Søren Ryge og haveråd til husmødre: DR har haft grønne fingre i 97 år

Aksel Dahlerup, som var Statsradiofoniens reporter fra 1931, lavede et væld af korte og lange reportager gennem flere årtier. Han interviewede ofte helt almindelige mennesker, herunder også børn. I 1936 besøgte han skolehaverne på Bispebjerg i København, hvor han nysgerrigt stillede børnene spørgsmål om deres haver og afgrøder.

Københavnerbørn boede ofte i små lejligheder, og skolehaverne var en måde at få børnene ud i luften samt at lære dem færdigheder inden for havebrug. Samtidigt var tanken også, at børnene skulle lære at arbejde i stedet for at flakke om i byen.

Ulla Skovsbøl, der er landmand, journalist og forfatter til ’Skolehaver i praksis’, fortæller i bogen, at Foreningen Skolehaven blev stiftet i 1903 af kommunelærer P.W. Lindholm, og han var inspireret af en ordning med skolehaver i Østrig.

Den første skolehave i Danmark blev etableret i Kalundborg, og året efter blev den første skolehave i København oprettet på Amager. Skolehaverne blev oprettet som et fritidstilbud i begyndelsen, men efterhånden var der mange lærere, der ønskede at undervise børnene i haverne. I 1930’erne steg antallet af skolehaver kraftigt i hele landet, og ofte spillede haverne også en rolle som nyttehaver for børnenes familier.

I dette klip fra udsendelsen fra Bispebjerg taler Aksel Dahlerup med to små piger. De står og skyller gulerødder i haven, og en af pigerne fortæller, at det koster 50 øre at bruge haven, og hendes mor får grøntsagerne af hende ganske gratis. Den anden pige er knap så heldig: hendes forældre har glemt at vande hendes have, mens hun var på ferie.

Haveudsendelser var i begyndelsen mest oplysning til befolkningen om, hvordan man bedst udnyttede og tilplantede sin have.

Statens Husholdningsråd sendte fra 1935 og op igennem 1950’erne gode råd til husmødrene to minutter om morgenen, inden dagens husarbejde gik i gang. Rådene handlede om alt, hvad en husmor havde brug for at vide; for eksempel kunne det handle om rationeringsmærker eller syltning, men det kunne også handle om pletter på børnenes tøj eller tilsætningsstoffer i mel.

Husholdningsrådene omfattede også haven. Denne to minutters udsendelse fra omkring 1950 handler om havens stauder og om frugtbuske og sprøjtning af dem med bordeauxvæske, et kobberholdigt forebyggende middel mod svampeangreb på planterne.

Statsradiofonien begyndte at sende fjernsyn fra oktober 1951. De første 10 år prøvede tv-medarbejderne sig frem - det tog tid at lære de nye billed-virkemidler at kende. I begyndelsen var det almindeligt at lave reportager, hvor der ingen lyd var på selve billederne. I stedet var der en fortæller, og så var der lagt baggrundsmusik under hele udsendelsen.

Et af de første haveprogrammer på tv hed ’Fire haver’, der blev sendt i 1956. Haveudsendelsen tog på besøg i en skolehave i København og i forskellige kolonihaveforeninger, blandt andet ’Vennelyst’ og ’De gamles by’. Der var mere fokus på livet i haverne end selve havedyrkningen. Men udsendelsen giver et meget fint indblik i, hvordan danskerne brugte deres kolonihaver i 1950’erne.

Det var oplagt at sende haveprogrammer i fjernsynet, så seerne kunne se, hvordan man skulle tage sig af sin have. Det er langt sværere at formidle på radio. Men de første mange år var fjernsynet i sort/hvid, så man måtte tænke sig til, hvor smukke de røde roser kunne blive, hvis man passede dem ordentligt.

Journalisten Poul Jørgensen, der i sine senere år var kendt for at rapportere fra kongelige begivenheder, blev allerede ansat i Statsradiofonien i 1949. Da fjernsynet begyndte, flyttede Poul Jørgensen med over til det nye medie, hvor han hurtigt fik overdraget erhvervsstoffet, og i de tidlige år blev han redaktør for 'Landbrugsmagasinet'. I 1962 var han også vært på en haveserie i seks afsnit, der blev optaget i familien Kristensens have ved villaen i Nærum.

Poul Jørgensen havde taget en haveekspert med, og i udsendelserne fik hr. og fru Kristensen gode råd til, hvordan de skulle passe deres have. Poul Jørgensen gik i udsendelserne og hyggesnakkede med fru Kristensen om blomster, bær, frugter og livet i haven, mens hr. Kristensen fik alle de gode og let kommanderende råd af haveeksperten. Her ovenfor er et klip fra sommerserien ’Vores have’ fra 1962.

I 1967 kom afdelingen for voksenundervisning også på banen. Man sendte seks udsendelser i serien ’Redskabsskuret’ hver fredag aften før TV Avisen i det tidlige forår. Udsendelserne var stadig i sort/hvid, men man kunne lære alt om at betjene sine haveredskaber, som for eksempel motorplæneklipperen eller skuffejernet.

Udsendelserne var møntet på seere, der ingen erfaring havde med havearbejde. Men 1960’erne var netop en periode, hvor mange flyttede fra små lejligheder ud i de nye parcelhuskvarterer, og mange af disse byboere har sikkert haft glæde af denne indføring i haveredskabernes fortræffeligheder.

