Større rækkevidde og smartere design har pensioneret det lidt blakkede ry, som elbilerne har kæmpet med, siden de første små ”ellerter” dukkede op i Danmark tilbage i 1980’erne.
De vigtigste fremskridt ligger skjult bag karosseriet i form af bedre og billigere batteriteknologi og mere effektive elmotorer.
Hjælp fra it-industrien
- Der er sket meget inden for batteriudvikling de seneste 10 år, og det har været drevet frem af udviklingen inden for mobiltelefoner og bærbare computere. Det er mere eller mindre de samme typer batterier, man kan bruge i elbiler og hybridbiler, forklarer civilingeniør Erik Schaltz, der forsker i elektro-mobilitet ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.
Den såkaldte energitæthed eller energidensitet i batterierne er allerede vokset markant, og lovende forsøg i laboratorier rundt om i verden giver håb om meget mere power på mindre plads. Nuværende batterier har en energidensitet på 200 Watt-timer per kilogram, men det kan inden for en overskuelig tidshorisont blive forbedret med en faktor fem.
- Så et sted mellem 2020 og 2025 kan teknologien i elbilerne være nået til et punkt, hvor de bliver lige så billige som benzinbiler, siger Erik Schaltz.
Og det vil altså være i åben konkurrence uden politisk besluttede afgiftsbegunstigelser.
Tung trafik til vands og i luften
Energiforskeren tror også på, at el-drift vil vinde frem i dele af transportsektoren, hvor det indtil videre fylder meget lidt. Elfærger findes allerede en del steder, og der bliver eksperimenteret med at lade små sportsfly flyve på strøm i stedet for på traditionelt flybrændstof.
- Det vigtigste spørgsmål er afstanden, og hvor lang tid der skal sejles eller flyves. Hvis vi skal sejle jorden rundt, bliver det nok lidt vanskeligt. Og hvis vi skal flyve til USA, tvivler jeg på, at det bliver med et batteri. Men rigtig meget flytrafik er over forholdsvis kort afstand, siger Erik Schaltz.
Han nævner Danmarks travleste indenrigsrute mellem København-Aalborg som eksempel på en kort rute, der på et tidspunkt kan være et oplagt mål for rene elflyvninger.
- Men inden da kan batterierne godt løse andre opgaver i fly. Fx tage sig af strømforsyningen ombord på selve flyet, så det ikke behøver komme fra turbinen, siger Erik Schaltz.
Hybridfly som overgangsløsning
En anden nærliggende tanke for ham er, at luftfarten kan hente inspiration hos bilindustrien og bygge hybridfly, der kombinerer batterier og flybrændstof. Det kunne tage højde for, at en flymotor har to grundlæggende forskellige arbejdssituationer: En meget energikrævende take-off, og en mere adstadig indsats, når flyet er i luften.
- Jeg kan godt forestille mig, at man kan putte noget el ind, der tager sig af take-off, mens den så kan flyve på almindelig turbine, når den er i luften, siger Erik Schaltz.
Brinkmann elsker motorlarm
I radioprogrammet ”Brinkmann på P1” prøver energiforskeren at overbevise værten, psykolog Svend Brinkmann, om at hans næste bil godt kan være en elbil. Svend Brinkmann er lydhør over for argumenterne om en grøn løsning og en behagelig køreoplevelse. Til gengæld er han af andre årsager en smule skeptisk:
- Jeg går selvfølgelig ind for det grønne og vil gerne være med til at redde planeten. Men jeg har den bekymring, at teknologien endnu ikke er god nok til mit behov, så det nok er bedre at vente 3-5 år. Og så er jeg vokset op med biler og Formel 1, og jeg elsker motorlyd. Så der er noget, jeg skal arbejde med, siger Svend Brinkmann.