Når det historisk store gruppesøgsmål mod Facebook i dag så småt begynder i Wien, har 358 danskere god grund til at følge ekstra godt med.

De er nemlig blandt de 25.000 mennesker, der har meldt sig under fanerne i gruppesøgsmålet mod Facebook i en sag, der blandt andet handler om påstået ulovlig dataindsamling og udlevering af oplysninger til den amerikanske spiontjeneste NSA.

Sagen er den første og største af sin art, og føres af den rutinerede Facebook-aktivist Max Schrems, der i årevis har forsøgt at gøre opmærksom på det, han mener er en række overtrædelser af de regler, der skal beskytte europæernes privatliv.

En af de 358 danskere, der har meldt sig til gruppesøgsmålet, er 36-årige Peder Simonsen fra Odense, der har fået nok.

Da han sidste år hørte om det store gruppesøgsmål, valgte han hurtigt at melde sig som en af dem, der vil deltage i protesten mod det sociale medies dataindsamling.

I dag skal Facebook så for første gang forklare sig i høringen, der senere kan blive en egentlig retssag, hvor de 25.000 mennesker kræver erstatning for en række forskellige forhold.

Symbolsk erstatning

Den erstatning, de 25.000 mennesker kræver, er symbolsk: 500 euro, hvoraf en andel skal afleveres til den finansielle partner, der afholder omkostningerne til at føre sagen i Wien - uanset om den vindes eller ej. Men det er heller ikke pengene, det handler om, siger Peder Simonsen.

- Jeg mener, det er vigtigt at statuere et eksempel. Hvis ingen siger fra, bliver det bare ved og ved. Jeg håber, at de lærer, at de er nødt til at respektere, at brugerne har ret til privatliv, siger han om sin motivation til at gå med i søgsmålet.

Han er udemærket klar over, at Facebook er en gratis tjeneste, som man i princippet blot kan lade være med at bruge - men at vende ryggen til nettets tilbud er heller ikke en farbar vej, mener han.

Respekt for brugerne

- Det optimale ville være, hvis Facebook ville lære at respektere, at brugernes private beskeder, SMSer og private billeder er helligt land, som man undlader at kigge med i. Jeg frygter, at disse data over tid kan bruges til at lave præcise psykologiske profiler, som kan sælges videre til forsikringsselskaber eller andre virksomheder, uden at brugerne kan gøre noget. Vi er ikke så anonyme, som vi går og tror - og min bekymring er, at vi er nået til et punkt, hvor det går ud over menneskers frihed, at så meget bliver registeret og analyseret, siger han.

Sagen mod Facebook er startet af den østrigske aktivist Max Schrems, der i årevis har kæmpet en kamp mod selskabets gøren og laden i Europa.

Schrems er også manden bag foreningen Europe Vs Facebook, og han har - selv om han er at betragte som en slags enmandshær - foreløbig vundet flere markante sejre i sin kamp for at få opmærksomhed om problemet.

Fik massiv mængde data udleveret

Foreningen og Schrems fik for nogle år siden fik overraskende held med at få Facebook til at udlevere et dokument med alt det data, der var registreret om ham.

Det viste sig at være en PDF-fil med 1200 siders oplysninger om ham, inklusive mange data, han ikke vidste hvor kom fra, eller som han troede, han havde slettet. Herfra har Schrems og hans gruppe, Europe Vs Facebook, udviklet det, der nu bliver til det kæmpestore gruppesøgsmål, som så småt begynder i dag.

Her har over 80.000 meldt sig som interesserede i at sagsøge Facebook for at overtræde flere paragraffer, og de 25.000 sagsørere får altså i første omgang deres sag prøvet nu. Høringen i dag er dog blot forløber for en egentlig retssag - og det kan i princippet ske, at Facebook får held til at overbevise retten om, at sagen slet ikke skal for.

Bor i Irland

I Europa hører Facebook hjemme i Dublin i Irland, og selskabet har flere gange hævdet, at det for det første overholder loven til punkt og prikke - og for det andet, at det bør være i Irland en sådan sag skal føres.

Sagen markerer dog også en voksende opmærksomhed på digitalt privatliv og bekymring for, hvad der egentlig sker med alle de personlige data, vi hver eneste dag afgiver til især amerikanske tech-giganter, heriblandt Facebook.

Forleden kunne en advokat for EU-kommissionen i en høring ved EU-domstolen om data-aftaler mellem EU og USA anbefale dommeren at slette sin Facebook-konto, hvis han var bekymret for at NSA kiggede med. Den såkaldte Safe Harbour-aftale, der ellers skulle beskytte europæerne mod amerikansk misbrug af data, var ikke længere en garanti, forlød det her.

Like-knapper overvåger folk

Umiddelbart efter konkluderede en rapport fra det belgiske datatilsyn, at Facebook i strid med EU-lov indsamler data om folk på nettet, via de såkaldte 'like'-knapper. Facebook benægtede at gøre noget forkert og henviste til, at selskabet er under løbende tilsyn fra det irske datatilsyn.

- Overvågningen er blevet så ekstrem i vore dage med al den elektronik, vi bruger, og som vi faktisk er tvunget til at bruge, hvis vi vil kommunikere med det offentlige. Alt bliver registreret og gemt - og det er mere klart for mig, at der er tale om en indskrænkning af borgernes frihed. Den overvågning, der er iværksat for at fange terrorister, er et andet godt eksempel på, at det er gået over gevind: fordi nogle få mennesker laver vanvittige ting, straffer man hele samfundet med overvågning, siger Peder Simonsen.

Beskytter sig på digitalt

Han har selv taget mange skridt for at beskytte sig på nettet. Dels bruger han udvidelser som Ghostery, Disconnect.me - og dels bruger han Firefox-browseren og har endda købt en VPN-forbindelse, han bruger til at sløre sin IP-adresse overfor nettets virksomheder.

Og så tænker han langt mere over, hvor han afgiver data - ikke mindst efter at whistlebloweren Edward Snowden forrige år afslørede det omfattende amerikanske overvågningsprogram, hvor stort set alt på nettet kan overvåges hele tiden.

Facebook har foreløbig ikke forholdt sig officielt til søgsmålet, udover at selskabet gentagne gange har afvist anklagerne og hævdet, at det overholder loven, og endda har det irske datatilsyns ord for det.