Du får endelig smidt dig i sofaen, klar til en aften med film og afslapning. Men når du griber fjernbetjeningen og trykker på knapperne, sker der intet.
Straks piller du ved batterierne, ruller dem rundt eller tager dem ud og sætter dem ind igen. Og så virker fjernbetjeningen pludselig. TV’et kører og filmaftenen er i gang
Men hvorfor virker batteriet pludselig igen? Er det dine magiske fingre, som genstarter strømmen?
- Nej, det har intet at gøre med magi, eller at der ud af det blå kommer strøm på batterierne igen, siger Per Thåstrup Jensen Civilingeniør hos Force Technology.
Når fjernbetjeningen og batteriet ikke virker, er fordi de ikke kan tale sammen.
- Det der sker er, at der ikke er kontakt mellem batteriet og den fjeder, som skal sende strømmen videre til fjernbetjeningen.
- Når du ruller med eller skubber til batterierne genskaber du kontakten, siger Per Thåstrup Jensen, der pointerer, at det altså ikke har noget at gøre med, om der er strøm på batteriet.
Tyndt lag bremser strømmen
Der kan godt være kontakt mellem batteriet og fjederen, når du kigger på dem. I hvert fald med det blotte øje. Men, når fjernbetjeningen ikke virker, er det fordi, der opstår et tyndt lag metaloxid
- Der kommer metaloxid på overfladerne, som udgør en isolerende belægning, som bliver til en metalbelægning, der er tyndere end et stykke papir. Det er Oxidlaget, der er meget skrøbeligt. Så når du drejer på batterierne, skraber du belægningen af, og den forsvinder, siger Per Thåstrup Jensen.
Han forklarer, at det ofte er i sommerhuset, man oplever sløve batterier.
- Sommerhuset eller cykellygterne er gode eksempler. Den her belægning af metaloxid opstår særlig nemt her, fordi der er fugt og temperaturskift
Det er ikke kun AAA batterier, der giver bøvl
Det er ikke kun fjernbetjeningen i sommerhuset, der kan blive ramt af strømsvigt.
Per Thåstrup peger på, at også andre typer mere moderne batterier kan komme ud for samme problem.
- Jeg har selv prøvet at stå en vintermorgen, og så virker den iskolde elektroniske bilnøgle ikke. Her er det temperaturen, som er afgørende. Batterier mister ofte kapacitet, når de bliver kolde. Derfor kan du varme batteriet op med hænderne, og så undgår du at komme for sent på arbejde, siger Per Thåstrup Jensen.
Går vi lidt længere tilbage i historien, hvor lomme- og cykellygter brugte lidt mere strøm, kunne man ifølge Per Thåstrup sagtens opleve, at der ikke skete noget, når man trykkede på knappen.
- De her gamle lomme"NEFA" lygter virkede jo aldrig. Og de er et godt eksempel på, at der godt kan være strøm på batterierne, men glødepæren kræver så meget startenergi, at oxidbelægningen ikke giver god nok forbindelsede aldrig kommer i gang, siger Per Thåstrup Jensen.
Hvis du fremtiden vil undgå det lille i-landsproblem, så er der et godt råd at følge.
- Det kritiske for et batteri er, om der er kontakt til det metal, der skal lede strømmen videre. Metaloxiden, der dannes, skal blot skrabes væk ved med et snuptag. Og det er ikke farligt for fingrene, siger Per Thåstrup.