Rusland og det russiske rumagentur Roskosmos har i årevis haft en aktiv rolle i internationale satellit-opsendelser og ikke mindst transport til den internationale rumstation, ISS.
Men inden for de næste år, kan russerne forvente væsentligt øget konkurrence, fortæller Kristian Pedersen, direktør for DTU Space.
Private aktører og det amerikanske rumagentur NASA vil nemlig konkurrere med Roskosmos om både satellit-opsendelser og transport til ISS.
Monopol på ISS
Som de eneste har Roskosmos haft faciliteterne til at afsende de livsvigtige Sojuz-raketter fra særligt Bajkonur-basen i Kasakhstan, der løbende har bragt mandskab og materiel ud til ISS.
Det var også den måde vores danske astronaut, Andreas Mogensen, blev fragtet til den internationale rumstation i september måned 2015.
- Roskosmos har et omfattende og langvarigt samarbejde med blandt andre ESA og NASA om transport til ISS, hvor de har leveret stabilt, forklarer Kristian Pedersen fra DTU Space.
Men selvom Roskosmos har været stabile, når det gælder opsendelser til ISS, fortæller Kristian Pedersen, at hans erfaringer med russisk samarbejde kan være udfordrende.
- Vi har tidligere samarbejdet med russerne, men det at samarbejde med det russiske rumprogram bl.a. pga. kulturforskelle er noget andet end samarbejde med fx NASA eller ESA. De har en bred palet af muligheder, men det kan være vanskeligt at få indblik i deres planlægning og prioriteter, forklarer han.
Han forklarer også, at den militære del af det russiske rumprogram er betydeligt, og at prioriteringerne fra dette influerer på mulighederne for civilt samarbejde.
Hårdere konkurrence
Kristian Pedersen forventer, at russerne vil blive kraftigt udfordret de næste mange år, fordi mange af deres eksterne opgaver vil blive påvirket af et voksende privat marked.
Det skyldes især, at muligheden for at opsende civile satellitter nu er blevet mere bredt tilgængeligt. I stedet for få, dyre og store satellitter, der kræver en nationalstats faciliteter, satser man nu i stedet i langt højere grad på mange men mindre satellitter.
Kristian Pedersen forklarer, at der fx er nogle private aktører, der i fremtiden satser på deciderede konstellationer på hundredevis til måske tusindvis af små satellitter, der er lette at opsende. Det giver mulighed for fx at levere bredbånd til selv de fjerneste egne af kloden eller nye, vigtige videnskabelige observationer med realtids-data.
Nye rumbaser på vej
Selvom Roskosmos formodentligt skal konkurrere bredt med private aktører (og måske ingen interesse har i det) har Rusland ikke ligget på den lade side, når det gælder fremtidige opsendelser af missioner til ISS og andre bemandede missioner.
Udover Bajkonur-basen i Kasakhstan og Plesetsk-kosmodromen i russisk territorium har Rusland med præsident Vladimir Putin i spidsen investeret store summer i den nye russiske rumbase Vostochny i det østligste Sibirien, der også ligger inden for Ruslands egne grænser.
Basen der blev påbegyndt i 2011 er langt fra færdig, men med syv planlagte affyringsramper, er det et meget ambitiøst projekt.
Basen skal udover Sojuz-2-raketter også give mulighed for afsendelse af fremtidige modeller. Den første Sojuz-2-raket blev opsendt allerede i 2016.
USA skifter spor
Udover private aktører, der konkurrerer med Ruslands opsendelse af satellitter, er NASA også ved at gøre sig uafhængig af samarbejdet om opsendelse til ISS.
NASA har planer om at bruge private aktører som Boeing og SpaceX til at sende bemandede missioner til ISS for holde afsendelser på amerikanske hænder. Det vil betyde et kraftigt hak i Roskosmos’ monopol.
Samtidig har NASA planer om, at sende en bemandet mission til Mars i konkurrence med andre rumfartsnationer. Det har været et stort fokus for USA’s tidligere præsident Barack Obama, forklarer Kristian Pedersen, men USA’s nye præsident Donald Trump kan være med til at ændre på mange ting, forklarer direktøren, også på hvilken front de vil konkurrere med russerne.
Lige nu venter verden med spænding på, hvad Donald Trump vil gøre med NASA's ressourcer. Han har allerede lagt op til, at NASA's missioner, der handler om observation af klimaforandringer skal beskæres, mens NASA i stedet skal fokusere ressourcerne på at observere og udforske det ydre rum.
Men der er ingen tvivl om, at markante ændringer i NASAs prioriteringer kan få stor betydning for, hvordan rumforskningen, Ruslands position og samarbejdet omkring ISS udvikler sig de næste mange år.