“Hvis vi ikke får et barn, skal jeg have 10 gravhunde”

Marina og Jakob Staun er "uforklarligt barnløse". De er i gang med reagensglasbehandling, men især Marina frygter, at det aldrig kommer til at lykkes.

(Foto: © Christian Mailand)

“Bar og Discotheque Fænghætten” står der på skiltet på den røde bygning. Indenfor ligner det mere et klassisk, brunt værtshus end et diskotek, men ikke desto mindre er det her, at 25-årige Marina Nielsen møder den jævnaldrende Jakob Staun i 2013.

Kort efter deres møde sender Marina Jakob en sms. Hun skal vide, om det er seriøst. Om han er klar til at blive gift og få børn og den slags. Altså ikke lige nu, men inden alt for længe.

Det er han.

I dag hedder både Marina og Jakob Staun til efternavn. De blev gift i september sidste år. Et rigtig bryllup, som Jakob kalder det. Med kirke, hvid kjole, gammel Volvo og tre-retters menu med drinks og dans på Himmerland Golf og Spa Resort.

I marts flyttede de ind i deres drømmehus i Øster Hornum lidt syd for Aalborg i Nordjylland sammen med gravhunden Sofus, der bestemt - men venligt - vogter haven.

Den største frygt

Men der mangler noget. Børn. Parret har ellers forsøgt i to år. Det sidste år med hjælp fra fertilitetslæger på Aalborg Sygehus.

- Jeg tænker på det hver dag. Ikke hver dag hele tiden, men hver dag, siger Marina Staun. Hun kigger over på Jakob.

- Marina spekulerer rigtig meget på det. Også for meget nogle gange, siger han.

Jakob er landmand. Han arbejder 12 timer om dagen 51 uger om året og har fri hver anden weekend. Han tager tingene, som de kommer. Han tror, at Marina bliver gravid, når de mindst venter det.

Marina har villet have børn, siden hun var i starten af 20’erne. Hun vil helst ikke vente længere.

- Det er hårdt. Det er min største frygt ikke at få børn, siger hun.

Marina har fået tøjværelse i det rum, hvor parret en dag håber at indrette børneværelse. "Det skal ikke være trist at kigge ind i det rum, mens vi venter", siger hun. (Foto: © Christian Mailand)

Uforklarligt barnløs

Da Marina og Jakob kom i fertilitetsbehandling, skulle de først igennem nogle tests. De var begge sunde og raske, og Jakobs sædkvalitet fejlede absolut ikke noget.

De er altså uforklarligt barnløse, og det var frustrerende. Især for Marina, der gør sig mange tanker om, hvad der kan være galt.

- Jeg går tilbage og tænker: Hvad er det, jeg har gjort, siden jeg ikke kan få børn? Har jeg ikke sovet nok?, siger hun.

Sandheden er, at de fleste ufrivilligt barnløse hverken kan gøre fra eller til. Uheldig livsstil med for eksempel rygning eller meget alkohol, kan gøre det sværere at blive gravid.

- Men for gennemsnittet er det rent uheld, siger Niels Jørgensen, der er overlæge på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion.

Marina og Jakob hverken ryger eller drikker. Til gengæld har Marinas menstruation altid været meget uregelmæssig, og det kan spille en rolle. Især i fertilitetsbehandlingen, hvor de har måttet vente på menstruationen og den efterfølgende ægløsning, før de har kunnet få behandling.

Indtil videre har de brugt tre inseminationsforsøg. Uden held. Nu venter tre forsøg med reagensglasbehandling.

Marina er begyndt på en dobbeltdosis hormonkur i forhold til den, hun har fået tidligere. Behandlingen gives normalt til kvinder i overgangsalderen, men den skal sørge for, at hun får en regelmæssig cyklus, så de ikke skal vente så længe mellem forsøgene.

Børnebilleder på Facebook

Rundt om spisebordet i Jakob og Marinas stue pusler den 4-årige, sorte gravhund Sofus. Han vil gerne have opmærksomhed. Og det får han.

