I hele det ufattelige, uendelige univers er Mars en af vores jordklodes nærmeste naboer. Og desuden er det den planet i solsystemet, hvor forholdene på overfladen minder mest om vores egen.

Derfor er det oplagt at udforske Mars for at lære mere om andre planeter og vores solsystem. Men det er svært.

Selv med de små robot-biler, vi har sendt til Mars er det en udfordring at lære om planeten. Nok er de fjernstyrede, men der er væsentlig forskel fra en fjernstyret bil fra en legetøjsforretning og så til NASAs Curiosity-rover.

- Man kan kun køre efter den viden, man har om det lokale terræn, og det indsamler man gennem roverens kameraer. Men når man når til grænsen af, hvad man kan se, må man stoppe og indsamle oplysnigner igen. Og det kan man kun gøre et par gange om dagen på grund af afstanden, siger Kjartan Kinch, lektor i Astrfysik og Planetforsking ved Niels Bohr Institutet.

Den forsigtige fremfærd er nødvendig for at missioner ikke pludselig går i vasken, hvis Marsbilen kører galt. Men det betyder, også, at det går virkelig langsomt fremad.

Marsrobotter får hjælp af bier

Men nu er forskere fra University of Alabama Huntsville kommet på en løsning, som måske kan tillade robotterne at sætte farten lidt op. De skal have hjælp af robot-bier.

Projektet er blevet støttet gennem NASAs Innovative Advanced Concepts-program, der støtter nye fremadsynede ideer, som kan hjælpe rumagenturet i fremtiden.

Ideen er som udgangspunkt ret simpel: Roveren bliver stadig fjernstyret fra Jorden, og det er stadig den, der laver de fleste målinger og forsøg. Men omkring den skal der flyve en sværm af robot-bier, som hovedsagelig styrer sig selv.

Og biernes opgave bliver at kortlægge overfladen på Mars i omegnen af roveren. Det betyder, at menneskene, der styrer roveren, kan planlægge dens kørsel længere ud i fremtiden, end de kan i dag.

- Hvis man kunne lave en kortlægning af de næste par hundrede meters terræn, så ville man kunne køre længere, hver gang man gav robotten en kommando. Og så ville man kunne køre hurtigere.

Helikopter skal måske til Mars i 2020

Marsbee-projektet er ikke det eneste, der forestiller sig, at Mars-rovere skal have flyvende hjælpere, der kan hjælpe med at navigere.

NASA vil sende en lille helikopter med om bord på en Marsmission i 2020.

Den endelige beslutning om helikopteren blev taget fredag aften dansk tid, men helikopteren har været under udvikling siden 2013. Den skal være aktiv i 30 dage, hvor den skal gennemføre fem testflyvninger med forskellige mål. Den skal dermed ikke lave hverken målinger eller eksperimenter på Mars.

- Helikopteren kommer kun med, hvis man er sikker på, den ikke udgør en fare. Den skal kun med som en slags teknologidemonstration, men hvis det virker, kan det være, at der næste gang kommer en, der kan mere. Men det kan gå en anden retning, siger Kjartan Kinch.

Sikkerheden er altafgørende

Det lyder selvfølgeligt, at helikoptere og robot-bier kan gøre udforskningen af Mars mere effektiv, men der er dog stadig en del udfordringer, der skal klares før vi ser bier og helikoptere udforske Mars helt uafhængigt.

En af de primære udfordringer er, at de flyvende hjælpere ikke kan styres fra Jorden. Afstenden til Mars er så stor, at signalerne vil ankomme alt for sent. Derfor skal de kunne flyve sig selv, forklarer Kjartan Kinch.

- Hvad sker der, hvis man mister kontrollen over helikopteren? Kan vi garantere, at den ikke udgør en fare for roveren? Hvordan sikrer man, at helikopteren eller en af de her bier ikke baldrer ind i et kamera eller en sensor? Det skal man have styr på, siger han.

Et hangarskib til videnskab

I den umiddelbare fremtid vil de formentlig altid være knyttet til en rover, som skal være base. Man kan se det som et hangarskib.

De flyvende hjælpere udvider Mars-bilens aktionsradius og gør den mere effektiv. Men basen er nødvendig lidt endnu.

- Mange har undersøgt, om vi kan sende små fly, balloner, luftskibe eller andet til Mars. Men for at have kommunikation med Jorden skal fartøjet have en vis størrelse til antenne, batteri og instrumenter. Derfor bliver de nok bundet til noget på overfladen indtil videre. Måske kommer vi derhen på et tidspunkt, siger Kjartan Kinch.