Lydekspert: Nutidens lyd er én lang pølse uden nuancer

Selv det mest fantastiske stykke musik er afhængig af lydkvaliteten. Og det står rigtig skidt til, mener ekspert.

Musik har ingen alder. Men lydkvaliteten har ændret sig markant siden 1982 da CD'en forandrede lyden. (Foto: © Philippe Wojazer, Scanpix)

Når du tager dine høretelefoner på og afspiller din favoritsang, mister du en del af oplevelsen, hvis du ikke er opmærksom på lydkvaliteten.

Lydekspert og stifter af Hi-Fi Klubben Peter Lyngdorf har brugt det meste af sit liv på at lave gode højtalere og skabe den bedste lytteoplevelse.

Han ser på nutidens musikmarked som et sted, hvor lyden bliver misbrugt og giver publikum en unødvendig dårlig fornemmelse af musikken.

- En stortromme siger ikke længere bump. Den siger bruuhh. Det er simpelthen irriterende at høre på. Man får en tendens til at skrue ned, for ellers bliver musikken anmassende og høretrættende, siger Peter Lyngdorf.

- Hvis du skruer op for musikken i din bilradio, så bliver du hurtigt meget træt, fordi dynamikken er forsvundet. Lyden kommer i en lang pølse uden de udsving, som kunstneren har lavet for at skabe dynamik mellem sang, bas, trommer og guitar, siger Peter Lyngdorf.

Krigen om larm tager til

Egentlig drømte musikere og lydnørder om, at den nye CD, der kom på markedet i 1982, skulle fjerne vinylens skrattende lyd og give helt nye muligheder for større dynamik i numrene.

- Problemet var, at der opstod en loudness war. Det vil sige, at man begyndte at komprimere musikken og skrue højt op for alle de enkelte lyde i et nummer. På den måde forsvandt en hel masse nuancer. Og det stak helt af i 90'erne. Der blev lavet så meget musik, der var helt umuligt at lytte til.

- Når der udkom musik, skruede de bare højere og højere op. For så sikrede man sig, at folk i hvert fald hørte efter.

Dårlig lyd giver dårligere musikkunst

Ifølge Peter Lyngdorf har loudness war været skyld i mange dårlige udgivelser og en ringe kvalitet i radioen.

Efter CD'ens opfindelse begyndte den digitale bølge for alvor. Og her opstod et andet problem - nemlig datakomprimering. Den såkaldte mp3-fil blev en synder, fordi den fjernede data, der gemte på musikkens nuancer.

- CD'en var egentlig en fantastisk mulighed for at skabe endnu bedre musik, men jeg tror aldrig, der er nogen, som har fået udnyttet det fulde potentiale. Og mp3 er egentlig ikke nødvendigvis så dårlig, hvis bare man havde ladet musikken være i første omgang, siger Peter Lyngdorf.

I sidste ende mener Peter Lyngdorf, at det går udover både lytteren og musikken.

- Kunstnere og producenter bliver begrænset og får et mindre rum at lave kunst i. Det giver simpelthen færre musiknumre med dybde og kvalitet.

- Men de vil sikre sig, at den musik, de laver, brænder igennem, så de bliver ved med at skrue op, siger Peter Lyngdorf.

Streamingtjenester giver dig både god og dårlig lyd

Der har aldrig været bedre muligheder for at lave den perfekte lydkvalitet for lytteren.

- Det kaldes loudness normalisering. På den måde går man væk fra, at alt skal være højere. Man går tilbage til musik med dynamik og udsving. Det er muligt at lave perfekt musik og lytte til det uden komprimering.

- Det sker bare for sjældent, siger Peter Lyngdorf.

På streamingstjenester som Spotify, Youtube og Tidal findes der både gode og mindre gode udgaver af lydkvaliteten. Det handler om hvilket format, du kan streame sangene i.

For Peter Lyngdorf er der ikke tvivl om, at lydkvaliteten har det svært på grund af loudness war.

Her ser du en komprimering af en lydfil. Øverst er den "normale" indspilning, hvor der er tydelige pauser og stor afstand mellem høje og lave lyde. Nederst er lydfilen skruet op for at give nummeret gennemslagskraft. Men det betyder også, at nuancerne forsvinder.

Daft Punk skruer ned for volumen og op for kvaliteten

- Før i tiden blev et musiknummer produceret, så man ramte max niveau to til tre gange i et nummer. Nu rammer man max niveau 5.000-10.000 gange på et enkelt nummer, siger han.

Det undrer Peter Lyngdorf, at folkene bag musikken ikke har taget de nye teknologiske virkemidler til sig. Siden vinylen spillede op i stuerne og til fester, er der reelt set ikke sket forbedringer.

- Musikindustrien er den mest bagstræbende og teknologifornægtende virksomhed, jeg kender til. Der burde jo være sket meget mere, når al anden teknologi kun bliver bedre, siger Peter Lyngdorf.

- Der er dog tegn på, at tingene ændrer sig så småt. Daft Punk lavede senest fremragende indspilninger, der også blev til megahits. Derudover er nogle streamingtjenester og radioer begyndt at indføre loudness-normalisering - som helt vil overflødiggøre komprimering, siger Peter Lyngdorf.