Kan du huske lyden af et kassettebånd, der går i båndsalat? Hvad med de klakkende lyde af en mekanisk skrivemaskine, eller den lyd en drejeskivetelefon har?
De tre ting er eksempler på lyde, som har fyldt i vores fælles bevidsthed, men som nu er så godt som forsvundet fra verden omkring os.
Lydene er forsvundet, fordi nye og mere effektive teknologier har taget over. Men det tyske projekt og hjemmesiden Conserve the sound sørger for at dokumentere og bevare nogle af de mest ikoniske lyde for eftertiden.
Lyden af fortidens teknologier
Bag projektet står de to tyske designere Daniel Chun og Jan Derksen, der har arbejdet med at indsamle bevaringsværdige lyde siden 2012.
Ud over at bevare lydene af kulturhistoriske årsager, håber de, at projektet kan genlære os at lytte aktivt til vores omgivelser, og til dem vi snakker med. Det har vi, ifølge de to designere, brug for at genlære, fordi verden i dag er fyldt til overflod med lydlige og billedlige indtryk.
Chun og Derksens projekt har indtil videre haft fokus på lyde fra teknologiske objekter. De lyde er ens over hele verden, men lyde, som er knyttet til et land eller en region, har også designernes interesse.
- Hvert land har sit eget lydbillede. Det er meget interessant for os at indsamle lyde fra forskellige lande og sammenligne dem. Det ville være fantastiske at opdage dem og fortælle historierne bag, skriver de to designere om deres projekt.
Slut med råberi på Gammel Strand
Danmark har naturligvis også sine egne lyde, og de mest oplagte er dem, som har med sproget at gøre. Dokumentation og indsamling af de lyde er interessant for blandt andet museumsfolk, sprogforskere og historikere.
- Fiskerkonerne på Gammel Strand havde en speciel måde at råbe på, som slet ikke findes mere. Den måde man talte københavnsk på, på Amager og i Skovshoved, findes heller ikke, men det har man optagelser af, fortæller Mikkel Thelle, historiker og leder af Dansk Center for Byhistorie.
Et andet eksempel på lyd, der har haft en særlig betydning, er kirkeklokkerne. Dem hører vi stadig i dag, men i middelalderen spillede de en større rolle:
De havde nemlig stor betydning for folks tidsforståelse, ifølge Mikkel Thelle. Man mødtes på et bestemt klokkeslag, og stod måske også op på et bestemt klokkeslag.
- Selv om der ikke er mange historiske kilder på det, må vi gå ud fra at lyden fra kirkeklokkerne var helt central, fortæller Thelle.
Lyd er overset som historisk kilde
Optagelse af lyd har været muligt siden 1890, da Thomas Edisons fonograf kom i handlen. Men lyd kommer ofte til at indtage en sekundær plads i forhold til fysiske ting, såsom klædedragter og arkæologiske fund. Det er ærgerligt, for de fylder meget i vores kulturhistorie, mener Mikkel Thelle.
- Selve lydene er noget, vi gemmer meget lidt, og det er en kæmpe del af vores omverden. Vi navigerer ved dem og sociale kontekster skabes ved hjælp af lyde. Hele vores rumlige hverdag består af lyde.
Og fordi lyd fylder så meget i vores samfund, både i dag og historisk, er det vigtigt at bevare dem.
- Det, at have en erindring (om fortidens lyde, red.) er vigtigt, fordi den del af historien er med til at give os et mere komplet billede af fortiden. Og dermed også et andet forhold til både nutiden og fremtiden, afslutter Mikkel Thelle.