Ina Rosdal er uddannet journalist og arbejder til dagligt som tilrettelægger i DR Lær, hvor hun laver undervisningsmateriale primært rettet mod grundskolen om alt fra samtykke til lydbølger.

Kroniske smerter har siden barndommen været en del af Ina Rosdals tilværelse, og for et par år siden fortalte en læge, at journalistens funktionsevne er permanent nedsat.

- Det gik op for mig, at jeg ikke rigtigt har set andre, der har de samme udfordringer som mig i medierne. Det har helt sikkert haft en betydning for, hvor svært jeg har haft ved at tale om mine smerter og stå ved, at jeg var syg. Da jeg arbejder med undervisningsmateriale, var min tanke oprindeligt, at jeg ville lave et materiale, der fortæller om, hvad det vil sige at være barn og leve med en kronisk sygdom eller et handikap, siger Ina Rosdal.

Afsæt i mangfoldighedspuljen

Tilrettelæggerne i DR Lær baserer oftest deres undervisningsmateriale på programmer, der er lavet andre steder i DR. Men det gik op for Ina Rosdal, at der ikke findes særligt meget indhold med personer, som har en diagnose eller et handikap.

- Jeg havde ikke særligt meget at basere det undervisningsmateriale på, som jeg gerne ville lave. Det gik op for mig, at det i virkeligheden var redaktionelle forandringer, der var målet for projektet. Vi skal blive bedre til at afspejle den virkelighed, der er blandt vores publikum, hvor rigtigt mange danskere har en diagnose eller et handikap, siger hun.

I første omgang pitchede Ina Rosdal ideen til sin redaktionsleder og undersøgte, hvordan medarbejderne i B&U arbejder med mangfoldighed. I den proces faldt hun over DR's mangfoldighedspulje, som godkendte tilrettelæggerens pitch, og i slutningen af august kunne hun for alvor gå i gang med projektet.

- Projektet er i udgangspunktet startet og lavet med B&U for øje som en måde at bygge videre på alle de gode tiltag, man har gjort i forhold til at fremme mangfoldighed i vores produktioner til børn. Det er dog min opfattelse og forhåbning, at mange forskellige typer af redaktioner kan få glæde af projektet, og derfor har vi valgt en bred målgruppe, der dækker alle journalister, tilrettelæggere og historiefortællere, siger Ina Rosdal.

En lang række oplevelser og erfaringer

I indsamlingsarbejdet har Ina Rosdal indsamlet input fra over 100 forskellige kilder – herunder partskilder, ekspertkilder og en lang række børn og voksne med diagnoser og handikap. For at få flest mulige indspark har hun desuden adspurgt DR Ultrapanelet, som er et panel af 9-14-årige børn rundt omkring i Danmark.

- Jeg fik mange gode og rørende svar i forhold til, hvad det ville betyde for de her børn, hvis de kunne se nogle flere kilder eller karakterer på skærmen med en diagnose eller et handikap. Det blev tydeligt, at mange selv havde en diagnose eller et handikap og savnede nogen at spejle sig i. Andre af børnene svarede, at nogen i deres nærmeste familie eller vennekreds havde det, og at det derfor kunne være spændende at lære om.

Eksempler på børnenes svar:

Ifølge VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysesecenter for Velfærd lever 25-31 procent af voksne danskere med et handikap, og to ud af tre voksne har, ifølge forskere på Aalborg Universitet, en kronisk sygdom. En kæmpe befolkningsgruppe, som ifølge mange kilder i Ina Rosdals rundspørge ikke har været så tydeligt repræsenteret.

- På trods af øget fokus på området, fremstår handikap og diagnoser stadig som et tabubelagt emne. Desuden har skabere af fiktion en tendens til at tænke, at hvis man skal behandle emnet, så skal det også have en funktion – ligesom, at når man viser en pistol i en film, så skal den affyres på et tidspunkt. En diagnose eller et handikap bliver et setup, der skal have et payoff. Men det kan sagtens være en del af vores kilders eller karakterers liv, når vi fortæller en historie, uden at det nødvendigvis er det, som definerer hele deres rolle, siger Ina Rosdal.

10 gode råd

I takt med, at der begyndte at vise sig mønstre i indsamlingsarbejdet, og at pointer gik igen fra både privatpersoner, foreninger og eksperter, har Ina Rosdal kortet de mange indspark ned til 10 konkrete råd, der udgør projektets kerne.