I 1974 blev der produceret endnu en voksenundervisningsserie med titlen ’Haven som hobby’. Endelig var haveprogrammerne blevet i farver, men ellers var stilen lidt den samme: Mænd i jakkesæt, der fortæller om dyrkning af haven. Efter denne udsendelse lavede man en seerundersøgelse for at finde ud af, om undervisningsprogrammerne blev taget vel imod. Blandt andet opdagede DR, at det især var folk i de største byer, der kunne lide haveprogrammerne, mens folk fra landdistrikterne var mere negative. Ikke underligt kunne folk med have bedst lide programmerne, og folk med et lavt uddannelsesniveau havde i højere grad set programmerne end folk med et højt.

Herover er et klip fra ’Haven som hobby’ fra 1974, hvor haveeksperten viser, hvordan man skal passe sin græsplæne.

I 1977 skete der noget nyt inden for haveprogrammer. Den unge Søren Ryge Petersen, der var danskstuderende med familie, hus og have og brændende interesseret i havebrug, blev ansat i Danmarks Radio, hvor han blev vært på serien ’Sommerhaven’. Han havde ikke nogen formel uddannelse inden for gartnerfaget, men han var dygtig til at skrive og formulere sig, så folk kunne forstå, hvad han sagde.

Selv om den unge studievært var ufaglært, var der noget dragende ved hans haveudsendelser. Han talte direkte til seerne, ofte med sine egne meninger, han talte hverdagssprog, og han brugte i årevis sin egen have som kulisse i udsendelserne ’DR-Derude Direkte’ og senere ’Søren Ryge direkte’.

Mange har gennem tiden opfattet Søren Ryge som kontroversiel, fordi han meget tidligt plæderede for, at haven godt måtte indeholde lidt vild natur med ukrudt. Desuden var han ikke vild med sprøjtemidler. De faguddannede havefolk var ikke glade for at have en lægmand til at gøre sig klog på havebrug. Men kontroversiel eller ej: Seerne har elsket Søren Ryge igennem fire årtier, indtil han selv ønskede at stoppe i august 2020.

Herover er et klip fra Søren Ryges allerførste udsendelse i 1977, hvor han besøger en typisk dansk parcelhushave hos Lis og Alfred Bisgaard i Hadsten:

Det er ikke nemt at lave haveudsendelser på radio af den helt indlysende årsag, at man ikke kan se de planter, man fortæller om. Men i 1993 lykkedes det den norske hortonom bosat i Danmark, Helge Petersen, at blive enormt populær med havemagasinet ’Grønne Glæder’ på P4. I første omgang blev spørgeprogrammet kun udsendt via DR’s jyske regionalradioer - siden kom hele landet med.

Lytterne kunne sende spørgsmål til programmet, men de kom også med deres egne tips og tricks, og Helge Petersen gav gode råd og skældte ud, når folk ikke lyttede til, hvad han havde fortalt dem. Radioprogrammet, der fra 2000 også blev til en tv-serie ved navn ’Helges skønne haver’ blev ledsaget af to små bøger med havetips.

I forordet til den anden bog fortælles det af Kirsten Vestergaard, der tilrettelagde radioudsendelserne om Helge Petersens udsendelser:

- Havefolket finder sig troligt i at få én på hatten i radioen, når de stik imod Helges advarsler beskærer roser i oktober eller giver mosset frit løb i græsplænen. Og han fortæller stolt, at når det gælder hans egen have, så er der ikke skyggen af skvalderkål. Det sørger hans kone for!

Her er et klip fra en af radioudsendelserne, hvor en lytter er igennem for at fortælle om sin mislykkede køkkenhave:

I 2008 opstod en ny type haveprogram, der i højere grad fokuserede på livsstil i haven end almindeligt hverdagshavearbejde. Camilla Ottesen tog sammen med to anlægsgartnere rundt til familier i Danmark, der ønskede sig en ny have. Sammen med haveeksperterne gik familierne i gang med at realisere deres drømme.

Haveserien ’Ønskehaven’ kan stadig ses på DRTV, og programmerne handler mere om det gode liv i haven og selve projektet med at opbygge haven, end om hvordan man vedligeholder haven. Programmerne var yderst populære, og også folk, der ellers ikke selv er havemennesker, havde glæde af at se serien, der også fortalte om livet i forskellige dele af Danmark.

I klippet kan du se, hvordan en familie i Tønder-marsken får ændret deres have.

Den 27. maj 2021 startede en ny haveserie med Søren Vester, der er indretningsdesigner og blandt andet kendt fra livstilsserien ’I hus til halsen’.

I ’Søren Vesters have’ har man blandt andet kunnet følge med i, hvordan han får tilplantet sin nye have, og hvordan han bruger den til afslapning og friluftsliv. Der har været masser af inspiration at hente, både for dem, der selv ville i gang med at arbejde i haven, og dem, som gerne vil høre om en livsstil i pagt med naturen. I 2023 er han tilbage med tredje sæson fra haven, og i den kommende tid kan han ses hver tirsdag klokken 20.00 på DR1 og DRTV. I næste afsnit den 30. maj handler det for eksempel om prydgræsser.

Se programmerne på DRTV her