DR’s arkiver er en del af verdens audiovisuelle kulturarv, som har set dagens lys igennem de seneste lidt over 100 år. I Europa er mange arkiver blevet digitaliseret, mens der i verdens fattigste lande stadig er langt igen. Den audiovisuelle kulturarv findes i visse dele af verden stadig på ’mærkelige’ båndformater, der ofte næsten ikke kan afspilles mere på grund af manglende afspilningsmaskiner.
Derfor er det essentielt at sætte fokus på den audiovisuelle kulturarv, så vigtige optagelser, der dokumenterer vores liv rundt om i verden gennem det 20. århundrede, bliver bevaret for eftertiden. UNESCO, som er FN’s organ for uddannelse, forskning og kultur, står bag mindedagen sammen med CCAAA, der er det koordinerende råd for audiovisuelle arkivsammenslutninger i verden.
UNESCO skriver i forbindelse med verdensdagen i år, at:
- Audiovisuelt indhold spiller en større og større rolle i vores liv, når vi forsøger at forstå verden og interagere med vores medmennesker.
Titlen ’Dit vindue til verden’ symboliserer, at audiovisuelt indhold kan vise og udstille verden, som den var engang ved begivenheder, vi ikke længere kan deltage i, og hvor vi kan høre stemmer fra fortiden, som ikke længere findes.
Vinduet til fortiden kan give os indsigt og perspektiv og vække nostalgien i os eller underholde os, men det kan også give os give os redskaber til at ruste os til og forstå fremtiden.
DR er midt i en kæmpe medierevolution, hvor fjernsynsapparater rundt om i hjemmene bliver erstattet af mobile enheder, og hvor det er muligt at se og høre udsendelser hvor som helst og når som helst på DRTV og DR Lyd.
På ’Verdensdagen for audiovisuel kulturarv’ vil vi på ’Alle Tiders DR’ fejre, at optagelser fra den allerførste fjernsynsdag i Statsradiofonien den 2. oktober 1951 er bevaret for eftertiden som et minde om, hvordan det var engang, og som en måde at sætte perspektiv på den rivende digitale udvikling, vi alle er en del af.
DR kom fra store tunge tv-kameraer for bare 70 år siden. Det var flot og så professionelt ud, selv om kun ganske få tv-seere havde fjernsyn. I 1951 var det kun de allermest ivrige blandt dem, som boede ganske få kilometer fra Radiohuset på Frederiksberg, hvor udsendelserne blev udsendt fra, som kunne se udsendelserne. Først i 1960 havde hele Danmark mulighed for at se fjernsyn. I dag kan ethvert barn med sin mobiltelefon streame live til YouTube og Facebook og nå hele verden med sit indhold.
Se klip fra den første tv-udsendelse her, hvor Julius Bomholt byder velkommen. Klippet er stumt, men talen findes på en lydoptagelse sat ind i en senere jubilæumsudsendelse. Han udtaler blandt andet, at radioen har sejret de sidste 25 år, og således vil fjernsynet også sejre de næste 25 år. Desuden forudser han, at vi ikke kan få landet fjernsynsdækket for under 100 millioner kroner. Men mediet kan udvikle sig med eksplosiv hast.
Og hør her i radioen, hvor Sven Alkærsig spørger fjernsynsdirektør Jens Frederik Lawaetz om, hvordan den første fjernsynsudsendelse skal løbe af stablen:
Her er hele programoversigten for fjernsynet fra 2. oktober 1951:
Mange danskere begyndte at få fjernsyn fra midten af 1950’erne. Man samledes om tv-apparaterne hos naboer eller i tv-forhandlernes udstillingsvinduer. I dag er medierne hos os altid, og vi er selv vores egne medier, når vi poster opslag på sociale medier. Men DR kan stadig samle danskerne omkring store begivenheder, ofte i samspil med brugerne.
Uddrag af Statsradiofoniens første tv-udsendelse er bevaret for eftertiden og vil altid kunne give os et indblik i, hvad vi kom fra, hvad vi var engang, og måske kan de gamle billeder være en kulturel forankring for alt det spændende, der vil ske i fremtiden.
Glædelig ’Verdensdag for audiovisuelle arkiver’!