Jorden får sin første menneskeskabte tidsalder

Menneskets indgriben i jordklodens økosystemer er så markant, at man ikke længere kan ignorere det epokemæssigt, fastslår eksperter.

Billedet er taget den 1. november 1951 på Nevada Test Site, hvor USA laver den første af en række atomprøvesprængning på basen. Soldaterne befinder sig cirka 10 kilometer fra eksplosionen. (Foto: © Federal Government of the United States, Federal Government of the United States)

Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før Jorden får en tidsalder, hvor det ikke længere er naturskabte geologiske ændringer, der definerer tidsepoken, men derimod os mennesker.

En international forskergruppe har gennem flere år undersøgt, om der er behov for at markere overgangen til en ny tidsalder for Jorden.

Og nu har 34 forskere på den 35. International Geological Congress i Sydafrika enstemmigt godkendt, at Jorden er trådt ind i tidsalderen Antropocæn, skriver The Independent.

Nu ventes den endelige beslutning om tidsalder at blive truffet senere i år af International Union of Geological Sciences.

Forurening og global opvarmning fører an

Den globale opvarmning, vandstigning i havene, forurening fra fossile brændsler, plastikforurening, kraftig erosion, spredning af dyrearter rundt omkring i verden og radioaktive partikler fra atomprøvesprængninger bidrager alle til skabelsen af den nye tidsalder.

Den nuværende tidsepoke Holocæn begyndte for cirka 11.700 år siden, og den blev defineret ved hjælp af en iskerneboring på Grønlands indlandsis fra 1492,45 meters dybde.

Lige nu diskuterer forskerne, hvilken speciel begivenhed, der skal markere overgangen fra Holocæn til Antropocæn. Men forskerne går efter en skillelinje i midten af det 20. århundrede.

Tidligere har arbejdsgruppen foreslået, at atomprøvesprængningerne fra 1940’erne til først i 1960’erne med radioaktivt nedfald på jordoverfladen skulle markere overgangen fra naturskabt geologisk tidsalder til en menneskeskabt tidsalder for Jorden.

Jordens geologiske tidsaldre

Kænozoikum – pattedyrenes tidsalder

10.000 år siden Holocæn - nuværede mellemistid

1,8 mio. år siden Pleistocæn (Homo sapiens (500.000)) Istider og mellemistider.)

5,3 mio år siden Pliocæn (abemenneske (Ardipithecus))

24 mio. år siden Miocæn (menneskeaber, duer, spætter, mus og rotter)

37 mio. år siden Oligocæn (aber, egern og bæver)

55,8 mio. år Eocæn (hvaler, myrer, bier, flagermus, harer og kaniner)

65,5 mio. år Palæogen (spidsmus og pindsvin)

Mesozoikum – Jordens middelalder – dinosaurernes tidsalder

144 mio. år Kridt ( slanger, pungdyr, placentale pattedyr, primater og blomsterplanter. Masseuddøen, hvor blandt andre dinosaurerne uddøde)

213 mio. år Jura (salamandre og fugle)

248 mio. år Trias (første dinosaurer, skildpadder, krokodiller, flyveøgler og pattedyr)

Phanerozoikum – Tydeligt liv

286 mio. år Perm (biller, den første masseuddøen, hvor op imod 95 procent af alle arter uddøde)

359,2 mio. år Karbon (hvirveldyr på land, kakerlakker, krybdyr og bregner)

416 mio. år Devon (mider, tusindben, haker, vingeløse insekter, benfisk og frøer)

443 mio. år Silur (søskorpioner og landplanter)

488,3 mio. år Ordovium (søstjerner og søpindsvin)

542 mio. år Kambriumn (bløddyr og koraler)

Superæon

2500 millioner år siden - Proterozoikum

3800 millioner år siden Arkæikum

4,6 milliarder år siden Jorden bliver skabt