- Enten færdiggør jeg løbet, eller også færdiggør løbet mig.
Sådan sagde den hollandske løber Sifan Hassan, da hun i februar annoncerede, at hun ville stille til start ved det prestigfyldte maraton i London, som løb at stablen søndag.
Hårdt trukket op. Muligvis. Men udmelding var måske ikke helt på månen. Sifan Hassan har nemlig aldrig før løbet den legendariske distance.
Det har hun nu, og den 30-årige hollænder med etiopiske rødder er en kvinde, som holder, hvad hun lover. Og mere til.
For maratondebutanten færdiggjorde ikke bare løbet. Hun løb fra alle konkurrenterne og nappede titlen, i hvad der med hendes egne ord nok bedste kan beskrives om en pæn stor overraskelse.
- Jeg kan slet ikke forså, at jeg nåede i mål. Glem alt om sejren, jeg forsår ikke, at jeg har færdigjort et maraton, sagde Sifan Hassen kort efter triumfen.
Sejren på de 42 kilometer rundt i den engelske hovedstad, som blev tilbagelagt i tiden 2 timer, 18 minutter og 33 sekunder, bliver ikke mindre imponerende af, at Hassan to gange undervejs måtte stoppe for at behandle, hvad der lignede en forstrækning.
Det betød, at hun blev sat af de øvrige konkurrenter. Hassan formåede dog at kæmpe sig tilbage og i sprinten om sejren, satte hun de øvrige favoritter på plads.
Efterfølgede kunne hun fortælle, at hun i ugen op til løbet havde haft problemer med sin hofte, men at hun glemte at få sin fysioterapeut til at tape den op, inden starten gik.
Og generelt var optakten alt andet end, hvad den hollandske normalt oplever.
- Før løbet prøvede min manager at få mig til at føle mig tilpas. Jeg kastede endda op og har aldrig haft det sådan, før en konkurrence.
Løb er ellers ikke ukendt terræn for Siffan Hassan. Gennem en årrække har hun befundet sig i verdenseliten på mellemdistancerne, hvor det blandt andet er blevet til OL-guldmedaljer på både 5.000 og 10.000 meter.
Men selvom maraton-distancen er et stykke fra, hvad Sifan Hassan normalt lader stængerne arbejde på, overrasker resultatet i London ikke den tidligere landsholdsløber Henrik Them.
Han har vundet danske mesterskaber på alle distancer fra 5.000 meter op til maraton. Them kalder nemlig Sifan Hassen "den måske mest komplette løber på tværs af køn".
- Vi snakker om en atlet, som har været på absolut verdensplan på alle distancer fra 800 meter op til halvmaraton. Når hun vælger at stille op til et maraton, er der en vis forventning om, at hun klarer sig godt, siger Henrik Them.
Måden sejren kom i hus på var 'uhørt'
Men selvom Hassans sejr ikke overrasker Them, var resultatet alligevel vildt. For måden, den kom i hus på, var ulig noget, han før har været vidne til.
- Det, som er unikt, er, at hun undervejs får problemer og stopper op to gange. Man kan tydelig se, at hun er skadet i sin hofte.
- Men at hun får kæmpet sig tilbage, kommer ind i rytmen igen, henter den ene løber efter den anden, og vinder til sidst. Det er uhørt. Jeg har aldrig set noget lignende.
Men hvor graver man efter motivation, når man to gange bliver sat af de øvrige favoritter?
Henrik Them er sikker på, at det er foregået mellem ørene på den løbestærke hollænder. For skaden har måske taget toppen af presset på hende.
- Det har muligvis gjort, at hun kunne løbe mere frit og måske givet lidt ekstra kræfter, da hun nåede fronten igen. For lige meget hvad, var det en kæmpe bedrift for hende overhovedet at nå i mål, siger Henrik Them.