Hvis der er en ting, chefen for DR Medieforskning ikke gør så tit, er det at kigge 50 år tilbage. For ofte bliver Dennis Christensen og kollegerne spurgt til aktuelle brugertal, eller også kommer de med en analyse af vores medieforbrug, og hvor det er på vej hen.

Men når Dennis Christensen nu alligevel beskæftiger sig med 1972, er det, fordi DR Medieforskning den 5. juni har 50-års jubilæum. Og mens mange andre DR-afdelinger har fået nyt navn bare de seneste år, består navnet DR Medieforskning, som det har gjort i årtier.

- Vi holder fast i det navn, fordi det er blevet så indarbejdet, at der ingen grund er til at ændre det. Men åbnede vi i dag, ville vi nok have heddet noget á la DR’s analyseafdeling, siger Dennis Christensen, der selv har været ansat i afdelingen i godt 16 år. Heraf de seneste næsten otte år som chef.

DR’s medieforskerafdeling blev søsat i 1972 med svenske Olga Linné i spidsen – og DR Medieforskning blev netop skabt efter svensk forbillede til at lave såkaldte publikumsanalyser. Forskere blev ansat, og undersøgelserne skulle tjene DR’s medarbejdere i det daglige arbejde i en tid, hvor DR stadig var ene om at sende radio og fjernsyn i Danmark, og hvor begreber som nettet, podcast og streaming ikke var noget, man brugte eller tænkte på endnu.

Spurgt til balalajkamusik

- Traditionen med at lave analyser og undersøgelser i DR går nu meget længere tilbage. Allerede i slutningen af 1920’erne lavede DR dét, der i fagkredse i dag går under navnet ’Balalajka-undersøgelsen’, smiler Dennis Christensen.

I radioens første år fik man ganske enkelt den idé, at man kunne spørge lytterne bag på deres licensindbetalingskort, om de ønskede ’mere’, ’som nu’ eller ’mindre’ af 26 forskellige emner - lige fra Pressens Radioavis og børnetimer over opera, moderne dansemusik og solosang til foredrag og meget andet.

Undersøgelsen fik sit navn, fordi lytterne også blev bedt om at tage stilling til, om de syntes, at udbuddet af musik med ’mandolin, balalajka, harmonika og specielle instrumenter’ var, som det skulle være. Og denne gruppe skulle vise sig at være én, hvor lytterne var allermest sultne efter mere, hvad DR’s daværende ledelse så ikke rigtig selv var.

- Da DR Medieforskning startede i 1972, var det først store, akademiske undersøgelser, man lavede. Men allerede efter et par år lagde man stilen om, så man mere lavede det, som hurtigt blev døbt ’knallertforskning’, og som var hurtig anvendelsesorienteret forskning. Det gik ganske enkelt for langsomt, når medieforskerne først brugte et år eller to på at lave store analyser. Ledelsen skulle kunne tage hurtigere beslutninger, og det er på mange måder den samme måde, vi arbejder på i dag. Vi er her for at hjælpe huset. Det er bedre at få 40 procent viden om et emne nu, end det er at have det 100 procent belyst om mange måneder eller flere år, siger Dennis Christensen.

Folks baggrund er også anderledes

Bare siden han startede i 2006, har arbejdet i DR Medieforskning – og for den sags skyld danskernes medieforbrug - ændret sig markant. Det samme har de ansatte i afdelingen, der i dag rummer 14 faste medarbejdere og en række studentermedhjælpere, der bogstaveligt talt er talknusere.

Hvor det engang primært var medarbejdere med en medievidenskabelig baggrund, er der i dag også sociologer, antropologer samt medarbejdere med en CBS- eller ingeniørmæssig baggrund i afdelingen. For få år siden var der også en kernefysiker, og selv har Dennis Christensen læst statskundskab.

- I dag kan vi ikke bare møde op i en afdeling med nye tal for hvor meget dét, de producerer, bliver set, hørt eller læst. Det ved de godt, for det er blevet meget mere naturligt at orientere sig i vores arbejde – blandt andet via de dashboards, som medarbejdere i DR har adgang til, og hvor de kan følge, hvordan det går på alle DR’s platforme, siger Dennis Christensen.

Viden og indsigter gives videre

I dag er det snarere indsigter og viden, DR’s medieforskere spiller ind med til både DR-ansatte og omverdenen, der gerne vil prøve at forstå danskernes medieforbrug. Og medieforskerne følger med i alt -lige fra brugen af podcast, streaming, brugen af apps, trafikken på dr.dk og meget andet.

- Før var et seertal et seertal, og igennem næsten 30 år blev de opgjort på samme måde. Nu taler man om dem på forskellige måder – flow og stream - og i målgrupper, ligesom tallene ændrer sig fra dag til dag, alt efter hvor mange der har set et program via DRTV eller hørt det via DR Lyd. Derfor er der behov for, at der er nogle inde over til at læse dem og fortælle om den viden og de indsigter, vi finder på baggrund af brugen, forklarer Dennis Christensen.

Mens medieforskere andre steder i mediebilledet typisk enten har styr på det kvantitative med tal og brugere - eller laver kvalitativ forskning og undersøger brugernes meninger, beskæftiger DR’s medieforskere sig typisk med begge dele.

- Det gør vi, fordi det kan være svært at fange de store tendenser, hvis ikke også, du ser og oplever de små skvulp, siger Dennis Christensen.

Ifølge ham er medieforskerne i DR med inde over lidt af hvert i DR – lige fra at få DR’s digitale strategi hjulpet godt på vej med tal og viden om brugeradfærd til at hjælpe med, hvilke billeder der kan være gode at lægge på et program på DR Lyd, så brugerne får lyst til at høre det.

Ét af de mere velkendte produkter fra DR Medieforskningen – også i den bredere offentlighed – er rapporten ’Medieudviklingen’. Det er DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier. Den er udkommet siden 2004 og seneste udgave i januar i år hed ikke overraskende ’Medieudviklingen 2021’.

- På sin vis er ’Medieudviklingen’ et biprodukt i forhold til det, vi laver for DR-huset resten af året. Men i det arbejde finder vi en masser viden og oplysninger, som også tjener offentlighedens interesse, og samtidig arbejder vi meget med at få det gjort formidlingsmæssigt spændende, forklarer Dennis Christensen.

Et andet sted, hvor seere, lyttere og brugere ’støder på’ DR Medieforskning er i forbindelse med DR’s eget internetpanel, DR Panelet. Det anvender DR Medieforskning løbende til at undersøge danskernes medievaner og opfattelse af medieindhold. Alle over 15 år, der bor i Danmark, kan blive medlem af DR Panelet.

Smartphonen har været den største revolution

Om DR Medieforskning findes om 50 år og i hvilken form, er der næppe nogen, der kan svare på. Men lige så langt, Dennis Christensen kan se frem, tror han, at DR’s medieforskere fortsat vil hjælpe DR – og omverdenen – med at få viden og indsigt i en medieverden, der er under konstant forandring, og hvor nye medier og platforme opstår.

- Det kan godt være vaner forandres langsomt – og det gør de. Ser vi det omvendt over de 50 år, som DR Medieforskning nu har eksisteret, er meget forandret. Og hvis du spørger mig, hvad der har været den allerstørste medierevolution i det halve århundrede, vil jeg sige smartphonen. Den har om nogen vendt op og ned på måden, vi forbruger medier på, og hvor vi gør det, siger Dennis Christensen.