Traumecentret på Rigshospitalet modtager nogle af landets mest kritisk syge patienter. Det er sjældent, vi får lov at se, hvad der sker, når specialiserede hold kæmper for at redde liv netop her.

Men det gør vi nu i en dokumentarserie, der tager seerne med ind på Traumecentret – og afdelinger som neurokirurgisk og hjertemedicinsk på hele Danmarks hospital. Her møder vi blandt andre traumelederen Emilie, hjernekirurgen Rune, sygeplejersken Julie, portøren Michael og logistikchefen Jan og kommer tæt på både det ydre og indre drama, der udspiller sig.

- Mange kender sikkert dokumentarserien ’Heathrow’, hvor man følger nogle hovedpersoner i lufthavnen. Jeg tænkte: Vi løfter taget af Riget og kigger ned. Og så er vi lykkedes med at komme ind til noget, vi aldrig ser: Traumecentret. Der er en helt særlig etik omkring det sted. De mennesker, der kommer ind her, svæver mellem liv og død. Men jeg mener, at det skal kunne vises – spørgsmålet er, hvordan det vises. Jeg har altid haft et godt forhold til Rigshospitalet, siger Peter Qvortrup Geisling, DR’s sundhedskorrespondent.

Stort fodarbejde før optagelser

Han fik ideen til serien i seks afsnit, der har fået titlen ’Med livet i hænderne’.

- Under corona er det gået op for mange danskere, at sundhedsvæsenet har en helt særlig ansvarsfølelse. Der er en lim, der får det til at hænge sammen, og det er de ansatte. De har et ekstra gear end mange af os andre. Vi er vant til, at patienter og pårørende er historien – her er det de ansatte, fortæller Peter Qvortrup Geisling og fortsætter:

- Vi kommer alle sammen i løbet af livet i berøring med et hospital. Det at vide, hvad det er for mennesker, hvad der driver dem og at se menneskene i så stort et system, det kan et eller andet, tror jeg.

Med egne ord tog det Peter Qvortrup Geisling ’ét minut at få ideen’ til dokumentaren. Og Rigshospitalet var med på forudsætningen om, at hverken de ansatte eller hospitalet kunne bestemme, hvornår DR filmede – og hvad der blev filmet. Herefter ventede der et større fodarbejde for tilrettelægger Marie Allerslev.

- Jeg brugte næsten en måned på Rigshospitalet på kun at snakke og se – uden at vi havde fotografer med. Når man får den palet, der hedder ’vi åbner for jer – hvad har I lyst til’, så er man på en svær opgave. Det vigtigste var at finde karakterer, der kunne bære et længere forløb. Serien er tænkt til streaming, så der skal være en udvikling i karaktererne. Jeg har også set på, hvad afdelingerne har haft brug for fra os, for at vi brager ind i deres arbejdsdag. Nogle ansatte var glade ved det, andre var utrygge og sagde: ’Jeg skal ikke følges på mit arbejde’. Det tror jeg, vi alle sammen kan sætte os ind i, fortæller Marie Allerslev.

Kæmpe arbejde med samtykke

Da forarbejdet var gjort, var det tid til optagelserne, der stod på i fire måneder fra slutningen af 2021 og ind i 2022.

Tilrettelægger Frederik Wiese siger:

- Vi ville så tæt på de ansattes dagligdag som overhovedet muligt. Marie har haft et væld af nattevagter. Men vi har altid sagt til patienterne, at de skulle sige til os, hvis de ikke ville filmes. Og så har der ellers været et kæmpe arbejde i efterfølgende at få samtykke fra de patienter, der er med.

- Det kunne vi ikke gøre undervejs. Det skete så meget omkring dem, der kom ind, at det ikke var et gyldigt tidspunkt at få samtykke på. Og så har vi haft en helt klar regel: Vi går ikke med ind på Traumecentret, når det er børn under 18 år og personer, der har forsøgt selvmord, supplerer Marie Allerslev.

At holdet har filmet først og indhentet samtykke bagefter betyder, at der har været en del spildt arbejde i løbet af de fire måneder, fordi filmede patienter ikke har ønsket at medvirke.

- Men jeg er overrasket over, hvor mange der har været helt fin med, at den del af virkeligheden bliver vist, siger Frederik Wiese.

Ind under huden på de ansatte

Mens Peter Qvortrup Geisling tog lægeeksamen i 1992 og har arbejdet som læge på Hvidovre Hospital, har arbejdet med dokumentarserien givet Marie Allerslev og Frederik Wiese nye perspektiver – som de også håber, seerne får.

- Selvom det er et hospital med sygdom og død, har det været livsbekræftende at være der gennem fire måneder. Det har overrasket mig, hvor stor en forskel det sted gør for mange mennesker, siger Frederik Wiese.

- Det har været sindssygt spændende at komme ind under huden på de ansatte. Vi har fået lov at komme tæt på – også personligt. Vi anede ikke, hvad vi mødte ind til på optagelserne – vi måtte følge med. Og sådan er deres arbejde hele tiden. At man har fået indsigt i, hvad det der kæmpe team gør, det giver en tryghedsfornemmelse, hvis jeg selv eller mine kære kommer derind, siger Marie Allerslev.

- I har løftet opgaven i verdensklasse, siger Peter Qvortrup Geisling til de to tilrettelæggere og fortsætter:

- Holdet har hævet barren til et langt bedre produkt, end jeg havde turdet håbe på. Vi laver masser af kritiske historier om sundhedsvæsenet. Her gør vi meget ud af at give et nuanceret billede af et hospital på godt og ondt med de ansatte i hovedrollen. Og så tænker du måske, om der kommer en toer. Det kunne godt være, at vi skal ud og følge ansatte på et hospital ude i landet, hvor den lokale forankring fylder mere, smiler Peter Qvortrup Geisling.

Alle seks afsnit af ’Med livet i hænderne’ kan ses på DRTV nu. På DR1 kan de ses de kommende onsdage klokken 21.25.