Løbende næse, hoste og svedeture.

Influenza- og snotsæsonen er over os. Det betyder, at flere får følgesygdomme som lungebetændelse, og så stiger forbruget af antibiotika.

Antibiotika kan slå infektionen ned, og derfor har det i mange år været kuren på bakterie-sygdomme. Men midlet bliver ikke ved med at virke. Et stigende forbrug i verden gør nemlig, at bakterier bliver resistente.

I lande i EU og EEA (EU + Island, Liechtenstein og Norge) dør cirka 33.000 mennesker årligt på grund af antibiotikaresistens. Det viser en ny undersøgelse fra det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (ECDC).

Tidligere tal har vist, at der cirka dør 25.000 europæere om året på grund af antibiotikaresistens.

- Inden for de sidste ti år er der kommet en række nye multiresistente bakterier, som vanskeliggør behandlinger. Og de rammer især de ældre og de svækkede, siger sektionsleder Brian Kristensen fra Statens Serum Institut.

De 33.000 dødsfald svarer til cirka seks personer for hver 100.000 indbyggere i Europa. I Danmark er tallet noget lavere med knap to dødsfald for hver 100.000 indbyggere. Forskerne bag rapporten understreger, at tallene er estimater.

Værst i Sydeuropa

Forskerne har lavet deres vurderinger ud fra data fra 2015. De har kigget på en række forskellige resistente bakterier. Flere af dem er multiresistente, hvilket vil sige, at de ikke reagerer på flere typer antibiotika.

Udregningerne er komplicerede, og forskerne har taget flere forbehold. Forskerne har blandt andet kigget på, hvad resistens koster i både antal døde og antal mistet livsår.

Overordnet set er problemet værst i sydeuropæiske lande som Italien og Grækenland.

- Flere af de sydeuropæiske lande bruger mange penge og kræfter på antibiotika-resistens. Men i Skandinavien rapporterer vi meget mere og følger udviklingen tættere. Og når man har en større viden om det, kan man også bedre gå ind og gøre noget, siger Brian Kristensen.

- Men det betyder også meget for os her i Skandinavien, at problemet er stort sydpå. For vi rejser jo ofte derned, fortsætter Brian Kristensen.

Spædbørn og ældre bliver ramt

Ifølge rapporten fra ECDC er det især spædbørn og ældre over 65 år, der bliver hårdt ramt af de resistente bakterier.

- Når spædbørn bliver hårdt ramt, skyldes det til dels forekomsten af en bestemt type penicillin-resistent bakterie ved navn pneumokokker. Den har oftest størst konsekvenser hos spædbørn, siger Brian Kristensen og fortsætter:

- Og så er spædbørns immunsystem relativt umodent, hvilket ofte gør, at infektioner får større konsekvenser.

Alvorlig stigning i forbruget

Sidste år faldt bruget af antibiotika i Danmark med seks procent. Overordnet set er det gode nyheder.

Men faldet er størst i penicillin, som er en af de typer antibiotika, der er mindst problematisk i forhold til multiresistens.

Derimod er der sket en stigning i nogle af de såkaldte bredspektrede antibiotika-typer. Det viser en rapport, som blandt andet Statens Serum Institut udgav i sidste måned.

- Vi skal have fokus på at forebygge, så vi kan reducere brugen af antibiotika, siger Brian Kristensen.

- Og så skal vi forsøge at forhindre smittespredningen, som sker inde på hospitaler. Og det handler for eksempel om noget så banalt som at vaske hænder og gøre ordentlig rent på toiletter, fortsætter Brian Kristensen.

Sidste år præsenterede regeringen en handlingsplan for mindre antibiotikaforbrug i Danmark. Planen indebærer blandt andet, at antallet af indløste recepter på antibiotika skal reduceres.

Derudover skal antibiotika, der er kritisk vigtig for behandling af alvorlige infektioner, reduceres hvor det ikke er nødvendigt.