Vores solsystems største planet, Jupiter, er et mysterium. Astrofysikernes dannelsesteorier om, hvordan solsystem opstår, passer slet ikke på Jupiter.

Den gigantiske gasplanet, der er 11 gange større i diameter end Jorden, har et rumfang, der er 1321 gange større end Jorden og en masse der er 317 gange større end Jorden, er bevæbnet med et magnetfelt, der er 14 gange kraftigere end Jordens.

- Det er der ingen, der fatter. Alle teorier siger, at der ikke burde være et magnetfelt på en gasplanet. Men det er der altså, siger John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder i DTU Space, der er meget involveret i missionen.

Samtidig er der for mange tunge grundstoffer i gasserne og tilsyneladende slet ingen vand. Og strålingen på Jupiter er næsten 20 millioner gange højere end på Jorden.

Hemmelighederne står for fald

Men nu står hemmelighederne for fald med Juno-missionen. Natten til tirsdag i næste uge – den 5. juli – ankommer rumsonden Juno til Jupiter efter at have tilbagelagt tre milliarder km ude i rummet siden opsendelsen for fem år siden.

Har du spørgsmål til John Leif Jørgensen, så send det til hko@dr.dk senest mandag klokken 9.

Den dyreste mission og hurtigste rumfartøj

- Juno er NASA’s dyreste mission i 10 år, og rumfartøjet er det hurtigste soldrevne fartøj, menneskeheden har sendt ud i rummet. Så forventningerne til Junos opdagelser er lige så gigantiske som Jupiters størrelse, siger John Leif Jørgensen.

DTU Space har leveret de navigationskameraer, der gør det muligt for Juno at nå ud til Jupiter. Samtidig skal DTU-udstyret bruges til at undersøge magnetfeltet på planeten.

Juno har to sæt røntgenøjne, der kan kigge dybt ind i planeten. Det ene er magnetfelt-øjet, der kan gå så langt ned, som magnetfeltet er. Det andet øje undersøger gravitationen (tyngdekraften). Der kigger man helt ind i midten for at se, hvad der er derinde.

- Når vi har de to svar tilsammen, håber vi, at informationen kan sige, hvordan Jupiter ser ud indvendigt. Det vil fortælle os, hvordan Jupiter er nu, og hvordan gasplaneten blev dannet. Og hvordan vores solsystem opstod og Jorden opstod. Det er hele nøglen, siger John Leif Jørgensen.

Instrumenter er tilpasset Jupiter

Hvis du husker, hvor stor spænding der var omkring Rosetta-missionen, hvor det lykkedes Den Europæiske Rumorganisation ESA at lande på komet 67P langt ude i rummet i 2014, så er Juno-missionen ifølge John Leif Jørgensen langt mere risikabel.

Selv om DTU Space er verdensførende inden for udvikling af navigationskameraer, og de er tilpasset ekstreme forhold ude i rummet, er man spændt på, hvordan de kraftige strålingsfelterne omkring Jupiter påvirker instrumenterne på Juno.

Missionen risikerer forlængelse på 10 år

Samtidig er missionen afhængig af bremseraketter. Juno har lavet en manøvre for at komme ind i den rette bane foran Jupiter for at blive indhentet af planeten. Men farten fra Jupiter vil presse Juno væk, og derfor skal bremseraketter være tændt i 35 minutter og 8 sekunder for at sørge for, at Juno bliver ved Jupiter.

Hvis bremseraketterne ikke virker, bliver missionen forlænget med mindst 11 år … For så sendes Juno på en ny rejse rundt i solsystemet, før den ender hos Jupiter igen.

- Kan du forestille dig det? Jeg bliver jo gammel og grå, før Juno ankommer. Det dur jo ikke! Så selvfølgelig håber vi, at motoren virker, siger John Leif Jørgensen.

Uden radiokontakt i 12 timer

Op til selve Junos ’ankomst’ er man i øvrigt uden radiokontakt med Juno i 12 timer. Normalt er antennen rettet ud mod Jorden, så man hele tiden modtager signaler fra rumsonden - lige nu med 45 minutters forsinkelse.

Men fordi bremseraketterne skal presse Juno ind mod Jupiter, er man nødt til at vende Juno.

På den måde kommer Junos antenne i spidsen til at pege ind mod Jupiter i stedet for tilbage mod Jorden.

Juno fejres på nationaldagen

Juno-missionen er som nævnt NASA’s største og dyreste projekt de seneste 10 år.

Junos ankomst falder sammen med USA’s nationaldag den 4. juli, og begivenheden bliver fejret med et gigantisk Junotema-fyrværkeri i Californien på det store NFL-stadion Rose Bowl. Showet vises samtidigt på Time Square i New York og livestreames på nettet.

DTU Space sender selv 11 mand af sted til NASA i Californien. DR har fået fat i John Leif Jørgensen inden afrejsen, og du kan møde ham på dr.dk mandag klokken 11, hvor vi sender live fra DTU Space.

Send et spørgsmål til professoren inden mandag den 27. juni klokken 9 på hko@dr.dk.

Læs mere om Juno-missionen på NASA’s website Og se videoen herunder. Bemærk, at den er på engelsk.