- Sofus er vores lille barn, griner Marina. Det er sagt i spøg, men med et gram af alvor i stemmen.

I køkkenet er der et lille udstillingsskab med fem gravhunde-figurer og en tegning af en gravhund.

Der er ingen tvivl om, at Sofus fylder meget i parrets liv. Og Marina tænker også mindst på sit afsavn, når enten hun lufter Sofus, eller når hun er på sit arbejde som planteavlsassistent, hvor hun ofte vandrer gennem lange marker.

Hun tænker mest på det, når hun hører om vennernes børn. Og det gør hun ofte. For de har allesammen børn, så der popper tit et billede op på Facebook eller en snap ind på telefonen.

Jakob har ikke brug for at snakke så meget om tingene som Marina, men han kunne alligevel godt tænke sig, at vennerne ikke var akavede omkring deres ufrivillige barnløshed. (Foto: © Christian Mailand)

De sidste på Månen

For nylig var Marina og Jakob på ferie i Grækenland, hvor de havde besuttet sig for, at lægge tankerne om børn lidt på hylden for bare at slappe af og nyde ferien.

- Så skulle jeg selvfølgelig lige se på Facebook, hvad der skete derhjemme, siger Marina.

Og der var det. Et scanningsbillede fra det sidste par i venneflokken, som endnu ikke havde fået børn.

- Så tænkte jeg bare, at nu er vi fandeme de sidste på Månen, der ikke kan få børn, siger Marina.

Akavede situationer

Så tungt tager Jakob det ikke. Til gengæld er han ligesom Marina ked af, at deres venner og familie ikke taler mere med dem om den ufrivillige barnløshed.

- Det er som om, at de ikke tør spørge, sige Jakob.

Ifølge Marina opstår der nogle gange akavede situationer, hvor vennerne for eksempel taler om deres børn, mens de selv bliver sprunget over i samtalen.

- Vi er ret åbne om det, så vi kunne godt tænke os, at de spørger lidt mere, eller vi naturligt kan fortælle om vores problemer. Men vi vil ikke buse ud med det, hvis de ikke vil høre om det, siger Marina.

De gode råd

Det er tydeligt at mærke, at det fylder en del for Jakob og Marina, hvordan deres nærmeste tackler det. Selvom nordjyder ikke er kendt for, at tale om store følelser, plejer man at sige, at de er gode til at kalde en spade for en spade.

Lige nu har parret én gravhund - 4-årige Sofus. Men Marina truer med, at de skal have ti, hvis der ikke kommer børn ind i familien. (Foto: © Christian Mailand)

Og det efterlyser parret i stedet for flere kommentarer a la “det skal nok gå” eller “I skal nok blive gravide”.

- Det er selvfølgelig sødt af dem, men jeg vil hellere have, at de siger: “Ej, det er fandeme uretfærdigt, at det lige skal gå ud over jer”. Det er jo ikke fordi, jeg begynder at flæbe. Ikke så tit i hvert fald, griner Marina.

Men parret erkender også, at de kunne have været bedre til selv at gribe fat om roden af problemet. Og det er et råd, de gerne vil give videre til andre i samme situation: Sig højt til folk, at de gerne må spørge.

Et andet råd, som især er vigtigt for Marina at fremhæve, er, at man skal huske at gøre ventetiden sød. Et råd som hun tydeligvis også forsøger at minde sig selv om:

- Tag på ferie. Lad være med at aflyse ting, du normalt har lyst til. For hvis det tager mange år at få et barn, vil man kigge tilbage på ventetiden som en træls tid.

Jakobs bedste råd er at tro på det. Han ryster selv på hovedet, da han siger det og kalder det en kliche. Men den tålmodige landmand hviler i sin ro. Heller ikke på spørgsmålet om, hvorvidt de har tænkt på, hvordan deres liv vil se ud, hvis de ikke får børn, bliver Jakob slået ud af kurs.

Et blik på Marina afslører derimod hurtigt, at hun helst ikke vil tænke tanken. Alligevel finder hun smilet frem:

- Så skal jeg bare have ti gravhunde.