Blitzen blinker - og du føler selv, du ser godt ud i det festlige øjeblik.
Men da du ser billederne dagen derpå, lægger du mærke til en perlerække af blå bisser ved siden af din vens tandpasta-smil. Du har fået rødvinstænder, og hvordan kan det egentlig være?
- Når man fremstiller rødvin, bruger man en blå drue, som indeholder farvestoffer. Det gør den både i skindet og i selve kødet, siger Anne Marie Lynge Pedersen, der er professor og institutleder på Tandlægeskolen i København.
- De kemiske forbindelser i druen, som primært er ansvarlige for den blålige misfarvning af tænder, hedder tanniner - også kaldt garvesyre. Og når du smager garvesyre i rødvin, virker det lidt sammentrækkende og har en bitter nuance. Kemisk kalder vi det for plantepolyfenol, fortsætter Anne Marie Lynge Pedersen.
Ikke alle får rødvinstænder
Er du en af dem, der får blå tænder efter et glas rødvin, undrer du dig måske over, hvorfor dine venner ikke får det i samme grad.
- Det skyldes, at emaljen i tænderne er forskellig fra individ til individ. Nogle har en højere følsomhed i overfladen af emaljen for at binde farvestoffer. Det gælder også, når de drikker kaffe og te, siger Anne Marie Lynge Pedersen.
Hun forklarer, at nogle mennesker også har flere såkaldte prolinrige proteiner i deres spyt.
- De proteiner sætter sig i den hinde, der findes på tændernes overflade, og beskytter dem. Men de binder også lettere farvestoffet i rødvinsdruen, siger Anne Marie Lynge Pedersen.
Børst ikke tænder lige efter
Anne Marie understreger, at der ikke er noget farligt ved at få rødvinstænder. Det er dog vigtigt, at du ikke børster tænder lige efter, du har drukket vinen.
- Vinen er syreholdig, og det vil sige, at emaljen er mere følsom over for tandbørstning. Og så kan man risikere at lave en lille smule syreskade i tandoverfladen, siger hun og fortsætter:
- Og når du børster tænder lige bagefter, gør du problemet værre ved at fjerne den beskyttende hinde.
Hvidvin er værst
Rødvin er syreholdig, men noget tyder på, at hvidvin faktisk er værre. Det viser blandt andet en undersøgelse fra Johannes Gutenberg Universitet i Tyskland fra 2009.
Forskerne havde lagt tænder fra 40- til 65-årige i blød i et døgn med forskellige rød- og hvidvine.
De konkluderede, at den lave pH-værdi i hvidvinen slider mere på tændernes emalje, end rødvin gør.
- På længere sigt får du potentielt flere syreskader af hvidvin. Og problemet bliver værre, hvis du også drikker andet syreholdigt. Det kan for eksempel være cola eller juice, siger Anne Marie Lynge Pedersen.
Skyl munden i vand og spis brød
Vil du undgå problemet med rødvinstænder, er det nemmeste selvfølgelig at undlade at drikke rødvin. Men vil du alligevel gerne nyde et glas, er der nogle råd. Først og fremmest er det vigtigt at have en god mundhygiejne.
- Og når du så er ude for at drikke rødvin, er det en god idé at undgå hvidvinen. Den er som sagt mere syreholdig. Og hvis du først bader dine tænder i syre, åbner du muligheden for, at farvestoffer lettere trænger ind, siger Anne Marie Lynge Pedersen.
Derudover er det, ifølge Anne Marie Lynge Pedersen, en god idé jævnligt at skylle munden med vand og spise brød, når du drikker rødvin:
- Brødet stimulerer spytsituationen, som danner nye proteiner. De kan beskytte mod syrebad, og mod at farvestoffer kan binde sig til overfladen.
Anne Marie Lynge Pedersen understreger, at nogle rødvine har højere tanninindhold end andre, og dermed er der større risiko for, at de farver dine tænder.
Kan også være godt for tænderne
Selvom tandlæger advarer mod syrer i vin, viser forskning, at der også kan være en gevinst for tænderne ved at drikke vin.
Blandt andet viser en undersøgelse fra Spanish National Research Council, at polyfenoler i rødvin virker antioxidantisk, og det forhindrer mundbakterier i at sætte sig i tandkødet.
- Det kan virke mod bakterier, der for eksempel øger risikoen for at udvikle karies. Det er dog ikke 100 procent dokumenteret, siger Anne Marie Lynge Pedersen.
Hun anbefaler ikke, at man bruger vin som mundskyld:
- Vinen er stadig syreholdig og indeholder desuden alkohol, hvor et stort forbrug kan have nogle uheldige helbredsmæssige konsekvenser. Man kunne forestille sig, at der måske bliver fremstillet kosttilskud med polyfenoler fra blå druer, hvis der kommer tilstrækkelig dokumentation for en helbredsmæssig gevinst.