Tidligere på måneden annoncerede Kavli Foundation, en af de største amerikanske velgørende fonde, at de ville investere intet mindre end 100 millioner dollars i hjerneforskning – altså omkring 650 millioner danske kroner.
Det svimlende beløb er en del af præsident Barack Obamas store BRAIN-initiativ, som er nyeste skud på stammen i Det Hvide Hus’ ambitiøse mål om at løse det 21. århundredes største udfordringer, de såkaldte ”Grand Challenges”.
Under BRAIN-initiativet bliver der investeret massivt i grundforskning, og håbet er at revolutionere vores viden om neurovidenskab.
Initiativet blev lanceret i 2013 for at finde nye måder at behandle samt forebygge hjernelidelser som Alzheimers, skizofreni, autisme og epilepsi.
Kontrollerede en mus
Det første resultat under BRAIN-initiativet kom i april, hvor det lykkedes hjerneforskere at kontrollere en mus’ appetit. De fik musen til at gå direkte forbi en skål fyldt med mad, selvom den egentlig var sulten - ved at slukke og tænde for nogle af de neuroner (hjerneceller), der kontrollerede appetitten.
Det kunne umiddelbart lyde som om, at forskerne var godt i gang med at udvikle en slags robotmus, men formålet var altså at finde ud, hvilke forbindelser i hjernen der bruges til at styre forskellig slags opførsel.
Derefter er håbet, at når sammenhængen er kendt, kan man forhåbentligt bedre forstå sygdomme, hvor der er forstyrrelser i disse forbindelser, såsom skizofreni eller typer af afhængighed.
Vil løse det 21. århundredes Grand Challenges
BRAIN-initiativet er et af de helt store projekter fra det Hvide Hus’ forskningskontor, støttet med over 300 millioner dollars.
De har tidligere opsat en række Grand Challenges, som er udfordringer, menneskeheden står over for inden for områder som helbred, energi, uddannelse og global udvikling.
Det vurderes, at viden og løsninger inden for disse udfordringer kommer til at lægge fundamentet for fremtidens samfund og dertil kommende generationers job.
DNA-strenge viser vejen
Tidligere er det lykkedes med forskningsprojektet Human Genome Project at kortlægge menneskets genom. De menneskelige gener består af lange DNA-strenge, og projektet blev erklæret fuldendt i 2003.
Efter at forskningsprojektet havde kørt i 13 år, var det nu endelig lykkedes at beskrive samtlige af de 3,3 milliarder basepar, der udgør menneskets DNA-strenge.
Viden om menneskets genom kan blandt andet bruges til diagnosticering og sporing af sygdomme og til fremstilling af særligt målrettet medicin. Forhåbningen er derfor, at BRAIN på samme måde kan skabe videnskabelige gennembrud i forståelsen af hjernesygdomme.
Søndag d. 25. oktober åbnes dørene til P1liveX - en eftermiddag i Koncerthuset, hvor DR's radioprogrammer præsenterer det nyeste inden for forskning og teknologi. Du kan bl.a. glæde dig til at opleve P1's Videnskabens Verden, som i dagens anledning har inviteret hjerneforskere og patienter forbi til en snak om noget af den nyeste hjerneforskning.