På en sommerdag ved Øresund kan man se hundredvis af store tankskibe. Krydstogtskibene blander sig med den tværgående trafik mellem Danmark og Sverige.

Sandsugerne suger ral op fra havbunden. Og turisterne tager plads i deres lystbåde eller som badegæster langs stranden.

Det er sådan professor i marin økologi Bo Riemann i Natursyn på P1 opridser billedet af livet i kendt dansk farvand. Han gør det som et eksempel på, at havmiljøet og livet langs de danske strande handler om økonomisk vækst:

- Havmiljøet er normalt blevet betragtet som en luksus for folk i gummistøvler og med en fisketang over skulderen. Sådan er det ikke længere. Havets miljøkvalitet er vigtigt for alle, og afhænger af en bæredygtig udvikling, siger han.

Vækst i kystturisme

Sammen med syv forskere har han samlet flere års forskning om livet langs de danske kyster. Resultatet er netop offentliggjort i bogen ”Havets ressourcer”.

- Et af de centrale vækstområde i Europa er havet, det gælder for så vidt også Danmark, forklarer Bo Riemann.

Ikke mindst indenfor turisme. Hver år tager 250.000 sejlbåde og motorbåde turen langs kysterne og de sætter sig på op mod en million overnatninger. Det giver mange jobs.

Den jobskabende turisme slider dog på miljøet. Ligesom landbrugets udledninger af næringsstoffer og pesticider. Det er en udfordring for væksten. De færreste vil nemlig bade eller fiske i uklart og dødt vand:

- Hvis havmiljøet bliver dårligt, så forsvinder turisterne, siger Bo Riemann og påpeger, at nøgleordet er bæredygtighed, der kræver samarbejde mellem erhverv, turisme, landbrug og politikere.

Havet er sårbart

I 1960’erne og 1970’erne var havet præget af fiskedød og iltsvind. Det er der siden rettet op på med blandt andet rensningsanlæg og mindre udledning fra landbruget.

- Man fik mere vand, siger Bo Riemann og fortæller, hvordan det har betydet, at ålegræsset, der er så vigtigt for havmiljøet, langsomt er på vej tilbage.

Til gengæld går det ned ad bakke for antallet af blåmuslinger. Alt sammen handler det om, havet er meget sårbart over for påvirkninger, hvad enten de er skabt af mennesker eller klimaforandringer.

Vigtigheden af en plan

Derfor er det vigtigt med en plan for havmiljøet, og sådan én er også undervejs, men, ifølge professoren, tager det tid:

- Vi er ikke de hurtigste i Europa, men nu er der lovgrundlag, som blev vedtaget i Folketinget i 2016, og opgaven med at lave en havplan er overdraget til Søfartsstyrelsen, siger han.

Samtidig bliver der fra dansk og svensk side arbejdet på en anden plan. Nemlig at skabe den første nationale naturpark på Øresund:

- Det vil være et flot flag at vise for resten af verden, at vi kan lave en naturpark, som tager fat i bæredygtighedsprincippet, så der kan være erhverv og et sundt havemiljø samtidig, afslutter professoren.

”Havets ressourcer” er netop udkommet på Aarhus Universitets Forlag. Professor i marin økologi Bo Riemann er redaktør og medforfatter.

Hør Havet er big business i Natursyn på P1 her.