I tre år har verdens udledning af drivhusgasser ligget på stort set samme niveau. Men den er langt fra toppet. Tværtimod kommer den i år til at stige med to procent.
Det viser en ny rapport fra Global Carbon Project, der blev udgivet i forbindelsen med klimatopmødet i Bonn i dag mandag. Her er 200 nationer samlet for at diskutere Paris-aftalen fra 2015.
Hvis analysen holder, så vil der i år blive udledt rekord-meget kuldioxid. Hele 37 milliarder ton, anslår sammenslutningen af forskere fra Global Carbon Project. Hele analysen kan læses på IOP Science, og der er flere detaljer på Earth System Science Data.
Tiden løber ud
- I de seneste tre år har udledningen været på et jævnt niveau, på trods af vækst i den globale økonomi, skriver forskerne i rapporten.
Men den midlertidige pause lader til at være forbi, skriver de videre. Og det bliver stadigt sværere at nå målene i Paris-aftalen om, at den globale opvarmning højst må stige med to procent.
- De økonomiske forventninger tyder på, at der vil være yderligere vækst i udledningen i 2018. Tiden er ved at løbe ud for vores muligheder for at kunne holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to grader, står der også i rapporten.
Kina har hovedrolle
En af forklaringerne på den voksende forurening skyldes udledningen fra udviklingslandene. Især fra Kina.
Ifølge rapporten er udledningen faldet fra 22 lande, der står for cirka 20 procent af den samlede udledning.
Men samtidig er den steget i 101 lande, der står for 50 af forureningen. Og her står Kina for en stigning på 3,5 procent, hvilket har stor betydning, når landet er verdens største udleder af C02.
40 procent af kinesiske fabrikker lukket
De seneste år har flere af de kinesiske provinser haft økonomiske problemer. Især i de nordkinesiske provinser, hvor der ligger nogle af landets mest forurenende industrier, som arbejder med råstoffer, stål og cement.
Resultatet af den lavere produktion har været mindre forurening, hvilket har været godt for det kinesiske klimaregnskab.
Men det er igen begyndt at gå godt for økonomien. Fabrikkerne er kommet i sving igen.
Det har så også betydet, at forureningen igen er steget. Så for at pynte på miljøregnskabet og nå sine klimamål har Beijing i de seneste måneder gennemført en hidtil uset kampagne, hvor man ifølge nogle skøn i kortere eller længere perioder har lukket op mod 40 procent af alle kinesiske fabrikker.
Lukningerne begyndte få uger før Kinas Kommunistparti holdt sin fem-årlige partikongres, der er en af årtiets vigtigste politiske begivenheder.
Kina skal være grøn, lød det i 2008
Her nævnte præsident Xi Jinping i sin tale til partiet og nationen, at Kina ”skal tage førersædet i det internationale samarbejde om klimaforandringer”.
Den slags er hørt før. Helt tilbage i 2008 talte den daværende ministerpræsident Wen Jiabao om, at Kina skulle omstilles til en grøn økonomi.
Men det er først de seneste år, at Kina for alvor har gjort noget ved klima- og miljøproblemerne, og for eksempel i år droppet planerne om mindst hundrede nye kulkraftværker, samt er begyndt at investere milliarder i grøn teknologi som for eksempel solcelleanlæg. Især på grund af pres fra kineserne, der er trætte af forurening.
Ifølge klimaaftalen fra Paris vil Kinas udledninger fortsætte med at stige indtil cirka 2030. Herefter håber Beijing, at stadig mere serviceindustri samt atomkraft og vandkraft vil lægge en dæmper på udledningen.
Udledning falder i USA og EU
De gode nyheder fra rapporten er, at udledningen i EU ser ud til at fortsætte med at falde. Ifølge Global Carbon Project med 0,2 procent.
Den samme udvikling ser man i USA, hvor udledningen ser ud til at dykke med 0,4 procent.
I Indien vil udledningen dog stige med to procent. Men det skal ses i forhold til, at den i det seneste årti i gennemsnit er steget med seks procent om året.