Relationen mellem Grønland og Danmark har gennem årene været til kraftig debat, og spørgsmål om kulturforskelle, undertrykkelse, løsrivelse, økonomisk afhængighed og udenrigspolitiske interesser har gennem årene vakt diskussioner og stærke følelser. Det er 300 år siden, at den dansk-norske præst Hans Egede gik i land på Håbets Ø i Grønland, og det er en oplagt anledning til, at DR nu sætter fokus på den fælles historie med flere initiativer på tværs af DRTV, DR Lyd og dr.dk. Temaet skulle være gennemført i 2021, men på grund af corona, blev det flyttet til 2022.

’Historien om Grønland og Danmark – ny dramadokumentar i fire dele

I en ny, dramadokumentarisk serie i fire dele giver DR sit bud på den fælles grønlandsk-danske historie - fra missionen i Grønland i 1721 og frem til nyere tid.

Serien har premiere den 24. april på DRTV og DR1. ’Historien om Grønland og Danmark’ bringer os tæt på de skelsættende begivenheder i den fælles 300 år gamle historie - fra det første, afgørende møde mellem de to kulturer og frem til kampen for selvbestemmelse.

I serien skal vi ud på en fascinerende opdagelsesrejse i fodsporene på de vigtige begivenheder og mange af de personligheder, der har haft betydning for og formet den grønlandsk-danske historie.

Seerne bliver guidet af skuespillerne og værterne Nukâka Coster-Waldau og Lars Mikkelsen, der med hvert sit udgangspunkt – et grønlandsk og et dansk - og deres medrivende fortælleevner inviterer seerne med ombord i en gribende og barsk historie.

- Grønland og Danmark ligger 3000 kilometer fra hinanden adskilt af det gigantiske Atlanterhav. Men de to nationer deler en lang historie, og det er på tide, at den bliver fortalt sammenhængende til befolkningerne – fra koloniseringen til kampen om selvbestemmelse. Det er en kompleks historie, som er fuld af stærke følelser, dilemmaer og forskellige opfattelser af, hvem der er skurke og helte. Men det er ikke grund nok til ikke at gøre forsøget. DR kommer nu med vores bud på historien. Serien er ikke en endegyldig sandhed, men en mulighed for, at vi alle får et samlet og nyt udgangspunkt at debattere ud fra. Ambitionen med serien er, at vi ikke bare lærer noget om os selv – men i særlig grad, at Grønland og Danmark også lærer noget om hinanden som folk og som lande, siger DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen.

Med de dramadokumentariske serier ’Historien om Danmark’, ’Frederik lX’ og ’Grænseland’ er den kommende serie ’Historien om Grønland og Danmark’ den fjerde i rækken af stort anlagte DR-serier, der med moderne historieformidling på TV, eksperter i historien om Grønland og Danmark og dramatiseringer, bidrager til fortællingen om, hvad der er gået forud, og hvordan vi er kommet hertil.

Grønlands forsvundne børn

På DR2 og på DRTV vises i maj en dokumentarserie om de flere hundrede grønlandske børn, der i 50’erne, 60’erne og 70’erne blev bortadopteret til danske par. Ofte foregik adoptionerne uden om myndighederne og på et tvivlsomt juridisk grundlag, og mange af de biologiske forældre fortrød efterfølgende adoptionen, hvis de overhovedet havde forstået, hvad de gik ind til. De grønlandske børn mistede kontakten til hele deres baggrund og identitet, men nu tager nogle af dem på en rejse for at finde tilbage til deres familie og grønlandske rødder for at finde ud af, hvad der skete dengang. Dokumentarserien er i tre afsnit og sendes fra den 25. april på DRTV og onsdage på DR2 fra den 27. april.

(Denne historie er ikke relateret til de 22 børn, der i 1951 blev sendt til Danmark som en del af et socialt eksperiment.)

Kongehuset i Grønland

De kongeliges rejser til Færøerne og Grønland har gennem generationer været en central del af kongehusets indsats for at skabe tætte relationer indenfor Rigsfællesskabet, der er forbundet både historisk og kulturelt. I en dokumentar, som indgår i en miniserie om Rigsfællesskabet, fulgte seerne sidste år Kronprinsens rejse til Færøerne.

Nu er turen kommet til Grønland. Dronningen fortæller om Kongehusets historiske bånd til Grønland, mens Kronprinsen møder alt fra moderne fødevareproducenter til kunstnere og outdoorfolket. Programmet sendes til juni.

Podcast om at være opvokset på Grønland uden at kunne tale grønlandsk

Christian taler ikke grønlandsk. Men hvordan kan man vokse op i et land og ikke lære sproget? Med udgangspunkt i sin egen historie undersøger 24-årige Christian en meget overset problematik blandt mange dansk-grønlandske unge: De taler ikke sproget og føler sig fremmede i deres eget land. Ved at konfrontere sine forældre, undersøge politiske beslutninger gennem tiden og tale med andre unge som ham selv, forsøger Christian at løse sit livs største mysterium og måske komme et stort tabu til livs. P3-podcasten kan findes i DR Lyd fra den 24. april.

Tilbage til Tasiilaq

P1-podcasten handler om Christoffer og Carl, der begge har haft en lykkelig barndom i Tasiilaq, og nu vender tilbage for at finde ud af, om det virkelig kan passe, at stedet er lige så forfærdeligt som sit ry. Er forholdene blevet værre eller var der ting, de ikke så som børn? I de senere år er Tasiilaq blevet billedet på Grønlands selvmords-, overgrebs- og alkoholproblematikker, blandt andet gennem DR-dokumentaren 'Byen hvor børn forsvinder'. Drengene sætter sig for at male et mere helstøbt billede af deres hjemby, der er præget af ekstreme modsætninger, ved at tale med dens indbyggere fra flere forskellige sociale lag.

Faste programmer handler også om Grønland

Udover ovenstående programmer sætter mange af DR’s faste formater fokus på temaet. For eksempel har ’Neonlys’ på P3 fokus på arktisk musik i hele uge 17, ligesom ’Påstand mod Påstand’ på P3 og ’Go’ Morgen P3’ sætter fokus på ungelivet i Grønland – set fra et både personligt og samfundsmæssigt perspektiv.

Desuden samler DRTV og DR Lyd en helt række nye programmer samt det bedste fra arkivet om Grønland.