Om præcis en måned – den 16. november - skal USA’s rumfartsadministration NASA være færdig med designet på et rumfartøj, der skal udforske en af Jupiters mange måner, Europa.
Så lige nu rejser NASA rundt i verden for at teste de mange forskellige dele til rumfartøjet.
Den seneste uge har NASA besøg DTU Space i Lyngby nord for København for at undersøge, om de danske forskere og udviklere har styr på navigationssystemet til rumfartøjet. Det skal kunne klare ekstreme strålingsniveauer.
Allerede fredag var NASA overbevist om, at den danske løsning var i orden, fortæller professor John Leif Jørgensen.
Stjernekameraer fungerer som kompas
DTU Space er (univers)mester i stjernekameraer til rumfartøjer. Kameraerne kan både tage billeder og bruges som kompas på rumfartøjerne.
Man kan finde den nøjagtige position og rette kursen ind for fartøjet, når man sammenligner stjernehimlen på billederne med et stjernekort.
Lige nu flyver rumsonden Juno rundt ude ved gasgiganten Jupiter med DTU Spaces udstyr, der er sikret mod strålingsskader fra Jupiter. Den mission går som håbet. Men udstyret skal være mange gange bedre til Europa.
- For hvis noget kan siges at være helvedes forgård, må det være forholdene ved Europa, så slemme strålingsforholdene er derude, siger John Leif Jørgensen.
Strålingsbælter ødelægger udstyr
Det er værre end Jupiter, fordi Jupiter har et magnetfelt omkring sig, som virker som en kæmpe si, der fanger solvindens partikler.
Europa derimod ligger midt i strålingsbælterne, så almindeligt udstyr vil dø efter 3-4 timer i den stråling.
- Men NASA har fundet på en snedig mission, hvor man suser ind forbi, foretager målinger og skynder sig ud igen, for så kan man måske lige klare det. Og det er det, som vi lige nu har fået has på, siger John Leif Jørgensen.
Planen er, at rumsonden skal flyve ind forbi Europa i 32 forskellige baner, der hver samler 3-4 timer data.
NASA har under besøget i Lyngby kigget på billeder fra et stjernekamera placeret i et kammer, hvor kameraet blev bombarderet med radioaktiv stråling, der er tre gange værre, end det man forventer ved Europa. Og NASA har gennemgået alle beregninger, forklarer professoren.
Jagten på liv i vores solsystem
Rejsen til månen Europa bliver den dyreste mission for NASA, når man ser bort fra en bemandet flyvning til Mars, som præsident Obama snakker om.
- Europa er interessant, fordi hvis der er liv i vores solsystem, så er det dér, siger John Leif Jørgensen.
Månen burde være en massiv isklods hele vejen igennem, fordi der er næsten -200 graders celsius derude. Men fordi den er så tæt på Jupiter, flår tidevandskræfterne i den. Og man mener, at tidevandskræfterne rejser en 200 meter høj bølge under Europas tykke iskappe.
For nyligt kom det frem, at der er en slags geysere på Europa fra havet under isen. Og nogle af målingerne vil netop være jagten på aminosyrer, hvor man tjekker, om der er rester af liv i de skyer, der bliver sendt op af geyserne.
To typer løfteraketter
NASA-folkene rejser hjem fra Danmark i dag. Og inden jul har DTU Space og NASA klappet de sidste detaljer af og underskrevet dét, der mangler på kontrakten.
Det er stadig uvist, hvornår missionen til Europa bliver sendt af sted. Det afhænger af Kongressen i USA, der skal vælge mellem to løsninger. Der findes nemlig to typer løfteraketter.
Den største nuværende er Atlas 5, der kan bringe rumfartøjet derop på 7 år, og vælger man den løsning, skal man af sted i 2021.
Samtidig er man ved at udvikle en raket til Mars-missionerne – SLS. Hvis man kan bruge den, vil man i stedet kunne rejse derud på 2,5 år.
Den store NASA-eksamen
DTU Space er som nævnt ikke de eneste, der er til eksamen. Der er måske 100 andre grupper med alle de elementer, som rumskibet skal have, som også er til eksamen.
- Vi håber, at alle består, for ellers vi skal redesigne et eller andet med de dele, der ikke virker, siger John Leif Jørgensen.