Kina vil bygge månebase - sammen med Europa

En fælles månebase er en god idé. Det kan nemlig være springbræt til bemandede missioner længere ud i rummet - bl.a. Mars, siger DTU Space-direktør.

Ikke siden 1972 har der været mennesker på Månen. (Foto: © Jens nøRgaard Larsen, Scanpix)

Der har ikke været mennesker på Månen siden NASA’s Apollo 17-mission i 1972.

Efter det intense kapløb under den kolde krig er interessen for Månen blegnet betydeligt, og de senere år har både stater og private aktører fokuseret en del på, hvem der sætter de første ben på Mars.

Men noget tyder på, at især kineserne igen har blikket rettet mod Månen.

I 2017 og 2018 sender “Riget i Midten” b.la. et par ubemandede rumsonder til Månen, og nu lufter det kinesiske rumagentur, CNSA, også ideen om at bygge en månebase i samarbejde med Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA.

Både CNSA og ESA har bekræftet over for nyhedsbureauet Associated Press, at man er i dialog om ideen med at bygge en fælles base på Månen.

Månebasen skal danne grundlag for fremtidige missioner, der måske også kan foregå i fællesskab.

Månen før Mars

Kina og Europa står dog ikke alene med ideen om at sende mennesker til Månen igen. Også USA, Rusland og måske Indien har planer om bemandede missioner, og Kina har tidligere drøftet samarbejde med russerne.

Og i et fremtidigt rumrejse-perspektiv giver det god mening. Måne-missionerne kan nemlig være et springbræt til bemandede rejser længere ud i rummet - bl.a. til Mars, fortæller astrofysiker og institutdirektør på DTU Space, Kristian Pedersen:

- Det vil være naturligt at bygge base på Månen, før man bygger base på Mars, så man kan opbygge den viden, der skal til for at holde astronauterne i live længere ude i rummet, siger han.

Oppustelige kupler dækket med et lag "månejord" (måneregulit) danner grundlag for ESA's forestilling om en måne-by. (© ESA/Foster + Partners)

Skal være selvforsynende på sigt

Turen til Månen tager et par dage. En rejse til Mars varer et halvt års tid. Det er altså meget nemmere at bringe både mennesker og materiale til Månen - og redde astronauterne hjem igen, hvis noget går galt.

På de første missioner på både Månen - såvel som Mars - er man nødt til at medbringe alle de ressourcer, man har brug for fra Jorden.

Men på en marsbase bliver det nødvendigt at være delvist selvforsynende pga. den lange rejsetid. Og vil man etablere en permanent koloni, kræver det, at man bliver 100 procent selvforsynende.

- Men så er vi ude i et 100-års perspektiv, siger Kristian Pedersen.

Samarbejde er nødvendigt

Tidligere har ESA’s direktør, Johann-Dietrich Wörner, foreslået, at alverdens rum-nationer bygger en Moon-village (måne-landsby, red.) ved fælles indsats.

Ifølge Kristian Pedersen giver det da heller ingen mening, hvis alle landene skal til at bygge deres egne baser.

For det første er det meget dyrt, og for det andet er man nødt til at samarbejde om den nødvendige viden og infrastruktur for at kunne opbygge en månebase og holde folk i live deroppe.

- Det bliver ganske givet ikke nemt at enes om politisk, men jeg har svært ved at se, at noget land skulle have ressourcerne til at gøre det alene, siger Kristian Pedersen.