremtiden
Hvis du går og håber på, at julen bliver hvidere i fremtiden, bør du måske skrue forhåbningerne en smule ned.
Chancen for en landsdækkende hvid jul er lige nu på otte procent ifølge DMI. Men den globale temperaturstigning vil gøre, at chancerne bliver mindre og mindre i fremtiden ifølge Mikael Scharling.
Han understreger dog, at tilfældigheder i vejret spiller en stor rolle på den hvide jul:
- Et eksempel på det er, at vi for første gang siden år 1900 fik hvid jul to år i træk i 2009 og 2010, siger han.
Og så skal det nævnes, at selvom der ikke er landsdækkende hvid jul, så kan der godt være lokal hvid jul. Det øger chancen for, at du oplever en hvid jul.