Quiz: Er du klog nok til at undgå farlige bakterier i din hverdag?

Tag quizzen og kom ind i kampen mod multiresistente bakterier.

Bakterier udvikler hurtigere resistens, hvis du tager meget antibiotika - særligt hvis det er bredspektret antibiotika, der også kan ramme mange af de gode bakterier i din krop. (© (c) Colorbox)

En omgang lungebetændelse? Penicillin til dig.

Blærebetændelse? Antibiotika, værsgo.

Infektioner skal behandles med antibiotika, som kan snuppe dårlige, sygdomsfremkaldende bakterier.

Men samtidig kan antibiotika også udrydde de gode bakterier i din krop - dem, du faktisk har brug for.

Og hvis antibiotika-kuren ikke får slået alle de dårlige bakterier ihjel, kan de blive resistente, fordi de vokser sig stærkere - der er nemlig masser af plads til at vokse, når de gode bakterier er døde.

Så skal der en ny type bredspektret antibiotika til, som måske vil skabe antibiotikaresistens.

Hvis flere forskellige typer af medicinen ikke slår bakterien ihjel, har vi at gøre med en multiresistent bakterie. Til sidst kan vi stå med en bakterie, der ikke kan klares af nogen af vores behandlingsmuligheder.

Men der er ting, du kan gøre, for at passe på din krop - og menneskerne omkring dig. Resistente bakterier smitter nemlig som andre bakterier fx gennem snot og ved håndtryk.

Test her, om du har styr på, hvordan du bedst forhindrer, at multiresistente bakterier opstår i din krop.

Du har scoret i byen, og nu skal I hjem og knalde.

Du har fået blærebetændelse og feber, og lægen har udskrevet antibiotika til dig. Du frygter multiresistente bakterier, og vil derfor gerne undgå kuren.

Du er en kvinde, og efter en weekend med sex føler du, at du har symptomer på blærebetændelse. Det klør og svier forneden. Du har for nyligt haft blærebetændelse, og der er stadig antibiotika tilbage.

Du har for en gangs skyld fået halsbetændelse. Du har været ved lægen og fået en antibiotikakur, som du har taget i nogle dage. Nu føler du dig rask, men har stadig antibiotika tilbage til tre dage mere.

Du har været ude og rejse, hvor du fik mellemørebetændelse. Du var ved lægen på rejsen, hvor du fik antibiotika, du ikke har hørt om før.