- Det første råd går på, at man bør involvere dem, det handler om for at sikre, at vores formidling rent faktisk har rod i virkeligheden. Særligt, når vi laver fiktion. Når jeg har talt med personer med diagnoser og handikap, så er den feedback, jeg oftest har fået, at de få gange de har set kilder og karakterer på skærmen med diagnoser eller handikap, så har det været nogen, som de overhovedet ikke synes afspejler virkeligheden. De har været for ekstreme og for unuancerede, siger hun.

Ifølge Ina Rosdal er der ofte en tendens til at vinkle på sensation og fokusere på de mest ekstreme tilfælde, hvilket kan føre til, at man overser en stor midtergruppe.

- Vi skal blive ved med at fortælle historier om de problemer, der er i vores samfund, og om dem, der har det svært. Men vi glemmer ofte den store midtergruppe, som føler, at deres venner og familie har et skævt billede af, hvad det vil sige at leve med en diagnose eller et handikap, fordi folk kun har set dem, der har det allersværest i medierne, siger Ina Rosdal og fortsætter.

- Man kan tale om et repræsentationsspektrum, der går fra 0-100, hvor 100 er der, hvor vi laver en hel dokumentar om, hvordan det er at leve med en diagnose eller handikap. Vi kan sagtens inkludere personerne i andre former for historier og på andre niveauer. Mange vil egentligt bare gerne se en romantisk komedie, hvor nogen har en skæv ryg eller en tarmsygdom, hvor diagnosen eller handikappet er en del af personens baggrundshistorie, men at det ikke er det, hele historien handler om.

Mangfoldighed er vejen frem

Torsdag den 8. december præsenterer Ina Rosdal mangfoldighedsprojektet for sine nærmeste kolleger, hvorefter projektet skal præsenteres for hele DR Aarhus dagen efter. Ifølge tilrettelæggeren er det vigtigt, at projektet nu når ud til den enkelte medarbejder, da arbejdet med mangfoldighed er en central del af vores public service-forpligtelse.

- Faktum er bare, at en rigtig stor del af vores befolkning har en diagnose eller et handikap. Det har vi en public service-forpligtelse til at afspejle. Jeg ser det som helt essentielt, at vi tager emnet dybt alvorligt og ser nærmere på det. Men det er også noget, vi som fagpersoner skal gøre, fordi vi kan få nye og spændende historier ud af det. Der er så mange skæbner, oplevelser og erfaringer, som vi ikke fortæller om. Jeg håber, at vi med øget opmærksomhed på området vil opdage spændende historier, som både vil være en faglig fornøjelse at fortælle og at se og høre for et bredt publikum, siger hun.

Mangfoldighedsprojektet er ved at være i mål, og netop nu fremlægges projektets indsigter og de 10 gode råd ved fysiske fremlæggelser og i en folder, hvor man kan læse mere om projektet. Målet er, at de 10 gode råd skal integreres i den redaktionelle proces.

- Det er vigtigt at anerkende, at det tager tid at skabe nye vaner. Rådene skal bruges som kreativt benspænd, når der udvikles nye programmer, og så er der en målsætning om, at der skal være minimum to karakterer, som har en diagnose eller et handikap i DR B&U’s produktioner inden udgangen af 2023. To lyder måske ikke af meget, men det er vigtigt at starte et sted, og jeg har en forventning om, at der kommer flere end det, siger Ina Rosdal.

Tilrettelæggerens drømmescenarie er, at hendes kollegaer vil se projektet som en øjenåbner, og at pointerne er noget, de kan bruge aktivt, når de laver ideudvikling og udviklingsarbejde.

- Rådene skal fremstå realistiske og ligetil. I bund og grund handler det om, at der er mange, som bare gerne vil have deres diagnose eller handikap flettet ind i mediebilledet på en naturlig måde. Mest af alt skal det give faglig mening og være spændende at tappe ind i de her ufortalte historier. Og så håber jeg med tanke på, at jeg hverken som barn eller voksen selv har haft så mange at spejle mig i, at der vil komme en ny generation, som vokser op med mere mangfoldighed i medierne, og at det med at leve med en diagnose eller handikap på den måde kan blive aftabuiseret, siger Ina Rosdal.

Du kan læse mere om projektet og downloade folderen nedenfor: