“Garanteret GMO-fri!” lyder det med fede røde og blå versaler i Aldis seneste tilbudsavis.

GMO er en betegnelse for organismer, hvis genetiske sammensætning er blevet ændret ved brug af genmodificering - også kaldet gensplejsning.

Og nu kan forbrugerne altså være sikre på, at køerne ikke har ædt foder med eksempelvis genmodificerede sojabønner, korn eller majs, når de køber et af mælke-mærkerne i Aldi.

Forsker: Mærkningen siger ikke forbrugeren noget

Men mærkningen på mælkekartonerne siger ikke forbrugeren noget, mener specialkonsulent ved DTU Fødevareinstitut Jan Pedersen:

- Selvom man mærker det GMO-frit, så siger det ikke kunderne særlig meget. Det siger noget om en teknik, men det siger ikke noget om, hvorvidt det er sundere for os eller bedre miljøet, siger han.

Aldis vicedirektør Thomas Bang mener, at forbrugerne generelt er meget oplyste og godt ved, hvad de får:

- Det er naturligvis en balancegang, hvor meget man skal mærke. Jeg mener dog, det er meget relevant at mærke dette, så de kunder, der vil drikke mælk fra køer, der får GMO-fri foder, køber mælk i ALDI, siger han.

Der er penge i at være GMO-fri

Hos Arla arbejder man også på at kunne levere GMO-fri mælk. For der er penge i GMO-mærkningen, mener de.

Blandt de danske mælkebønder, der leverer mælk til Aldis kunder, er Adolf F. Bossen, som har sit kvægbrug ved Vennemose lige nord for Tønder.

Han kan også se en økonomisk fordel ved at fodre med GMO-fri foder, fortæller han i et pressemeddelelse.

Det koster en smule mere i foderudgifter, men til gengæld indbringer mælken en øget pris pr. liter mælk, når han sælger.

Vi har altid ændret på naturen

Vi mennesker har løbende ændret den genetiske sammensætning på eksempelvis fødevarer, så de passer bedre til vores behov.

Det gælder eksempelvis den hvede, vi dyrker i dag, der meget forskellig fra hvedens oprindelige vilde stamformer. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet på deres hjemmeside.

Ministeriet forklarer, at de genetiske ændringer bl.a. er sket ved at krydse udvalgte planter med hinanden. Det der også kaldes "traditionel forædling".

GMO, genmodificeret organisme, som indbefatter gensplejsning er en nyere metode, som bl.a. gør det muligt at overføre gener mellem arter, som ikke kan krydse med hinanden.

For og imod GMO

Diskussionen om genmodificering kommer af og til frem. Groft sagt er en del forskere interesseret i teknikkens muligheder, mens flere forbrugere er skeptiske.

GMO åbner op for nogle muligheder i forhold til klodens stigende behov for nye fødevareressourcer.

Jan Pedersen mener, at der er mange gode eksempler på, at genmodificering kan forbedre miljøet eller sundheden.

- Eksempelvis findes der majs, der er gjort resistente overfor nogle insekter. Fremfor at man skal sprøjte for at slippe af med insekterne, har man sat et protein ind i majsen, som gør, at der er et biologisk bekæmpelsesmiddel inde i planten. Det giver en sundere majs, forklarer han.

Omvendt er nogle skeptiske.

En meningsmåling lavet for Altinget viste i 2015, at der er stor skepsis blandt danskerne, når det kommer til at indtage grønt, som er blevet modificeret.

Over halvdelen svarede i meningsmålingen, at de ikke vil spise GMO-grønt.