Her til aften afslørede forskere fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA, at de over længere tid har benyttet Hubble-rumteleskopet til at observere usædvanlig aktivitet på Jupiters måne, Europa.

I lang tid har man haft en teori om, at der befinder sig et hav under Europas overflade. Et hav der i perioder sprøjter store vandgeysere ud af planetens overflade.

Ved at benytte Hubble-rumteleskopet har man kunnet observere tegn, der styrker teorien om, at havet eksisterer, og at geyserne faktisk er der.

Forskerne lægger dog vægt på, at det endnu ikke kan betegnes som bevis for, at havet eller geyserne eksisterer, fordi udstyret er presset til sit yderste, og det derfor stadig indebærer stor usikkerhed.

Men tegnene er der, forklarer exoplanet-forsker Lars A. Buchhave fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet til DR.

- De har ikke bevist, at der er vandgeysere, men de siger, at der er kraftige indicier. Resultaterne er statistisk signifikant, men der kan være problemer med instrumentet eller metoden, så derfor tør forskerne ikke at sige det med sikkerhed, forklarer han.

Adgang til urhavet

Hvis vandgeyserne eksisterer, får det en enorm betydning for fremtidig udforskning af Europa, fortæller Lars A. Buchhave:

- Hvis vi sender en sonde af sted, vil vi kunne få adgang til vand fra det dybe hav under Europas overflade, simpelthen fordi det er sprøjtet op på overfladen. Vi vil aldrig kunne grave igennem iskappen selv. Det vil være svært nok bare at gøre på Jorden.

Og selvom det stadig er ekstremt spekulativt, så kan tilstedeværelsen af vand under overfladen betyde, at der er organisk materiale – og måske ligefrem liv.

Skygger på Jupiter

NASA's forskere fortæller til pressemødet, at de har brugt en metode, som man normalt bruger til at analysere exoplaneter – det vil sige planeter uden for vores solsystem - for at opdage de mulige vandgeysere.

Metoden går ud på, at man benytter objekters ”skygge” på stjerner for at se, om lyset ændrer sig, fx hvis en planet i kredsløb bevæger sig ind foran stjernen.

Man har brugt en lignende metode ved at benytte Jupiters overflade som baggrund, hvorefter man har kigget nærmere på Europas skygge og omrids. Ved at kigge nærmere på Europas atmosfære med ultraviolet lys, har man kunnet observere ændringerne.

Besøg på Europa

De nye observationer kan være startskuddet til en mission til Jupiters måne, men det bliver ikke lige med det sammen.

Hvis man havde håb om at sende Juno-sonden, der ankom til Jupiter i juli for at observere solsystemets største planet, derhen, kan man godt tro om igen.

Forskerholdet fortæller nemlig, at man har forsøgt at sende Juno-sonden så langt væk fra Europa som muligt, fordi man er bange for at kontaminere Europa med materiale fra Jorden.

Hvis en sonde skal sendes til Europa, skal den dekontamineres fuldstændigt for organisk liv, hvilket kan være vanskeligt at gøre.