Svalbard er klodens nordligst beboede ø-gruppe. Placeret midt i Ishavet mellem Norge og Nordpolen er øerne ifølge Visit Norway fyldt med uberørt ødemark, så langt øjet rækker.
Men selv uberørte, arktiske områder kan i dag indtages af gener, der gør bakterier multiresistente.
Det viser en undersøgelse ledet af Newcastle University, hvor forskere har udvundet DNA fra jordprøver, de har samlet i områder omkring Kongsfjorden i Svalbard. Prøverne indeholdt flere resistensgener.
Dansk professor er ikke overrasket over fund
Et af de gener, forskerne fandt, hedder NDM-1.
NDM-1 producerer et enzym, der gør bakterier resistente over for en række antibiotika. Blandt andet carbapenemer - en gruppe af bredspektret antibiotika, som ellers bruges til at behandle infektioner med bakterier, der er modstandsdygtige over for svagere antibiotika.
I alt fandt forskerne 131 resistensgener i 40 jordprøver, som blev indsamlet otte forskellige steder. NDM-1 var i 60 procent af prøverne.
- Det burde måske overraske, at man finder resistensgener i et øde område. Men det gør det ikke, siger Niels Møller-Frimodt, der er professor og klinikchef på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet.
Mangel på overraskelse skyldes flere ting. Blandt andet har flere undersøgelser vist, at der findes multiresistente bakterier i fugles afføring.
Forskerne bag undersøgelsen fremhæver da også trækfugle som en af de mulige kilder. Andre vilde dyr og mennesker er også under mistanke for at have spredt generne.
Resistens spreder sig hurtigt
Samtidig er resistensgener ikke noget, vi kan indkapsle.
NDM-1 blev første gang fundet i en indisk hospitalspatient tilbage i 2008. I 2010 dukkede genet op i overfladevand i Indiens hovedstad New Delhi (NDM er en forkortelse for New Delhi metallo-beta-lactamase).
Samme år blev en patient i Danmark indlagt med blodforgiftning. Han havde taget en bakterie, Klebsiella pneumoniae, med hjem fra Bosnien-Hercegovina, som bar NDM-1-genet.
NDM-1 er ikke farlig i sig selv. Hvis genet bæres af en bakterie, der ikke giver infektion, er der ingen fare for mennesker.
- Vi er mest bekymrede, hvis det sidder i e.coli, som er den mest hyppige årsag til bakteriel infektion, siger Niels Frimodt-Møller.
Nogle resistensgener forekommer også naturligt i nogle bakteriearter. Ifølge Niels Frimodt-Møller kan det derfor ikke udelukkes, at nogle af de resistensgener, som forskerne har fundet, findes i jordbakterier.
- Det, den her undersøgelse viser, er, at vi ikke kan inddæmme resistente bakterier og resistensgener. Den viser ikke, at det er farligt at tage til Svalbard, siger Niels Frimodt-Møller.
Fleste bakterier importeres til Danmark
Derimod kan det være en god idé at tage sig nogle forholdsregler, hvis man tager til Indien, hvor multiresistente bakterier er et kæmpe problem og findes stort set overalt.
- Hvis du tager til Indien, skal du altså være ekstra opmærksom på hygiejnen og på at undgå mad, der ikke er ordentligt opvarmet, siger Niels Frimodt-Møller.
I Europa er problemet med resistente bakterier størst mod syd. Især i Grækenland og Italien. Og fælles for de fleste danske tilfælde af multiresistente bakterier er da også, at de er importeret fra danskere, der har været i udlandet.
Derfor skal de danske sygehuse i dag screene alle patienter, der bliver indlagt efter en rejse udenfor Skandinavien. Og indtil videre har vi i Danmark været relativt forskånede for multiresistente bakterier. Selvom stadig flere af os smittes med dem.
- Jeg tror også, at vi fremadrettet bliver mere forskånede i Danmark. Så længe vi (læger, red) og landbruget er på vagt overfor, om der opstår multiresistente bakterier og sørger for at begrænse antibiotikaforbruget, hvor det begrænses kan, siger Niels Frimodt-Møller.